Det var med noget bæven kanten på det igangværende grønne sjal blev nået. Som afslutning skulle hækles mange tunger af luftmasker. At hækling bruger mere garn end strik, var noget min mormor lærte mig for mange år siden, så efterhånden som mængden af garn faldt drastisk, voksede uroen for om der var nok tilsvarrende.
Halvvejs gennem sidste vrangpind måtte jeg se i øjnene, at nok kunne alle vrangmaskerne strikkes, men så ville der heller ikke være mere garn tilbage.
Med skelen til billeder og mønster besluttede jeg at resultatet godt kunne bære et par pinde for lidt. Altså pillede jeg op, hæklede, pillede op igen og endte med et fint sjal, der lige nu ligger til tørre, udspændt med næsten hele beholdningen af nåle, og en lille bitte smule garn til overs.
Nærmest lige til øllet…
Ja, det var virkelig lige til øllet !
SvarSletHvor heldig kan man være... Jeg er spændt på at se det endelige resultat - for de første billeder har set spændende ud og garnet i en meget smuk farve...
SvarSletLosarinas mor, jeg krydsede fingre mere end en gang :)
SvarSletUnikarina, jeg følte mig heldig og det er blevet meget smukt. Billeder følger snarest :)