Tøsetur til byen

 

Kollegatøserne og jeg ses med mellemrum. Vi er fem, der har arbejdet tæt sammen gennem mange år. 

For mange år siden skulle Anja videre. Det har ikke ændret på at det er skønt at ses, at vi har meget at fortælle og at weekender sammen er fantastiske. Senere flyttede Lotte fra Klubben til en stilling som inklusionspædagog - men stadig på skolen og stadig med mulighed for at se hende dagligt. Næsten. 

Nu spredes vi for alvor. Berit er flyttet fra klubben til SFO1. Jeg er rykket videre til nye udfordringer på ny arbejdsplads og når december er slut, er også Louise at finde et helt andet sted. I en hel anden by. 

Det betød at vi besluttede at ses oftere. At skrive aftaler i kalenderen og at vi ikke altid behøver at gå ud og spise med kniv og gaffel. Vi startede med at tage til byen, at se det julepyntede København og på en eller anden måde kompencere for de juleture vi plejer at tage på med Klubben og som med mandskabsmangel ikke blev til noget i år. 

Det var så hyggeligt. 

Vi mødtes på skolen, fulgtes til toget og stod af på Nørreport. Vi gik turen ned ad Købmagergade, besluttede vi var sultne og slog et sving om Gråbrødre Torv og en solid omgang salat, der gjorde os godt mætte. 

Tilbage på Købmagergade, endte vi ved Strøget og julemarkedet ved Højbro Plads. Vi gik turen rundt, fandt ikke noget af interesse og fortsatte mod Rådhuspladsen. Da vi nåede Nytorv, mente Berit det var tid til gløgg, alle julemarkederne (og butikkerne) var af en eller anden grund lukkede, så vi vendte om, gik tilbage til Højbro Plads, hvor boderne stadig var åbne og gløgg var inden for rækkevidde. 

Jeg bryder mig ikke om gløgg, og overvejede et kort øjeblik varm chokolade. Men jeg var så mæt at jeg sprang over, nøjedes med at snakke og snart gik turen tilbage gennem Købmagergade, med toget via Husum tilbage til skolen, hvor Berits bil stod klar til at køre både Lotte og jeg hjem, mens Louise kunne gå mod slutdestinationen. 

Det var en skøn aften og jeg var færdig, da jeg kom hjem. 

Nissehue 2023

 

Årets nissehue blev til i samarbejde med Oscar. Jeg havde fundet to forskellige muligheder og spurgte barnet. Jeg havde også kigget i lageret, i håb om at bruge rester.

Oscar var fint tilfreds med striber og ville gerne have en meget lang hue. 

Den blev næsten lige så lang, som ham selv. Og jeg nåede at blive færdig i rette tid til julehygge hos min mor. 

Vi mødtes ved Damhussøen, og tog en mængde billeder, inden vi fortsatte mod Vanløse. 

Design: Jeg brugte ikke en opskrift, men tog udgangspunkt i huen fra sidste år, da garnet var det samme.

Jeg slog derfor 108 masker op og strikkede rib.

Garn: Jeg fandt rødt og gråt i gemmerne.

Det grå er Økologisk sommeruld fra Camarose i farven Lys Grå. Sidste år var huen grøn, men også rester af Sommerulden. Jeg brugte 40 gram af den grå.

Den røde er Linwool fra Garnudsalg i farven Bag Fyret. Her gik der 39 gram garn til. 

I sidste ende brugte jeg 79 gram til hele huen. 

Pinde: Jeg brugte en rundpind str 2,75 mm.

Størrelse: Jeg målte den, men jeg har glemt målet. Den var lidt over en meter lang. Jeg skulle måske have haft lidt færre masker, eller et mere elastisk garn. Ribben sidder ikke fantastisk om hovedet.

Bemærkninger: Jeg slog som sagt 108 masker op og strikkede rib - jeg ved ikke hvor langt. Men 2-2 rib og snoninger om retmaskerne. 

Derfra gik jeg over til glatstrik i striber. 4 pinde rød, 4 pinde grå.

Jeg strikkede lige op. Cirka 20 cemtimeter. 

Jeg delte maskerne i 6 lige store dele og tog ind midt i hver anden grå stribe ved de 6 markeringer, til der var 6 masker tilbage. 

Jeg strikkede en iCord over de seks masker, der var lang nok til at binde en knude, inden jeg lukkede af og hæftede alle ender. 

Du kan se flere billeder af huen på Ravelry.

Grønne klude

 

Tilbage i oktober begyndte jeg at strikke karklude. Karklude er blevet noget, jeg giver i gave til skønne mennesker, der skal videre, og i klubben havde vi to kolleger, der skulle bytte afdeling.

Inden kludene skulle gives videre, havde jeg sagt op, andre skulle også videre og de to sæt af tre, blev meget hurtigt til mange flere. Jeg endte med fem sæt. 

Det blev til femten klude, der ikke kun blev givet til folk, der skulle videre, men også til et par af de skønneste, der har været der for mig gennem årene og som jeg synes skulle have noget til gengæld. 

Havde jeg haft tid, kunne jeg godt have fundet flere, jeg kunne have haft lyst til at begave.

Jeg fik ikke taget billeder af alle kludene, men af de fleste - og de ligner jo hinanden. 

Jeg fik købt lidt for meget garn, men det gør ikke noget. Jeg er i gang med en omgang mere - for flere skal møde nye udfordringer.

Design:  Mine egne beslutninger om hvad der virker, baseret på andres gode tiltag. 

Garn: Økotex behandlet bomuld fra Søstrene Grene. I alle de grønne de havde liggende. 

Jeg endte med at bruge 948 gram til de 15 klude. Det er cirka 63 gram pr klud. 

Pinde: Jeg strikker på pind 4, når jeg strikker karklude. Jeg bruger tå strømpepinde, af den gængse længde og med pindestoppere i den ene ende. 

Størrelse: De færdige klude er omkring 27 x 27 centimeter. 

Bemærkninger: jeg strikker med to tråde, gerne to forskellige farver. Jeg synes det er flottest, når de ligger tær ved hinanden og giver en smule melering.

Jeg slår 50 masker op med en hæklenål. Jeg hækler rundt om strømpepinden. Det giver et opslag, der ligner en almindelig aflukning. 

De to første masker tager jeg løst af med garnet foran arbejdet, resten strikker jeg ret. Det giver en iCordkant i begge sider. 

Når der er 44 retriller, lukker jeg af. 

Har du lyst til at se flere billeder af kludene, kan de ses på Ravelry. 

Masker på en søndag - Uge 49

 

Ugen kort:

• Jeg har lært alle børnenes navne (3 klasser) at kende. Måske er der et par stykker eller tre, jeg er usikker på. 
• Med fokus på navne, har jeg til gengæld ikke rigtig styr på skema og ringetider. Det kommer nok. 
• Vi startede ugen med pebernødder i skolekøkkenet, så jeg kunne lære børnene at kende. 
• Senere gik vi over til håndværk og design, med ture til Kagsmosen efter nedfaldsgrene til bøjler - så eleverne kan nå at lave noget, der kan kaldes en julegave. 
• På sigt bliver klasserne delt, så jeg har halvdelen i håndværk og design mens den anden halvdel har madkundskab. Lige nu har vi hele klassen to voksne. Det er rart at være to, men jeg ser frem til holddelingen igen træder i kraft. Min erfaring er, at jeg kan så meget mere alene med en halv klasse, end to voksne om en hel klasse. 
• Mit skema indeholder 18 lektioner håndværk og design, 8 understøttende lektioner, gårdvagter, spisetilsyn og morgentilsyn. Jeg har ikke helt styr på det med tilstedeværelsestid, men det kommer nok også. 
• Mine nye kolleger er fantastisk søde og imødekommende. 
• Jeg var forbi Tinderhøj og Klubben tre gange i løbet af ugen, mest for at hjælpe. Men også fordi det er hyggeligt. 
• Et hjemmebesøg hos en sygemeldt kollega lykkedes også. 
• Emilie hentede Oscar til hygge og overnatning. 
• Der var julefrokost på både den ene og den anden skole. Jeg startede på ny arbejdsplads, og stoppede ved den anden, da det blev tid til at køre hjem. 
• Det var ikke fordi jeg blev længe, folk gik åbenbart bare tidligt hjem. Dermed endte Louise og jeg med at lukke og slukke. Det har vi aldrig gjort før, men nåede at opleve det, inden vi begge er væk til nye udfordringer.
• Weekenden var indholdsløs og tiltrængt.
• Jeg er klar til næste uge. 

Læse: 

Efter to bøger i serien om politifolkene Anders og Karin på Gotland jeg allerede havde læst, men glemt plottet i, er jeg nået til den del af serien, jeg ikke har læst endnu. 

En mand er død i en faldskærmsulykke, en anden er slået ihjel af en skønhed. Længere er jeg ikke nået, men jeg har svært ved at tro, at de to dødsfald ikke ender med at hænge sammen.

Strikke:

Sidste år fik jeg tre nøgler garn der mest af alt er lyserødt. Lyserødt er ikke min farve, og jeg har haft det liggende, uden rigtigt at vide hvad jeg skulle bruge det til. 

Nu har jeg fundet de tre nøgler og slået op til en halv sweater til Rose. Der er helt sikkert ikke nok til en hel trøje, så det bliver en halv. 

Jeg gik ud fra maskeantallet til Svens Yndlingssweater af Lene Holme Samsøe. Derfra har jeg gjort som jeg synes bedst. Masser af vendepinde, raglan og mit sparsomme lager af rester af silkemohair.

Den bliver blød og føles lækker. 

Perler

Emilie hentede Oscar i tirsdags.

Mens jeg har nyt arbejde og ikke helt styr på tider og afstande, har Emilie afsluttet sidste praktik og har studiefri hele december. 

Altså har hun masser af tid til at hente og bringe. 

I tirsdags havde hun planer om hemmeligheder. Oscar gad godt være med, og en tid hyggede de med perler og bogstaver, Til sidst fik Oscar nok, Emilie legede videre og jeg fik fornøjelsen af barnet.

Tirsdage er skønne.

 

Grøn Stegosauros

 

For godt halvandet år siden sagde Pernille farvel til Tinderhøj. Hun var flyttet, havde fået nyt arbejde og skulle prøve kræfter med nye udfordringer. 

Pernille var lærer på skolen, vildt dygtig og min samarbejdspartner, dengang AMR-rollen var forholdsvis ny, og vi begge besluttet at revolutionere samarbejdet.

Jeg havde tidligere hæklet et dyt til hendes første barn, nu var et nyt kommet til og midt i al muligt andet var det ikke kommet et nyt dyr til. Pernille ville rigtig gerne have endnu et, og jeg lovede at lave et ved lejlighed. Jeg kunne ikke love hvornår. hun var klar til at vente og allerede samme sommerferie købte jeg ind til dyret. 

Siden har garnet ligget og ventet. 

Nu skulle det være. Jeg fandt garnet frem, havde ikke glemt at der var bestilt en stegosaurus og i løbet af fjorten dage for en måneds tid siden, kom den til verden. 

Den måtte vente et par uger, inden Pernille kunne passe et besøg på skolen ind i skemaet. 

Hun blev glad. Drengebarnet blev glad og jeg fik gang i de afrikanske blomster igen.

Design: Puff the Magic Stegosaurus af Heidi Bears.

Garn: Olines Cotton fra Garnudsalg. Dyret fire forskellige grønne, mens rygpladerne er lavet af to forskellige røde. 

Der gik 189 gram garn til hele dyret.

Dyret er fyldt med fyldet fra en fiberpude fra IKEA.

 

Nål: Jeg hækler dyrene af afrikanske blomster på en nål 2,5 mm. Jeg bruger Amour fra Clover. Det er helt klart den hæklenål, der ligger  bedst i mine hænder. 

   

Størrelse:  Jeg glemte at veje og måle dyret, inden det blev givet videre. Men jeg tænker det er cirke lige så stort som den tidligere stegosaurus jeg har strikket. 

Derfor tænker jeg, at den cirka er 54 centimeter lang, 29 centimeter høj - til den øverste rygplade - og 17 centimeter bred.

Den tidligere vejede 517 gram. Det er min oplevelse at det samme dyr kan variere en del i vægt. Det er meget forskelligt, hvor meget fyld jeg får stoppet i, men mon ikke det er der omkring. 

 

Bemærkninger:  Der er ingen grund til ikke at følge vejledningen til Heidi Bears dyr. Det eneste jeg har lavet om, er at jeg lader øjnene være en del af hæklingen, hvis jeg kan. Det kan jeg i det her tilfælde. 

Jeg har muligvis hæklet noget sammen, som i opskriften er beskrevet som syet. Jeg hækler alt hvad jeg kan. Jeg tror mest at der står sy i opskriften, fordi det er lettere at beskrive end at hækle. 

Vil du se flere billeder af dinosauren, kan de ses på  Ravelry. 

Is og leg

 

Fra teater og leg ved skøjtebanen, gik vi videre mod Frederiksberg Centret.

Min mor havde lovet Oscar is, og vi blev enige om at Centret kunne være et godt sted, hvor alle måske kunne være med. 

Oscar synes der var forfærdelig langt. Emilie overgav sig og endte med at bære ham på skuldrene. Jeg synes hun var sej, at hun gad. Jeg havde nok bare gået lidt langsommere og fået ham med hele vejen.

I Centret viste det sig at der både var legeplads og ishus, der også serverede varm chokolade. 

Ved legepladsen sad en julemand, der delte vingummier ud. Oscar mente at vide at han ikke er den rigtige julemand, men bare er en der hjælper. Jeg lod ham beholde den oplevelse, og selvom han måske egentlig ikke havde lyst til at komme manden nær, og julemanden virkede lidt træt af hele arrangementet, gik han alligevel med. 

Efter is og varm kakao, blev der tid til leg, der var dyr, der kunne hoppes på, en snemand, der kunne kravles på, et ret spændende vandfald og tusser og et bord, der blev brugt til at tegne på, når ikke der var noget papir. Oldemor stillede villigt op og tegnede efter direktioner. 

Til sidst blev vi enige om at tage hjem. 

Oscar og jeg har et par gange tidligere været nede og kigge på Metroen, men hver gang har han ikke turde. Den kørte for stærkt. Sidste gang fortalte han, at når han fylder fem, tør han. Nu  er han fyldt fem. 

Den nemmeste måde at komme hjem, ville være at tage Metroen et stop og derfra køre i bus resten af vejen. Den købte han, han er jo fyldt fem, og gik med ind i toget, der var plads oppe foran, og vi kunne kigge ud.

Mens vi stod der, konstaterede barnet at toget drejede selv, at det blev på skinnerne og at han turde godt. Nu har vi aftalt at en anden dag skal vi ud og køre mere Metro - men ikke hele dagen.

Teatertur

 

Da Oscar i sommers fyldte år, gav min mor og Annelise ham en billet til Pinocchio, som skulle bruges i lørdags. Med i gaven fulgte også billetter til Emilie og jeg.

Jeg hentede barnet lørdag formiddag og han var glad og fro, vidste godt han skulle i teatret og vi snakkede lidt om på vejen at det ikke er som at gå i biografen, men lidt alligevel.

Pinocchio spiller i Riddersalen på Pile Alle. Jeg har aldrig været i Riddersalen, jeg ved ikke hvorfor, men vel fremme blev vi mødt af en gammel og lidt dyster bygning. Så  dyster at Oscar ret hurtigt ikke havde lyst til at være der. Han synes der var uhyggeligt. 

Jeg synes at vi i hvert fald skulle prøve at se teatret, og mens vi ventede viklede jeg ham ind i mit sjal og gik udenfor i solen. Han var ikke helt med på aftalen om at vi lige skulle prøve, men fandt sig alligevel i det. 

Vi havde fine pladser. tæt ved scenen, og mens vi sad og ventede bedyrede barnet mere end en gang, at han gerne ville ud. Selve opsætningen var faktisk lidt uhyggelig, men jeg håbede stadig at han kunne blive fanget, når spillet først gik i gang. 

Det blev han ikke. Skuespillerne gik på scenen, spurgte mod publikum om alle var klar, hvorpå Oscar med høj og klar stemme proklamerede at det var han ikke. 

De gik alligevel i gang. De nåede ikke langt, før jeg valgte at gå ud med ham. Helt nede ved døren var vi på så lang afstand, at han blev stående og kiggede med et par minutter, inden det alligevel blev for uhyggeligt. 

Senere fortalte både Emilie, Annelise og min mor, at det var faktisk en noget dyster og uhyggelig forestilling. 

Ude brugte vi en del tid i cafeen, hvor der er billeder af skuespillerne, der har spillet på teatret gennem årene. Oscar snakkede, og snakkede, kravlede lidt op og ned ad trappen, kunne bedre håndtere at være der, uden alle de forventningsfulde teatergæster og havde nok fundet sig i at blive til alle kom ud, hvis ikke jeg havde foreslået at vi gik ud og fandt en legeplads. 

Mens vi sad der, kunne vi høre lyde fra teatersalen og Oscar, der kender Disneys version, mente med mellemrum at vide, hvor i forestillingen de var nået til. Det var helt hyggeligt at sidde der og tale om historien, gætte hvor langt de var nået og tale om den videre handling. 

Den unge gut, der passede baren og billetterne og hvad der ellers skal passes ude foran sådan en teatersal, var så hyggelig, og da resten af selskabet kom ud fra salen, havde han helt styr på at fortælle dem, at vi var gået på legepladsen. 

Vi nåede nu ikke så langt. Dengang vi stod af bussen på vej derhen gik vi forbi skøjtebanen ved Frederiksberg Runddel. Der gik vi hen. Det tog tid at komme derhen, for vi skulle også lige kigge på spor i sneen, hoppe ned i et bassin uden vand og bare have god tid. 

Jeg ved faktisk ikke om man må være på banen uden skøjter. Men jeg lod barnet glide lidt rundt i et hjørne. Han havde en fest og trods mange mennesker på banen. var han ikke i vejen, så jeg tænkte at det nok var i orden. 

Da de andre kom, gik vi mod Frederiksberg Centret og den is, oldemor havde lovet oldebarnet. 

Masker på en søndag - Uge 47 og 48

 

Ugerne kort:

• Det har været følelsesladet!
• Følelsen af at alting sejler, har været underliggende hele vejen. Jeg har forsøgt at få styr på det, jeg kan få styr på, og må erkende at jeg ikke kan gøre mere. 
• Forløbet hos Fysioterapeutren har været godt, min skulder gør næsten ikke ondt mere og jeg er sendt hjem med gode øvelser. 
• Vi kogte æbler over bål. ristede havregryn i sukker og endte mit båleventyr med varm æblekage. 
• Berit hjalp med at købe ind til afslutning.
• Jeg var omkring Husum Skole og fik en følelse af at det bliver rigtig godt. Jeg følte mig taget godt imod. 
• Oscar og Daniel spiste med den ene uge og vi aflyste den anden, da nyt arbejde og farvel til det gamle fyldte det hele. 
• En sygemeldt kollega fik hjemmebesøg. Det var hyggeligt, og jeg lovede at komme igen. 
• En sidste aften med bolsjer og glade børn, bæres videre i hjertet.
• Jeg nåede både møder og de sidste trivselssamtaler i 3A. Ligesom de sidste timer i håndværk og design i 3, klasse fik tid til at gøre alting færdigt. 
• Louise var til samtale og fik nyt job. Nu forsvinder vi begge fra Klubben. Det er godt for os, og jeg glæder mig på hendes vegne. Jeg tror på, der kommer nye gode folk og gør Klubben god igen. 
• Efter en hel måned, kunne jeg pludselig mærke følelsen af at klubbens videre færd ikke længere er mit ansvar. 
• Vi mødtes hos min mor til julehygge og pakkeleg. Oscar lærte at spille Kalaha. Det skal vi spille igen. 
• Jeg knækkede en fyldning i en tand og må derfor møde op på nyt arbejde og bede om fri...
• Berit og jeg mødtes med tidligere skoleleder for endelig at spise sammen. Det blev en superhyggelig aften, og jeg har lovet at vende tilbage og fortælle om nyt arbejde.
• Han var min ene reference, så der var noget at snakke om. Ud over alt det andet.
• Min sidste opgave som AMR blev at vælge lærer-AMR ind i MED-systemet, så hun kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø i hele Rødovre. 
• Vi sagde farvel til Jannie, vores viceskoleleder, der lige som jeg skal videre til nye udfordringer.
• Jeg bagte kage til alle børnene. 
• Jeg overlod tre af mine fire store poster til gode folk og håber den sidste overlever. AMR, skolebestyrelse og det grønne udvalg har nu nye folk på posterne. Nyhedsbrevet kan jeg være usikker på hvorvidt vil bestå.
• På min sidste arbejdsdag, fik jeg masser af knus, og gode ønsker. Det blev en god dag, og et fint punktum for et langt liv på Tinderhøj. 
• En enkelt feriedag inden et nyt kapitel, var tiltrængt,. Jeg var mere træt end forventet.
• Første arbejdsdag på nyt arbejde blev jeg modtaget af et par ledere, fik nøgler og et skab og brugte dagen sammen med en flok 6. klasses elever, der klippe7klistrede til den store guldmedalje. Det var lidt kaotisk, men det kan jeg snildt navigere i. 
• Jeg var helt smadret da jeg tog hjem. 
• Lørdag havde min mor og Annelise inviteret Oscar og et par af os andre i teatret. Vi skulle se Pinocchio i Riddersalen. Vi ankom i god tid, Oscar var glad, indtil han synes det var for uhyggeligt. 
• Oscar og jeg så derfor ikke teater. I stedet hyggede vi i cafeen udenfor, kiggede billeder af skuespillere på væggene og endte med at gå helt ud. 
• Bagefter gav oldemor is i Frederiksberg Centret, hvor der var plads til leg.
• Vi kørte med Metro hjem. Bare en enkelt station hen til bussen. Det turde Oscar godt, og nu har vi aftalt at en dag skal vi ud og køre mere Metro. 
• Jeg har vasket -det var vist den største bedrift på en søndag, inden en ny spændende uge i nye omgivelser. 

Læse: 

Et par uhyggelige mord og en historie jeg godt kan huske at have læst, men på ingen måde kan huske slutningen på, er godt på vej. Der er ikke langt igen.

Det er sjovt at så snart jeg har læst en bog udelukkende for at blive underholdt, glemmer jeg tit handlingen. Det husker heldigvis, når jeg læser ting, der ikke kun er underholdning.

Jeg har ikke regnet ud hvem morderen er, men der foresvæver mig noget, som ikke rigtig hænger sammen. 

Jeg tænker det giver mening til sidst. 

Strikke:

Da Oscar ikke var særlig stor, købte jeg fire nøgler Softwool fra Garnudsalg, for at strikke ham en trøje. Det fik jeg aldrig gjort.

Nu har jeg fundet garnet og sat det sammen med resterne at trøjen jeg strikkede til Anders' fødselsdag i sommers. 

Jeg håber der er nok til en Spidercardigan, for den er så fin, og Oscar kan godt lide krybdyr. 

Jeg er nået til ærmerne. De skal strikkes inden det hele skal sættes sammen og afsluttes med en raglan. 

Planen er en lynlås. Det er ikke min oplevelse at Oscar gider knapper. Jeg har derfor forøget forstykkerne med to masker på hver. Det burde være nok til at jeg kan undgå forkanter og i stedet hækle en smal kant mod lynlåsen.