mandag den 24. januar 2011

Frostklare mandag


frostklar mandag i januar


I morges lagde jeg ikke mærke til noget som helst, men hoppede tilbage under dynerne så snart Emilie var ude af døren.

Under dynerne lå en varm kærste, der havde taget en tiltrængt feriedag og ingen planer havde om at komme tidligt op. Det benyttede jeg mig af og nød søvn og varme halvanden time ekstra, inden jeg for alvor stod op.

Først da jeg langt senere var på vej til ugens første arbejdsdag, gik det op for mig at verden var hvidpudret af frost. Al den skønhed gjorde det kun endnu mere fantastisk at tage turen på de flade konvolutter i stedet for en bus.

Vel fremme sagde jeg goddag til en uge uden min søde kollega, der i stedet står på ski et sted i Europa. Vistnok Sverige, men jeg er ikke helt sikker.

Alle mine dejlige nabokolleger spurgte om brug for hjælp, men da de var ramt af sygdom, mente jeg nok at kunne klare mig selv. Det kunne jeg også – men fik lige behov for lidt kollegial sparring efterhånden som dagen skred frem og åbenbarede sig som en rigtig mandag med masser af opsparet energi.

Et par af tøsene sad pludselig fast i håret på hinanden, den ene løb, låste sig inde på toilettet og skreg i vildens sky, mens den anden følte sig overfaldet og under ingen omstændigheder gad snakke mere den dag. De store drenge brugte al deres overskydende energi på højlydt tale, forsøg på at skubbe hinanden i skraldespanden, løb, godmodige tæsk og masser af grin, mens en anden flok piger under heftig fnisen forsøgte at flette videre på deres igangværende tasker.

Alt i alt en næsten helt almindelig mandag …


frostklar mandag i januar


frostklar mandag i januar

Lampefeber


lampefeber


Anders er ramt – af feber – lampefeber.

Alle hans frie timer går på arbejdet, når alle de andre er gået hjem, til fremstilling af den ene mere syrede lampe efter den anden.

Endnu har jeg ikke set en helt færdig model, men ideerne er mange og planerne ligeså. Jeg kan godt blive en smule bange for hvordan vores hjem ender med at blive belyst, men samtidig er jeg ret sikker på at det nok skal blive sjovt.

Oceaner af tid er gået på nettet, for at lede efter de helt rigtige komponenter, han ikke selv kan lave. Med den ene tegning efter den anden, har han forsøgt at formidle ideerne videre. Nogle af dem er jeg helt med på, andre forstår jeg ikke og atter andre, endte han med ikke selv at forstå.

Hvordan eventyret ender eller hvor længe det varer ved, har jeg ingen anelse om, men det er sjovt, og jeg er sikker på at alle de timer ved den manuelle drejebænk, kun kan være godt for hans videre uddannelse.

søndag den 23. januar 2011

Nessie


Nessie med kruset kant


Engang i går faldt de sidste masker endelig af pindene, og da Emilie under hårdt pres endelig fik vasket, sneg jeg min udgave af Nessie med i hendes tredive graders vask.

Et hyggeligt stykke strik, jeg glæder mig til at tage i brug. Alle de mange retmasker har været til at holde ud for håndledet, jeg stadig ikke tør kaste ombord i vrangmasker. Jeg ville ellers gerne, for onkelsweateren mangler stadig ærmer, men er også polstret med vrangmasker, så jeg satser mindst en uge, før jeg tør.

Da Nessie nåede kanten, synes jeg en takket kant harmonerede med tankerne om søuhyrer i en sådan grad, at jeg gennemsøgte alle mine strikkebøger for en vejledning. Jeg fandt en, og kunne svagt huske en anden, men ingen af dem var helt rigtig.

I stedet improviserede jeg. Strikkede og strikkede, en kant der voksede i omfang og avlede den ene maske efter den anden. For hver gang jeg arbejdede to masker mere med i aflukningen havde jeg strikket otte masker og flyttet rundt på de fire. Så det tog tid. En tid jeg ville bruge igen, for enden er blevet helt rigtig.


Nessie med kruset kant


Min egen kant – skulle nogen være interessede – strikkede jeg sådan her:

Luk den første maske af.
* Flyt masken på højre pind tilbage på venstre pind.
Strik tre masker i den flyttede maske – i henholdsvis forreste og bagerste del af masken.
Flyt de tre nye masker fra højre pind tilbage til venstre pind.
Luk fire masker af. *
Gentag.

Kanten bliver tæt og bølget. Hvis der i stedet for at lukke fire masker af, lukkes fem masker, er jeg ret sikker på kanten bliver knap så tæt og kruset. Det vil sikkert også tage noget kortere tid at lukke af… For dem, der kunne ønske det.

Tak til Julia for opskriften. Jeg har nydt den.


Nessie med kruset kant

Søndagsvisit


fletninger


Vi havde snakket om at ses, men blev enige om det fornuftige i, at rette matematikopgaver kommer i første række. Nogen gange tager det lang tid at rette matematik for fjerde klasse, andre gange knap så længe. I dag tog det ikke så lang tid, og da bedsteveninden hang i røret, var hverken Emilie eller jeg længe om at gøre os klar, pakke os sammen, komme ud af døren og finde en bus.

Resten af eftermiddagen brugte vi på snak og hygge, masser af the, fletninger og installationer på en ny Ipod.

Jeg flettede til Bedsteveninden i julegave, og lovede samtidig at lære teknikken videre. Så længe kunne hun ikke vente og allerede dagen efter jul, indløb de første sms’er med spørgsmål. Resten gættede hun sig til, men havde stadig et par detajler, hun ikke synes virkede helt som det skulle.

Så jeg viste hvad jeg gør, og hun viste hvad hun gør. Ikke mange teknikker var ens, selvom vi nåede samme resultat. Mens mine vejledninger faldt i god jord, må jeg se i øjnene at det også kan gå den anden vej. Således skal jeg lige overveje enkelte detaljer næste gang, der er tråd i nålen og sammensyninger på vej.

Og skriften er urdu, fra det pakistanske ugeblad, der byder på både noveller, mode, helse, horoskoper, interwievs, gossip og masser af andet spændende. Sammen med hvide detaljer fra bunken af Alt for damerne er endnu en fletning på vej.

Jeg har et lille håb om at kunne glæde andre og bytte til cool cash hen ad vejen, men først skal varelageret være i orden. Med et håndled, der stadig ikke er fuldt samarbejdsvilligt, kan det tage et stykke tid.

Så derom vendes stærkt tilbage – lige pludselig!

Planer på en søndag


forår på vej


Midt på en hyggelig søndag med morgenbrød og hygge,  er der alligevel blevet plads til gensyn, en hurtig sammenpakning og et hej på vej ud af døren.

Den hyggelige søndag kan kun blive bedre :)

fredag den 21. januar 2011

En længere historie


Smukke skriftsprog


Nu havde jeg taget en beslutning om at skulle bruge smukke fremmede skriftsprog. Jeg havde spurgt hos den lokale grønthandler og jeg havde spurgt de af ungerne på arbejdet, der kunne tænkes at vide noget om noget – en enkelt har lovet at spørge sin onkel, så måske får jeg mere at vide hen ad vejen.

Flere af jer havde rigtig mange gode ideer, og jeg var også opsat på at forsøge igen – det kunne jo være, det kun var min lokale grønthandler, der ikke kunne hjælpe. Så var det min søde kollega vidste at der findes en international kiosk et eller andet sted, så min ven Google blev endnu engang besøgt, og det er ganske vist – International kiosk ligger på hjørnet af Istedgade og Gasværksvej.

Jeg tog Emilie under armen, og så fartede vi ellers mod byen, hovenbanen og Istedgade med en plan om et hurtigt visit og et besøg hos thaibiksen på hjørnet af Reventlowsgade, inden vi formentlig kunne tage hjem igen på samme klip.

Men så nemt skulle det ikke være. I stedet gik vi hele vejen fra den ene ende af Istedgade til den anden ende. Emilie konstaterede at der ligger ufattelig mange frisørsaloner på den gade, til gengæld overså hun totalt enhver forbindelse til sex – måske i virkeligheden meget godt.

Det var ikke noget problem at finde Internal Kiosk, problemet lå i at varelageret ikke virkede særlig internationalt. Personalet prøvede virkelig at hjælpe, men ingen af dem havde den mindste anelse om, hvor vi eventuelt kunne finde aviser af udenlandsk oprindelse. Jeg spurgte til grønthandlere, det mente de ikke, men henviste straks til en grønthandler længere nede ad gaden.

Vi gik videre – grønthandleren var ingen succes. Efterhånden var vi nået så langt, at det thailandske supermarked ved Enghave Plads var tættere på end hjørnet ved Reventlowsgade, så vi fortsatte. I en kiosk mødte vi endelig en mand, der mente at den pakistanske købmand helt nede ved Enghave Plads muligvis kunne have noget på Urdu.


novelle på udenlandsk - helt som vi kender dem


Vi rundede Thai-supermarkedet inden det pakistanske. Når vi alligevel var på Vesterbro, ville det være tåbeligt ikke at fylde op med nogle af de ingredienser, der ikke findes i Rødovre. Og håbet om, at de måske var leveringsdygtige i læsestof på thai, viste sig indfriet.

Hvad avisen kostede aner jeg stadig ikke, heller ikke de to piger ved kassen så ud til at vide det – de endte med at stoppe avisen i posen helt fri for betaling. Jeg sagde pænt tak.

Hos den pakistanske købmand kunne vi ikke finde nogen aviser, til gengæld var der dameblade, så for den svimle pris af femten kroner er jeg nu indehaver af triviallitteratur, jeg ikke forstår, men som helt tydeligt er triviallitteratur. Inde i bladet er for eksempel en novelle, der bortset fra skrifttegnene er som taget ud af Familie Journalen. Eller ugens horoskoper – heller ingen tvivl der. Det er sjovt som nogen ting ganske tydeligt forstås, selvom det ikke umiddelbart er forståeligt.

Helt præcis hvilket skriftsprog jeg er vendt hjem med, aner jeg ikke – men det er flot!

Nu er grundlaget lagt for videre leg, så skal jeg bare huske at passe på håndledet. Hvis jeg kan…


ugens horoskop

Fremmede skrifttegn


Tæt på slut


Jeg har en plan, der involverer fremmede skrifttegn. Skrifttegn af den slags jeg ingen anelse har om hvad betyder. Skrifttegn, der pirrer nysgerrigheden og som det allervigtigste er smukke og grafiske i deres udtryk.

Jeg forestiller mig at i det endelige resultat bliver udsnittene af skrifttegnene så små, at det alligevel vil umuligt at få hoved og hale på teksten, og jeg derfor ikke ender med et færdigt projekt, der udråber propagenda af den ene eller den anden art, eller eventuelt fornærmer nogen – eller det håber jeg.

Jeg tænkte arabisk eller kinesisk, og forestillede mig at tage forbi hovedbanegården. Hovedbanegården fordi der ligger Interkiosken, der sælger alt mellem himmel og jord – når bare det er tryksager med en eller anden form for nyhedsinteresse.

Men så slog det mig, at hovedbanegårdens butiksudvalg har skiftet, og jeg blev i tvivl om Interkiosken stadig findes – selvom jeg umiddelbart synes det ville være tåbeligt andet. Så jeg slog op, og kunne konstatere at den mulighed ikke længere foreligger.

Hvor skal jeg så finde smukke kinesiske skrifttegn i avisudgaver - eller arabiske?

For planen findes stadig, og hvis nogen af jer derude ved hvor det muligt at få aviser med smukke fremmede skrifttegn, så vil jeg glædes og forhåbentlig komme videre med det, der lige nu kun er tanker.

torsdag den 20. januar 2011

Bolsjerier


bolsjekogning


Er der noget mere lækkert, end at arbejde sent, komme hjem og straks kreerer ens kæreste den lækreste tallerken med brød, ost, grønt, garneringer og endda en lille bunke bær som dessert. Og ikke bare en tallerkenfuld delikatesser blev der serveret, det hele blev toppet med skønt at drikke og et dejligt kys.

Så er det helt i orden at have brugt aftenen sammen med en flok overgearede teenagere, der alle ventede på tur til deres omgang bolsjefremstilling. Efterhånden som aftenen gik blev overgearetheden ikke mindre, stemmerne højere og kampen om prøvesmagninger vildere.

Nu skal det ikke lyde forfærdeligt, for det var superhyggeligt, og en rigtig god måde at lave bolsjer på. Det gør vi helt sikkert igen.


bolsjekogning


At vi så også lige havde en voksen på sidelinien, der aldrig har prøvet at lave bolsjer, var slet ikke så ringe endda. For der skal to til hver gang bolsjer – vi deler nemlig portionen i to. det giver en fornuftig mængde færdige bolsjer og er nemmere at håndtere.

Og den voksne på sidelinien skulle selvfølgelig også have lov at prøve, og så var der også mulighed for mig. Det er alt for længe siden jeg har lavet bolsjer, men ikke længere end jeg godt kan huske, at min favorit er lakrids. De falder også i god jord herhjemme, så hvor længe de holder, er ikke rigtigt til at vide.

Bolsjer og en dejlig aften


nessie


Efter en dejlig aften, der gjorde mit Nessie næsten færdig, venter endnu en lang dag.

Når vi rammer almindelig lukketid i aften, er det tid til bolsjer.

Det er efterhånden mange år siden jeg sidst lavede bolsjer i Caféen, og jeg hadede det. Vi har ikke supermeget plads og et forholdsvist lille køkken. Sammenlagt med en fyldt Cafe, med medlemmer der råber på kryds og tværs, forlanger hjælp i den anden ende eller pludselig føler det nødvendigt at skulle i køkkenet efter noget at spise, var det ikke nogen god oplevelse.

Bare tanken om børn i køkkenet sammen med kogende bolsjemasse, kan få mig til at blive temmelig arrig - og svedt.

Men så lavede vi et nyt koncept og pludselig var tanken om bolsjer slet ikke nogen dårlig ide.

Det nye koncept handler nemlig i høj grad om tilvalgte aftenarrangementer. Masser af arrangementer, vi slet ikke har set enden på og som til stadighed skal udvikle sig og give gode oplevelser til store og små.

Nogen arrangementer vil henvende sig til specifikke grupper af medlemmer, andre vil være for alle. Nogen vil koste, andre vil være gratis og for nogen vil der være loft for tilmeldingen.

Et af de sidste er bolsjekogeriet. Max ti deltagere besluttede vi. Og skemalagde tre aftner i løbet af januar. Endda tre forskellige dage med godt en uges mellemrum, hvilket skulle give mulighed for alle interesserede.

Det første arrangement gik i vasken – men de skal jo også lige lære det nye koncept. Andet arrangement havde seks deltagere og min søde kollega sammen med en af klubbens voksne som tovholder. Det gik godt og pludselig var der kun pladserne til i dag tilbage. Og så blev der fyldt op. Enkelte har slet ikke fået plads – så vi gentager nok engang om et par måneder.

I aften er det så min tur, sammen med en af de dejlige kolleger fra Klubben. Det nye koncept handler nemlig også om øget samarbejde. Noget vi har arbejdet på i alle de år, jeg har været ansat og som bliver mere og mere integreret.

Det bliver så hyggeligt, og så kommer jeg hjem med sukkerduftende hår og klistrede fingre.