Masker på en søndag - Uge 43

 

Ugen kort:

• Vi mødtes i studiegruppen på biblioteket på KP og færdiggjorde studieproduktet til DSA. 
• Bagefter fik Emil og jeg styr på forståelsen af endnu en opgave - denne gang matematik. 
• Jeg mødtes med gode venner til et par hyggelige timer. 
• 3.X talte alle kastanjerne jeg samlede på volden. Anders havde ret, der var over 900. Nærmere bestemt 943.
• Vi har indkaldt til skole/hjem samtaler. 
• I matematik klippede vi beviser for formlerne til firkanter og trekanter.
• I løbet af ugen er alle tre tredjeklasser næsten blevet færdige med årets første projekt. De har været så gode, og resultatet er fantastisk. 
• Jeg hentede Oscar, vi spiste franske hotdogs i Centret og hyggede hjemme, inden han skulle hjem og sove. 
• Jeg har tænkt en del over hvad samarbejde er, og stillede spørgsmål, der gav mig nye tanker og nye spørgsmål. Jeg spørger videre i næste uge. 
• Jeg gled og faldt lige ned på halebenet på en glat terrasse i arbejdstid. Det gør ikke så ondt som sidst, men vi er enige om at en skadesanmeldelse skal skrives. 
• Jeg kørte med badedamerne til stranden på ugens mest blæsende og våde dag. Der var vildt med gode bølger og regn. Alligevel var det en god oplevelsen, selvom jeg stadig synes det er lidt vildt, sådan at bade i kulden. 
• Hele ugen har matematikopgaven luret i baggrunden. Nu er jeg endelig i gang. Den skal egentlig afleveres i morgen, men jeg er ikke sikker på jeg når det. Heldigvis kan det godt udskydes.
• En skøn eftermiddag og aften hos min mor sammen med min søster, min mor, mine kusiner og min søsters børn, gav grobund for en snak om gamle dage og dengang vi var på ferie sammen. 
• Jeg har købt badesko til vinterbadning. Det gik stærkt - jeg bestilte dem i aftes og kunne hente dem i morges. 

Læse:

Blev Peggy myrdet? Det tror Natalja, en ukrainsk hjemmehjælper med en spændende fortid, der sammen med et par umage venner er taget på roadtrip for at blive klogere på Peggys død. 

Det passer ikke Harbinder, Kriminalpolitiet, der ikke synes civilister skal lave politiarbejde. Men måske finder de faktisk ud af spændende ting, som Harbinder ikke selv kan hjemme. 

Strikke:

I sidste uge var jeg lidt træt af sokker, men havde købt nyt garn og var ikke helt sikker på hvad jeg skulle. Jeg skulle åbenbart slå op til flere sokker. Nu har jeg tre igangværende par. Et halvt færdigt, to godt på vej. 

Jeg strikker lidt på den ene, lidt på den anden og lidt på den tredje. Af en eller anden grund er det blevet sjovt at strikke sokker igen.

Det tager selvfølgelig længere tid at blive færdig med tre par, når de strikkes synkront. Men hvis det er sjovere er jeg på.

Jeg var blandt dem, der købte Sari Nordlunds Tidløs Strik i Netto. Der er mange fine snoninger, og jeg har fundet et par stykker, der virker fint på sokker. 

Skrabucket

 

Så gik der endnu en uge, og jeg har ellers masser af opslag på lager. Jeg er vild med at studere, men jeg må også indrømme at det trækker på energien og der er ting, der bliver underprioriteret - min blog for eksempel.

Da det hæklede tæppe var færdigt, havde jeg stadig en del rester tilbage. Jeg har længe haft kig på Skrabucket af Theresia Lew. Nu var tiden kommet og alle de små rester skulle bruges til det sidste. 

Jeg sorterede i bunker, lavede fine fades og lagde to tråde sammen. Når den ene slap op, satte jeg en ny til. Det giver en fin overgang mellem farverne, når der er flere tråde at sætte sammen.

Skrabucket er dobbelt, og med dobbelte tråde, har den en fin fasthed. Men den er også tung. Jeg har haft den med ude, men fordi den er tung, er det ikke førstevalget. Til gengæld er den fin hjemme. En anden ulempe ved strikkede projektposer er, at pindene har en tendens til at stikke lige igennem. I hvert fald når pindene er strømpepinde og der er flere af dem. 

Det var en fornøjelse at strikke den lille taske. Jeg satte de pæne farver på ydersiden, og resten inderst. Den er som udgangspunkt til at vende og har dermed to ydersider. Jeg kommer bare aldrig til at vende den, ud over da jeg tog billederne.

Design: Skrabucket af Theresia Lew.

Garn: Rester af håndfarvet strømpegarn. Stort set alle resterne fra resterne til det hæklede tæppe, jeg var årevis om at blive færdig med. 

Der gik 240 gram til den færdige taske. Med snoretræk und alles.

Alt garn er holdt dobbelt. 

Jeg var opmærksom på at bruge alle de små rester og endte derfor med to små rester, ud af temmelig mange.

Pinde: Tasken er strikket på pinde nummer 4. Jeg startede med strømpepinde og overgik til en 60 centimeter rundpind, da der var masker nok. 

Størrelse: Den færdige taske har en diameter på 25 cm og en højde inklusive løbegang på 21 cm.

Jeg gik efter den store størrelse, men endte lidt større. 

Bemærkninger: Det er en rigtig fin opskrift, og jeg gjorde stort set som der stod. Det er noget siden jeg strikkede den, og jeg har en erindring om, at jeg måske kom til at gøre noget andet, da jeg strikkede løbegangen sammen. Udelukkende fordi jeg ikke læste, men bare gjorde. 

Snoretrækket er i opskriften en iCord. Det kunne have været fint. Jeg valgte at hækle en double chain/half iCord. Dels synes jeg den er fin, dels havde jeg netop stiftet bekendtskab med den, og havde lyst til at lege lidt mere med den hæklede snor, der et tykkere end en række luftmasker.

Jeg hæklede med tre tråde og en nål nummer 5, for at få en tykkere snor. 

Vil du se flere billeder af tasken, kan de ses på Ravelry.

Masker på en søndag - Uge 42

 

Ugen kort:

• Efterårsferie.
• Jeg har været hjemme, hygget, nusset rundt, strikket en del og fået vinget en del af på listen over ting jeg gerne vil gøre. Mit hjem føles mere som mit hjem og det er en rar fornemmelse. 
• Soveværelset er for alvor indviet. Jeg har syet gardiner over sengen og endelig fået den himmel, jeg har ønsket, siden jeg flyttede ind. Jeg har flyttet en hylde og lampen fra det gamle soveværelse til det nye og fundet det rigtige stativ til tøj på bøjler. Det sidste venter til en dag Emilie kommer i bil, og vi kan få det til at passe sammen. 
• Jeg havde Oscar overnattende fra søndag til mandag. Vi havde god tid, hyggede og tog mod byen, da vi var klar. En hel dag i Tivoli var en fantastisk oplevelse og han havde en fest - selvom det er kedeligt at stå i kø.
• Tirsdag tog jeg til Hundige og en dag sammen med min søster. Zacharias fyldte 18, og jeg var med tur på ungecentret. Jeg besluttede for længe siden at en attenårsfødselsdag betyder et patchworktæppe fra mig. Han kan heldigvis godt vente til det bliver færdigt. Jeg turde ikke love noget før juleferien.
• Den ene af to opgaver er godt på vej - vi mødes i studiegruppen i morgen og skriver færdigt. Den anden halter noget bagud. Der er stadig tid. 
• Jeg har brugt rigtig meget tid med strikkepinde, væven, rokken og broderinålen.
• Jeg kørte til Vestbad torsdag morgen. de hår åbnet op for vinterbadning udvalgte dage. Jeg var helt alene da jeg gik ud, og en livredder trissede efter og sad og kiggede på at jeg svømmede rundt. Han gikmed ind, da jeg var færdig. Vestbad er et godt bud, i uger uden de andre damer. 
• Berit og Lotte mødtes hos bageren. Jeg mødtes med og vi havde en hyggelig time sammen, inden vi alle skulle videre. 
• Jeg var omkring lægen, efter en ny recept, og skyndte mig at gå på apoteket.
• Sille stod for godt vejr på sin fødselsdag. 
• Et par gaver til kommende større fejninger er godt på vej.
• Jeg er klar til at tage hul på næste uge.

Læse:

Anden del i serien om Politioverkommisær Harbinder Kaur er fra starten langt mere spændende end den første. Også selvom jeg læser langsomt. Den første del blev spændende, men det tog tid. Det gik op for mig at jegperson-fortællere åbenbart ikke er min foretrukne. Måske heller ikke forfatterens, for del to er med en alvidende fortæller.

Nogen er død - er det et mord? Vennerne tror det, og gør deres for at presse på. Endnu et dødsfald er netop sket. Er det et mord? Det vides ikke endnu. 

Strikke:

Jeg tager mig selv i at blive ved med at købe strømpegarn til sokker til Anders. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi sokker nemme at strikke? Men jeg er lidt træt af at strikke sokker. Jeg kan jo sådan set bare pakke garnet væk. Jeg kunne også slå op til det næste og det næste par og lade dem ligge til jeg gider igen. Men er det en god ide? Jeg tvivler. 

Jeg har fundet en snoning i bogen med vikingestrik. Jeg har også fundet nogle andre snoninger i andre bøger. Anders kan godt lide snoninger, og normalt kan jeg godt lide at strikke sokker. 

Jeg ved ikke hvor det ender. 

Jeg tænker de her bliver færdige. Inden alt for længe. 

Tivoli

 

Med Tivolikortet fra Berit, var der lagt op til en tur i Efterårsferien. Vi havde en skøn dag, og Oscar havde en fest. Det var kun anden gang Oscar var i Tivoli, og der masser af forlystelser, han ikke tidligere har prøvet.

Det virkede som om halvdelen af København også var i Tivoli, hvilket betød at der var lange køer alle steder. Oscar er supergod til at stå i kø, også selvom han egentlig ikke gider. Men som han sagde: Jeg gør det, fordi jeg skal. Jeg synes ikke det er sjovt. 

Vi startede i Ballongyngen, det ville Oscar gerne. Senere var i den gamle rutsjebane, det ville jeg gerne. Vi så alle fiskene i akvariet, kørte i både den ene og den anden karrusel, inden vi endte ved børneafdelingen og Oscar fandt glæden ved børneudgaven af det Gyldne tårn. 

Vi endte dagen i Kamelen. Børnerutsjebanen, der hed Mariehønen, da jeg var barn. Den var han vild med. Inden da tog i et par ture i endnu et droptower. Stjernetårnet er vist nyt, jeg har i hvert fald ikke set det før. Det var også et hit. Vi nåede mere end en tur, inden vi skulle videre.

Der er fint i Tivoli i efteråret, pyntet op til halloween. Overalt er græskar og kasser med græskarmænd, der dukker uventet op i tide og utide. Oscar jublede hver gang en kasse åbnede sig og et græskarhoved med tilhørende krop dukkede op. 

Med al den venten i kø, gik dagen meget hurtigere end forventet og inden vi så os om var klokken langt over fem. Vi fandt mad i Tivoli Food Hall, hvorpå turen gik mod Rødovre igen.

Det blev noget senere end forventet, før vi nåede hjem. Det var et træt barn, jeg kunne aflevere hos forældrene. I ugen der kom havde han flere aftaler med både den ene og den anden. Så det var vist mest af alt på hovedet i seng, da jeg gik hjemad.

Det var en skøn dag.

12 cast Ons 2025 - September

 

Jeg er tydeligvis stadig bagud. Det jeg troede skulle være en månedlig update først på måneden, har flyttet sig til at være en månedlig update midt på måneden. Bare for at sikre det med månedligt, har jeg forsøgt at finde fremskridt, på fremskridtet fra cirka månedsskiftet.

Jeg har fire projekter tilbage. Jeg har arbejdet på de tre. Alle tre projekter, der tager eller har taget lang tid. Det sidste projekt, har jeg overvejet om nogensinde bliver færdigt. Jeg var klar til at kaste håndklædet i ringen, men det bliver stadig pænt, jeg vil gerne have det færdige resultat, så lige nu venter det. Muligvis meget længe - som i det bliver ikke færdigt i år. 

Som vanligt har jeg opdateret collagen. 

• Grønne kanter betyder projektet er færdigt.
• Nedtonede felter betyder at jeg ikke har arbejdet på projektet.
• Resten er billeder af fremgangen.

Autumn Alpine

Færdig 18. april 2025

Trøjen er til Emilie og bliver flittigt brugt.

Hjertesokken

Færdige - 13. februar 2025

Også til Emilie

Lucrezia Blouse

Trøjen er færdig - og til Emilie. 

Vi har taget billeder - som i den grad skal tages om. Jeg er ikke tilhænger af mærker, der strikker op i nakken. Jeg venter til Emilie får tid, så tager vi nye.

Indtil da -  ligesom med min trøje en tidligere måned, får I et lille sneak peek. 

Saven Sweater

Jeg har fået hul på at strikke trøjen til Anders, der er hård ved håndleddene. To omgange, et ret- og en vrangpind ad gangen. Jeg kan godt strikke to omgange et par gange på samme dag - bare der er tid mellem. 

To omgange kan ses. Jeg er snart ved ærmegabet. Og bilder mig ind, at så går det meget hurtigere... 

Temperaturhuse

Som i sidste måned er jeg kun halvvejs gennem den forgangne måned. Men husene bliver bygget. Ikke så hurtigt, som dengang projektet var nyt. Men dog med synlig fremgang måned for måned. 

Pulsvarme

Færdige - 6. januar 2025

Til Daniel. Han blev glad dengang jeg afleverede dem, så mon ikke de bliver brugt. 

Karklude

Færdige - 7. februar 2025

Nogen er givet væk, rester venter stadig i gavekassen. (Som jeg åbenbart glemmer jeg har oprettet...)

Vævede klude

Jeg har haft væven fremme og er faktisk færdig med det vævede. Det var jeg ikke da måneden vat helt ny - så I får et billede fra dengang det vævede stadig sad på væven og manglede nogle omgange.  

Hæklet taske

Her er så min Achilleshæl. Projektet ligger stille - som i helt stille. Det forstyrrer mig ikke, jeg glemmer det nærmest. Derfor får det lov at ligge. Måske finder jeg det frem en dag. Måske får det lov at ligge til evig tid. 

Det er ikke til at vide.

Antique Filligree

Færdig - 14. juni 2025

Den er stadig skøn. Også selvom den er blevet lidt stor, som tiden er gået. Ikke fordi den er vokset, nærmere tværtimod. Snarere fordi jeg er skrumpet en smule. 

Strikkede bukser

Færdige - 24. marts 2015

Bukserne der skal varme, når jeg cykler til og fra arbejde på kolde dage. Jeg glæder mig stadig til at tage dem i brug. Og tænker at bliver de for store, kan elastikken strammes lidt...

Julekalenderspind

Færdigt af to gange - det pink, 13. februar 2025, resten 30. august 2025

Det fyldte til gengæld. Så meget at jeg har strikket af det. En dag kommer der billeder.

Nu bliver det spændende hvor langt jeg kommer i november.

På tur mod Odense

 

Tilbage på Thorø ved Assens, er vi stadig på lejrskole. Det er blevet onsdag, alle skal til Odense og jeg gik tidligt sammen med et par skadede piger, der ville med og et par stykker, der bare mente de var langsomme, og ville være sikre på at nå bussen. 

Jeg havde tilbudt de skadede piger et lift med en taxa de tre kilometer mod Assens, men ikke om de ville høre tale om det. Den ene lovede at passe på i storbyen og sidde ned, så meget som muligt og begge var åbne for en taxa på vej tilbage. 

Det viste sig at så meget som muligt, var ikke-eksisterende og det skadede knæ var ømt og værkende da vi mange timer senere stod af bussen fra Odense tilbage til Assens. Jeg tror vi fik fat i byens eneste taxa. Det var i hvert fald den samme, som hentede ved broen mod øen, da vi et par dage senere skulle hjem, og jeg havde fået dem overbevist om at det ville være en god ide at blive kørt.

Som det blev, gik vi langs de nedlagte spor fra Thorøhuse til Arena Assens og bussen om Odense. Det er en smuk tur, som starter ved broen til øen, hvorfra biler ikke må køre længere. Vi gik gennem den lille landsby og langs vandet på landevejen mod Assens, indtil vi kunne dreje ind på de gamle spor.  Både udsigten over vand og det grønne langs sporerne er smukke omgivelser. Samtidig var vejret med os. 

Fremme i Odense startede vi på Brandts Klædefabrik. Det var her vi mødte min mor og Annelise, som havde været på ferie i det jyske og havde et sidste ophold i Odense, inden turen gik tilbage mod Vanløse.  Det var så mærkeligt at mødes midt i landet, og der er stadig elever der taler om at det var sjovt at møde min mor. Flere forstod ikke rigtigt hvordan vi kunne mødes i Odense, når hun bor i København!?

Eleverne fordelte sig på alle etagerne, vi voksne forsøgte at dele os med og der var flere spændende ting at se. Jeg tænker jeg ville have fordybet mig noget mere, havde jeg været uden elever, der skal holdes opsyn med. 

Det store billede af konen, der har mistet sin mand, sit opholdsgrundlag og måske dermed også sit liv i en tid, hvor kvinder ikke havde værdi, optog mig en del, mens særudstillingen med originaltegninger af Jacob Martin Strids Den fantastiske bus, var spændende at se. Måske mest fordi Oscar og jeg læser i den, hver gang han sover her. 

Oscar er ikke helt så imponeret af den, som jeg. Aftalen er, at vi læser fem sider hver gang - så det tager et stykke at komme igennem. 

Senere blev eleverne sendt ud i byen, med en aftale om at mødes ved stationen og bussen, for at komme hjem. Vi havde delt dem i to grupper, for at kunne være der, men endte med at en stor del af gruppe to, kom med hjem i første omgang.

Vi voksne fandt frokost, havde hver nogle ærinder eller andet vi gerne ville. Nogen havde aldrig smagt brunsviger og den stenkendte fynbo var klar til at finde den gode bager. Jeg fandt danskvand, mens Tine fandt en letvægtsvindjakke og ellers daskede vi lidt rundt i byen. 

Tilbage ved Thorø var der højvande. Øen var ved at synke - eller måske var der bare oversvømmet. Vi endte med at tage sko og strømper af og vade gennem vandet. Ikke alle havde tænkt så langt, og da de mest langsomme af os nåede tilbage til hytten, stod der temmelig mange sko til tørre.