mandag den 11. august 2025

Teater i Eventyrhaven

 

Midt i Odense ligger Eventyrhaven. Midt i Eventyrhaven ligger et slot. Det er ikke et stort slot, men en scene hvor der i sommermånederne bliver spillet teater med udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr. 

Vi boede lige bag Eventyrhaven, og hver eneste gang vi skulle noget, gik vi gennem haven. Der var få gange vi gik udenom. 






Det var sidstedagen i Odense. Anders var ude på eventyr, jeg blev hjemme, lagde benene op - det der knæ kan godt ind imellem trænge til pauser fra lange ture. Jeg havde vasket og mens Anders havde noget han gerne ville, gik jeg ud og gennem haven. 

Jeg ville til Tarupcentret, letbanen kører lige derud. Inde i centret ligger en Hobbii, og jeg havde en plan, som jeg måske kunne finde materialer til derude. 





Jeg gik gennem haven, ganske som vi plejede. Men mens vi plejede at komme gennem på andre tidspunkter, dukkede jeg op, lige inden forestillingen gik i gang. Der var fyldt med mennesker, og jeg blev nysgerrig efter hvad H.C. Andersen Paraden indeholder.

Altså stoppede jeg op, og blev stående og så hele forestillingen. 




Den var en fin forestilling, og min lille tyrkiske håndten snurrede hele vejen gennem. Jeg har glemt om forestillingen varede en hel eller en halv time, men der blev stoppet rigtig mange eventyr ind i fortællingen som var rigtig fin.

Da det hele var slut, og den grimme ælling viste sig at være en smuk svane, gik jeg videre og fandt letbanen ved Albani Torv.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar