Broderi på en søndag

 

Ugen kort:

• Vi har stadig ferie, det føles stadig en smule svært at forstå hvor mange ugers ferie en skolelærer har om sommeren. Der er lang tid endnu.
• Vi startede ugen i Frankfurt am Main. Det er en skøn by.
• Vi gik alle de mange, mange trin op til toppen af tårnet på domkirken i Altstad, der har en fantastisk udsigt. Trappen er smal, og eneste op vej både op og ned. Der skal samarbejdes, når man møder nogen, der skal den anden vej.
• I det fancy center MyZiel midt i byen har de en 42 meter lang hængende rulletrappe. Den går kun op, så vi måtte finde en anden vej ned. 
• Kleinmarkthalle er en pendant til Torvehallerne i København. Knap på fancy, men mange lækre ting.
• Frankfurt Naturhistorisk Museum har en anseelig samling af dinosaur-skeletter og rekonstruktioner. Vi var forbi, kiggede så godt vi kunne, men købte ikke billet. Mest som rekognoscering. For Oscar er vild med dinosauere. Er han stadig det om et par år, tager vi ham med til Frankfurt. Har vi besluttet.
• Historisk museum viste sig ret spændende. Vi nåede et punkt hvor vi egentlig ikke rigtig kunne længere, men så var der en anden spændende udstilling, en udgravning under museet og et tårn...
• Frankfurts Botaniske Have hedder Palmegarten. Der er fint, og et fantastisk palmehus fra en svunden tid, med så høje palmer, at de er ved at vokse ovenud. Den første har måtte lade livet. Ellers går glastaget.
• Goetheturm blev bygget som en hyldest til digteren fra byen. Vi tog bussen til skoven og gik igen alle trinene op til en skøn udsigt over byen. Denne gang fra en anden vinkel. 
• Jeg havde håndtenen med i tasken og spandt lystigt, hver gang vi ventede på tog eller sporvogn, og nåede at spinde online sammen med spindeforeningen et par aftener i løbet af ugen.
• Vi nåede hjem med fly, samme dag som alting gik ned. Vi nåede heldigvis aldrig at opdage det, før det var overstået. 
• Det var skønt at komme hjem - og gå i brædderne. 
• Min mor fyldte 80, og blev fejet af venner og familie. 
• Søndag holdt vi hviledagen i hu.

Læse:

Jeg havde bestilt fjortende del i serien om arkæologen Ruth og kriminalkommissær Nelson på biblioteket længe inden jeg tog på ferie. Undervejs fik jeg besked om at nu kunne den hentes. Jeg kunne ikke nå det, men heldigvis kunne jeg få Emilie til at hjælpe. 

Altså lå bogen og ventede herhjemme, da vi nåede hjem. 

Jeg er ikke nået langt. Ruth har fundet et billede af sit eget hus, taget længe før hun blev født, mellem sin mors efterladte ejendele. Det er meget mystisk, for moren har altid ment Ruth boede et helt forkert sted. 

Nelson står med et selvmord, der måske ikke er et selvmord. Og nogen er blevet låst inde. 

Det låste rum af Elly Griffiths tyder på at blive lige så spændende og letlæst som alle de andre. 

Jeg glæder mig til at læse videre. 

Broderi:

Mens vi sad i Tyskland, fandt Kirsten Brun og Diana fra Ro med garn på en udfordring: Find et broderikit frem fra skufferne. Sådan et med stof, mønster og garn købt pakket pænt sammen. 

Jeg kom i tanke om det kit jeg købte for flere år siden, da jeg var på workshop i Sashiko broderi. Jeg kan ikke huske hvem jeg købte det af, og jeg er usikker hvor. Det var en eller anden kreamesse - måske i Hillerød. 

Hjemme fandt jeg kittet frem. Det viste sig at være til en mulepose, delvist færdigsyet. Der sidder hanke og vaskeanvisning på stoffet. Jeg er ikke så vild med muleposeformen, og tænker en anden form. Projekttaske, gerne med snoretræk. 

Jeg tænker også at foere den, at sy lommer i og hvad jeg nu ellers finder på. 

Men først skal der broderes. 

Ud over stof med mønster og garn til at sy med, fulgte der også nåle og en fingerbølting, til at have i håndfladen. Den er jeg ikke sikker på jeg kan finde ud af at bruge. Der er også en anvisning. 

Anvisningerne er på japansk. Heldigvis er der også tegninger. Jeg forsøgte at følge tegningen af rækkefølgen i stregerne i hver stjerne og syede så godt jeg kunne. Senere gik det op for mig at det er en god ide at følge de lige streger fra kant til kant. 

Så det gør jeg nu.

Jeg forudser, at der bliver steder, hvor en linje ikke kan følges hele vejen hen over, men bliver brudt. Jeg tænker at det finder jeg ud af. 

Fordi siderne skal syes sammen, hæfter jeg ganske som jeg plejer i kanterne. Slipper garnet op i midten af stoffet hæfter jeg efter bedste evne og anvisningerne. 

Det er hyggeligt at sidde med.