Klokken var tæt på lukketid. Der var fire børn tilbage. De fjantede rundt og sad oven på hinanden, mens jeg ryddede lidt op og forsøgte ikke at gå i vejen.
I sofaen sidder en dreng og en pige. De slås om pladsen og griner højlydt, mens de foregiver at være uenige. Pludselig udbryder drengen midt i en sætning om at han skal have plads: Du har ingen situationsfornemmelse!
Pigen griner højt, og gør opmærksom på at nok sidder hun i vejen, men det handler ikke om situationsfornemmelse.
Drengen bliver noget utilfreds og bekendtgør at der ér altså noget, der hedder situationsfornemmelse og kigger spørgende hen mod mig.
Jo, siger jeg. Der er noget der hedder situationsfornemmelse. Det er svært, men det lykkedes mig at holde masken.
Inden jeg når længere, spørger pigen om han overhovedet ved hvad situationsfornemmelse betyder.
Nej siger han, hvorpå hun forklarer at det hander om, hvor man er…
Her kan jeg ikke mere, jeg bryder grinende sammen, og giver dem bagefter en forklaring på begrebet, der er et ganske andet end nogen af dem havde regnet med…
De er altså sjove de børn!
Ingen kommentarer:
Nye kommentarer er ikke tilladt.