Morgenfnis

For præcis fjorten år siden, sad jeg i en seng på Frederiksberg Hospital med en helt ny og overordentlig vågen, helt stille, men meget kiggende baby.

Siden blev den meget stille og meget vågne baby, til en meget sovende baby. Ret godt, når der også er en storebror, der ikke skulle føle sig alt for overflødig.

Nu er babyen ikke længere en baby. Hun sover heller ikke så meget længere. Men jeg håber lidt hun sover lige nu, for der er stadig det meste af en halv time, til bollerne kan hives friskbagte ud af ovnen og den bestilte varme chokolade, kan serveres.

Anders og jeg tuller stille rundt. Dækker bord, pakker gaver ind og roder lidt med computerne. Emilie gik rundt hele dagen i går, og grinede over, at Anders på et tidspunkt har sagt, at der desværre ikke ville være nogen gaver i år, og hun i stedet ville få et stykke papir med besked om de manglende gaver.

Da jeg i aftes kom til at sige det højt, havde han glemt alt om det. Måske fordi han siger så meget fjollet. Men når hun nu har grinet så meget af det....

Anders har skrevet - og tilføjet en totalt ubrugelig sætning om en alder, der nok ikke falder i god jord. Gaverne er gemt og kan hurtigt kan findes frem, og jeg går rundt og småfniser.

Selvfølgelig skal hun have et stykke papir.

Gad vide om hun vil have det indrammet?

Hun kunne godt finde på det :)