Frodighed

Vi var i haven den anden dag.













Tæt på der er frodigt. Set lidt længere væk, er der stadig meget at lave.

Det lille æbletræ bærer tre frugter, bærbuskene bugner og akelejerne trives.

Vi byggede to stier. De blev noget skæve, og vi har ingen planer om at nedsætte os som brolæggere. Men det letter havearbejdet at have lukket lidt af for gromulighederne af det uønskede, og det bliver også lettere at komme til  fremtidens afgrøder.

Der er ikke så mange i år.

Og jordbærrene er åbenbart tag-selv-bord for områdets fugle.

Vi deler gerne.

Lidt endnu.

Alter Elbtunel

Længere henne langs havnefronten fandt vi indgangen til den gamle Elbtunel.





Tunellen er fire hundrede seks og tyve meter lang, ligger fire og tyve meter under jordoverfladen og består af to rør, med fortorv og kørebane samt fire store elevatorer til køretøjer og to mindre elevatorer til gående i hver ende.

Men kan også tage trapperne. Vi gik ned på vej tilbage. Jeg talte hundrede to og tredive trin og Anders fandt en fin tegning på væggen, der opmuntrede.

Elbtunellen stod færdig i 1911 og betød en kæmpe forandring for alle de, der arbejdede på havnen, dokkerne og skibsværfterne på sydsiden af Elben.

I dag er det nok nemmere at køre over ad en af de mange broer, der findes langs floden.









Tunellen er stadig i brug. Det er stadig muligt at køre i bil gennem - hvis bilen ikke er for bred. Dengang tunellen stod færdig var det vist mest hestetrukne vogne, der tog turen op og ned i de store elevatorer. Vi mødte mange cyklende, og cykler må også gerne medtages i elevatoren for gående.

Det gør det noget nemmere, for mens der er åbent og gratis døgnet rundt for gående, koster det at fragte biler, og her er åbningstider, der ikke strækker ret langt.





Tunellen er under ombygning. Det ene rør er lukket, bygningen på overfladen er spæret temmelig meget af, og gav ikke helt det smukke syn, den uden tvivl er. Vi kunne læse os til at den bliver helt spærret af, fra den her weekend og et stykke frem. Altså nåede vi det lige, og gik turen frem og tilbage, efter at have set Hamborg fra den anden side.

Vi kunne have sejlet tilbage, men det overvejede vi slet ikke.

Det var regnvejr den dag vi besøgte Alter Elbtunel, men heldigvis var der tørt i tunellen.

Det var et ret imponerende syn både at kigge ned oppefra og kigge op nedefra i de enorme skakter, der rummer indgangen til tunellen. Desværre var det fuldstændig umuligt at tage fornuftige billeder.









Fra sydsiden af Elben kunne vi se den fine runde bygning, til venstre for den lange bygning med grønne tage. Bygningen med radarudstyret, der fik os til at tænke på Karlsson på taget.

Der har nok været noget mere vartegn over den runde bygning, der mod de moderne og højere bygninger bag, ikke skiller sig særskilt ud. Den bliver nærmest væk.

Mens indgangsbygningen på nordsiden af Elben er fin, har store flotte vinduer, et kuplet tag og dekoreret med relieffer af arkitekten, bygmesteren og andre involverede, er indgangsbygningen på den anden side af floden noget mere afdæmpet.

Den  gemmer sig bag træer, og kan ikke engang ses fra nordsiden. Men det er heldigvis ikke det store tab. Til gengæld er der en fin udsigtsplads på sydsiden, og med fare for at falde ned, stod en ung pige i et par af de højeste stiletter, jeg nogen sinde har set, og gjorde sig til på balustraden, mens en mand, som vistnok var hendes far, opførte sig som fotograf for et modeblad.


Han tog mange billeder og hun poserede længe. Jeg blev en lille smule bange for, om hun ville træde forkert og falde ned. Jeg kiggede - det ville ikke være noget rart fald.

Kongekronehuset

Vi så tegninger og reklamer, inden det gik op for os at bygningen faktisk fandtes.

Vi døbte det Kongekronehuset - i min optik, var det det den lignede. Mest.











Elbphilharmonie - i daglig tale Elphi - Hamborgs store nye koncerthus, der ligger ved havnen. Am Kaiserkai, så måske slet ikke en kongekrone. Men Tyskland gjorde sig vist også mere i kejsere - så vidt min historiekundskab rækker.

Det er en imponerende bygning, som ser forskellig ud, fra forskellige vinkler. Vi kunne sikkert godt være kommet ind. Det er sikkert en besøg værd indefra, men vi var godt tilfredse med kigget udefra.

Det er stort, og de mange mennesker, der kunne ses halvvejs oppe, var meget små. Jeg tænker at det ikke kun er interiøret, der er spændende at se. Udsigten må også være imponerende.


I min optik hedder det stadig Kongekronehuset.

Onsdagsmasker

Det er onsdag, og dermed tid til et kig på igangværende projekter. Eller i hvert fald et af dem.













Læse:

Historien om den engelske dame, der kort efter anden verdenskrig går gennem en sten i en mytisk stenkreds og havner tohundrede på tilbage i tiden, er nem at læse. Og hyggelig, og tøset, og det helt rigtige for mig lige nu.

Jeg ved hvor den bærer hen. Jeg har jo set serien. Og trods enkelte filmiske ændringer, følger den ganske forlægget. Jeg glæder mig til at tage hul på toeren. Nummer tre er så vidt jeg kan forstå også oversat, resten må vente. Men mon ikke, jeg så har fået nok af romantik for en tid.


Strikke:

Jeg er næsten nået halvvejs gennem kroppen af http://www.knit.dk/mermaid.htmHanne Falkenbergs Mermaid. Det er et let stykke strik, og hvis ikke det var for sommerferiens manglende møder, ville den være genial til mødestrik.

Jeg laver en enkel ændring midt bag. Har omregnet lidt og vil have en kile mere.

Clue #3

Through The Loops Mystiske sjal, 2017 udvikler sig.

Jeg færdiggjorde andet clue i Hamborg. Jeg tror jeg glemte at fortælle om det. Jeg har ellers taget billeder. Jeg startede på tredie clue i Hamborg, og i går morges blev det færdigt. Jeg fik bare ikke taget billeder.









Billederne tog jeg i dag. På fliserne på Bettinas terrasse, hvor en stor del af dagen er brugt. Godt brugt. Og superhyggeligt.

I morgen ankommer fjerde clue. Af fem.

Jeg gætter på endnu en omgang hulstrik, efterfulgt af endnu en omgang vævestrik. Og så må det grønne garn være brugt.

Jeg gætter også på en bred blå kant til slut. Formentlig hulstrik med fine tungede eller takkede kanter.

Jeg kan selvfølgelig tage fejl.

Hamborg Havn

Hamborg er mange forskellige byer. Eller bydele.







Der er meget Østerbro. Mest Østerbro. Men der er også forstad, parker, Vesterbro og så er der havnen. Havnen er noget helt for sig, og da vi onsdag gik i den retning, var det som at komme til en helt ny by.

Hamborg er fuld af kanaler. Kanalerne er gennemskåret af broer. Masser af broer. Mange af dem smukke. På hver deres måde.

Havnen er ligesom resten af byen fuld af broer. Hamborg ligger ved Elben, og ved havnen er der ikke kun land og vand, men også et utal af små og store øer, der hænger sammen ved hjælp af et virvar af broer. Mange af broerne er for gående, og involverer en mængde trapper.









Vi gik på broer, på trapper og langs havnekanten. frydede os over den alsidighed i byggemassen, der dækker over gamle smukke historiefyldte bygninger, over helt andre arkitektoniske former og futuristiske bygninger, der ville passe perfekt i en Jetson tegnefilm.

Vi kiggede på skibe. Der ligger op til flere museumsskibe langs kajen. Det store fragt- og passagerskib Cap San Diego, tremasteren Rickmer-Rickmers, for ikke at tale om de utallige havnerundtfartsmuligheder der findes.







Der er de små hurtige Disneyskibe, der sejler gæster over floden til musicalteatret og Løvernes Konge på den anden side, der er de store havnerundfartsbåde, der til forskel for kanalrundfartsbådene ligner små færger, og så er der Mississippidamperne, der ligger til kaj langt ude, og ved nærmere eftersyn er dårlige kopier, uden dampmotor, plejlstænger eller træskelet. Men de store hjul er alligevel imponerende.

Vi lod det hele være. Kiggede kun, inden turen gik videre rundt i byen.







Vi gik mod Reeperbahn, som Anders mente, vi som gode turister burde se. Vi burde have ladet være. Gaden har udviklet sig fra et til noget helt andet. Nu skriger den turistfælde med underlødig mad til overpriser, sex i pink indpakning og alt for meget skrammel.


Men lige nord for, i sidegaderne. Der er hyggeligt.

Hjemme igen

Hamborg har været skøn.

Mens det har regnet hjemme, og mobilen har bimlet med vejrvarsler hjemmefra, har vi haft sol, varme og kun regn fredag. Til gengæld regnede det hele dagen, som vi smart nok udnævnte til museumsdag. (At vi så kun nåede to ud af tre er en hel anden historie...).















Undervejs gik det op for os, at vores rejsemåde er ret simpel og genkendelig. Det vi allerhelst vil, er at se byen, slentre rundt og se hvad vi møder. Ganske få seværdigheder vælges ud, og mest af alt går vi bare rundt.

Ikke på må og få. Vi har nemlig en bagvedliggende plan. Anders skal have kaffe, og som modvægt går vi også mod garnbutikker. Jeg køber sjældent noget, og at den ene garnbutik, jeg havde valgt ud var lukket, var ikke noget problem. Den bragte os til steder i byen, vi ellers ikke ville have været kommet.

Dagen i dag har været præget af hjemrejse. Vi stod op, spiste morgenmad - ikke et hotel, der skal bemærkes for morgenmadens skyld - pakkede, tjekkede ud og tog hjem. Set i bakspejlet ville det have været skønt med et par timer mere, inden hjemturen.

Sådan er der så meget, og selvom det var ærgerligt at sige farvel til en by med så mange skønne oplevelser og mennesker, er det også rart at komme hjem.

Vi endte med at gå omkring femoghalvfjerds kilometer i løbet af de fem dage, og det til trods for to dage med heldagsbilletter til den offentlige trafik. Specielt fredag med regn, var det en fantastisk investering.

Nu er det tid til at klappe sammen i sofaen, pakke ud, være langsom og få vasket inden vi pakker igen og tager til Göteborg et par dage omkring Emilies fødselsdag.


Jeg er temmelig sikker på, der også både er kaffebarer og garnbutikker at gå efter i Göteborg.