Ugen kort:
- Endelig kunne jeg hente cyklen efter både eftersyn og nye dæk. Jeg fik et nedslag i prisen, fordi de glemte at lave lave halvdelen og jeg måtte hente af to gange. Til gengæld kører den som en drøm. Det føles som om den kører hurtigere end den plejer...
- Studiegruppen mødtes og planlagde hvad hvem skal forberede. Til trods for at jeg ved præcis hvad jeg skal, synes jeg det er vildt svært og laver alle mulige overspring.
- Jeg fandt batikfarven frem igen og satte mine sjetteklasseselever til at farve stof til at sy indkøbsnet af.
- På studiet lavede vi julematematik og fik et fint kompendie, jeg skal have kigget igennem til egen klasse.
- De små håndværk og designelever viklede ståltråd om pap, til fine juleophæng, der skal brændes over bål. De var meget hurtigere end jeg forventede, og de er meget spændte på det der bål.
- Vi badede i solnedgangen i koldt vand. Det prikkede skønt i huden bagefter - og vi var i to gange, for det siger min mor man skal :)
- De største håndværk og designelever startede eksamen, da del A stod for døren. Nu er der halvanden måned til del B, og de næste torsdage skal vi på tur eller i hvert fald lave noget andet end vi plejer. Der var mange spørgsmål, da starten af prøven var overstået.
- De næste potentielle håndværk og designelever blev præsenteret for de tre valgfag vi udbyder. Deres klasselærer kunne efterfølgende fortælle, at der blev snakket en del.
- Der var inviteret til juletamtam for personale, børn og barnlige sjæle på skolen. Jeg hentede Oscar og vi tog bus og tog tilbage. Jeg regnede ikke med at han var klar til at cykle. Desværre skulle vi vente på både det ene og det andet og alle var i fuld gang, da vi endelig ankom. Oscar synes det var hyggeligt, og var træt da vi vendte hjemad.
- klippeklisterdagen på Husum skole er fyldt med traditioner. I 3. klasse er der fælles morgenmad med klassens forældre, der er fælles morgensang for hele skolen, og selvom det ville have været julehygge med forældrene, betød logistik at jeg tog over i parallelklassen.
- Senere skulle alle klassernes døre pyntes. Det er en alvorlig sag, der ender med udråbelse af vindere. En børnehaveklasse, en indskolingsklasse og en udskolingsklasse vinder hvert år. De store har været med år efter år og er supergode. Der er mange fine og finurlige døre. I 3X havde børnene besluttet at døren skulle omdannes til en julekalender med 24 låger. Bag hver låge skulle gemme sig billedte af at barn, de sidste to låger fik Kristine og jeg lov at bebo. Jeg tog billeder af børnene, kom et med oplæg til en låge, lågerne lavede de selv og døren tog de sig helt selv af. Den endte meget farverig med guldkant, snefnug og julekugler mellem alle lågerne. Det bedste af det hele var, at de vandt. Det var noget af en sejr :)
- Jeg fik en julekalender af en kollega.
- Min telefon nægtede at lade op. Det har den gjort en gang før. Jeg fik den renset og nu virker den igen. Jeg har bestilt propper til ladestikket, så den ikke bliver fuld af støv. De må gerne snart ankomme.
- Det er vildt så irriterende det er, at efterlade sin telefon hos reparatøren. I løbet af den time der gik, nåede jeg flere gange at tænke at jeg lige kunne slå noget op, eller jeg lige kunne skrive til Anders at jeg var vildt sulten og fandt mad i Centret. Mexicansk kan noget.
- Jeg har besluttet at gå i friluftsbadet i Vestbad hver lørdag, med mindre jeg overhovedet ikke er hjemme. Vandet var koldt i lørdags, men luften var varm - eller varmere. Det var overhovedet ikke koldt at gå tilbage til svømmehallen.
- Vinterbadedamerne har besluttet at vi skal have ens huer til det kolde vejr. Jeg kunne hente garn og har slået op til den første. Jeg starter med den til mig. Det er lettest at prøve på mig selv. Så kan vi bruge den til at måle de andre efter.
- Jeg har kæmmet efter lus flere gange. Jeg finder ikke nogen. Der er lus i klassen og jeg synes det klør. Det er formentlig bare psykosomatisk.
- Berit hentede først mig, bagefter Lotte og vi kørte mod Køge og et lille hus vi havde lejet for en enkelt overnatning. Målet var fest for Louise, der fyldte 50, og havde inviteret til discofest. det var en skøn aften, lige som hun ville have den.
- Inden vi nåede så langt, knækkede min strikkepind, og Berit var ikke sen til at gøre holdt i Køge, så jeg kunne få en ny med. Fremme i det lille hyggelige hus havde vi god tid til at hygge og gøre os klar, inden Anja og Jens kom og spiste aftensmad og gav os et lift til festen. De kørte os også tilbage.
- Vi vågnede i det lille hus på landet, spiste morgenmad og pakkede os sammen, inden vi kørte hjem igen.
- Det er fint med videoopkald, når adventspakkerne skal åbnes. Emilie nåede at ringe lige da Berit parkerede nedenfor. Jeg ringede tilbage, da jeg nåede op.
- Søndag var mest ingenting. Og lade op til endnu en uge.
Læse:
Bjergbestigning er midtpunktet for historien, der udspiller sig i nutiden i Stockholm og datiden på Mount Everest. Hvad skete der egentlig? Er det den rigtige historie, der dengang var fremme i medierne? Kan Michael Blomquist grave den sande historie frem - inden for mange forsvinder?
Og hvad med Lisbeth og Camilla - hendes søster, der helst ser hende forsvinde for evigt?
Strikke:
Da vi i onsdags stod i det lille gamle livredderskur, der er omdannet til omklædning for vinterbaderne, var der en dame, der havde udstyret i orden. Hun havde en lille måtte at stå på, for det er koldt om fødderne, inden man kommer i tøjet igen og får fødderne tørret og strømperne fundet.
Jeg fik et stort behov for et varmt underlag og fandt alle de uldne rester, af den slags der ikke kan tåle maskinvask, frem. tre-fire tråde og en pind nummer 8. 65 masker og 44 retriller - det skal muligvis justeres lidt. ret hurtigt havde jeg strikket et første forsøg.
Undervej fik Emilie sagt at hun også godt kan bruge et underlag, for det kan være koldt at sidde på kanten af sandkassen i børnehaven, selvom hun har varmt tøj på. Og de to andre badedamer kunne også se ideen i et uldent underlag.
Jeg har vasket det første forsøg i en almindelig 30 graders vask, sammen med resten af vasketøjet. Det virker fint og med alt hvad jeg havde af rødlige rester forsøger jeg noget, Emilie måske vil have. Der er bare ikke så meget lyserødt rent uldgarn.
Det skønne ved sådan restestrik er, at der bliver luget ud i de små snutter af garn, jeg aldrig skiller mig af med. Små snutter der har ligget i op mod ti år - så længe siden er det jeg begyndte at holde styr på mit garn. Det er lidt vildt.
Pind 8 er lidt hård ved arm og albue. Men det er sjovt...
