Assens

 

Tilbage i august var lejrskolen ved at nå enden af ugen. Faktisk var der bare torsdag tilbage, inden vi fredag drog hjem igen. 

Torsdag havde jeg personligt set frem til. Turen gik nemlig til Assens, og der har jeg aldrig været. Der er mange steder i Danmark jeg aldrig har været, men der er få steder jeg aldrig har været, som samtidig er fødestedet for både min morfar, min farmor og min mor. Der er vel i sandhed kun et sted - Assens. 

Vi gik ind til Assens. Langs den nedlagte banestrækning. Vi gik også hjem igen. Da vi nåede så langt var de fleste af børnene sendt i forvejen og Tine og jeg kunne derfor følges alene hjem. 

Assens er en superhyggelig by. Når man kommer sydfra langs banestrækningen, er de første oplevelser af by arenaområdet og den gamle sukkerfabrik, der i dag rummer Politiet, Rådhuset og Sukkerhallen, der så vidt jeg forstår er et kulturhus af en art. 

Med familie fra Lolland bliver sukkerfabrikker hurtigt tryghedsskabende - her er noget jeg kender. Og fabrikken i Assens er absolut en pæn en af slagsen, også selvom den er nedlagt. Den imponerende skorsten kunne ses helt ude fra Thorø.

Vi skulle videre ind mod byen, mod små byhuse, butiksstrøg, gamle købmandsgårde og en kirke, der desværre var pakket godt ind. Jeg er sikker på den er fin under indpakningen. 

Jeg fulgtes det sidste stykke med et par elever, der ikke synes det er afsindig spændende at skulle til en lille by, langt væk fra København. Hvad skulle vi dog der? Og hvorfor skulle vi gå så langt? (fire kilometer). Da vi endelig nåede det lille torv, hvor Mikkel stod og ventede på os, kunne man ikke engang se en butik, og de blev endnu mere mopsede og kede af det. Jeg håber det blev bedre, da de drejede om hjørnet og så hele butiksgaden.

Jeg er ikke sikker. Ikke alle elever synes Assens var helt så fantastiks som jeg synes. Heller ikke selvom den hjemlige tysklærer er født og opvokset i byen. 

Eleverne blev sendt ud i byen, nogen shoppede, nogen synes, som sagt, der var afsindig kedeligt og andre hyggede sig. Vi voksne mødte til frokost, inden nogle skulle videre, der skulle købes det sidste til aftensmaden, eller andet som er vigtigt, når man kommer til byen. 

Jeg var imponeret af den gamle biograf, der vistnok nu er en del af Strandmølleskolen, og bliver brugt som teatersal. Det synes jeg er cool og godt genbrug af tidligere tider. 

Jeg endte med at vente på de sidste elever, inden jeg selv pakkede sammen, og gik mod Arenaen, hvor jeg mødtes med Tine og gik turen hjem igen. 

Assens er så hyggelig, at man ikke kun passer på hinanden, også svaner har deres plads i byen - jeg har aldrig mødt et skilt som det med svanerne. Jeg blev helt glad, over at se hvordan der er plads til alle.