mandag den 1. september 2025

Spind på en søndag - Uge 35

 

Ugen kort:

  • At komme tilbage på arbejde efter en uges lejrskole, er næsten som at starte igen efter sommerferien. Jeg har været træt.
  • Hos lægen ville de have taget en blodprøve. Angiveligt for at finde ud af om jeg får D-vitamin nok. Da nålen skulle sættes i armen, tappede hun fire hele glas. Jeg tænker det var rigeligt til at sikre D-vitaminniveauet. Gad vide hvad der er taget prøver af?
  • Jeg har tjekket svaret i Min Sundhed, men føler mig ikke voldsomt meget klogere. 
  • Jeg kom ti minutter for sent til at få et svar, og fik en ny tid på torsdag.
  • Jeg startede studie igen. Matematik er stadig spændende. Også selvom jeg kunne mærke, det var sent, dagen havde været lang og jeg klamrede mig til mine strikkepinde, for ikke at falde i søvn. Jeg forestiller mig at de lange tirsdag igen bliver rutine. 
  • Jeg troede jeg skulle strikke til det månedlige lærermøde, men da det viste sig at mit team stod for referatskrivning, pakkede jeg strikketøjet væk og åbnede computeren. 
  • Dagen efter kom skolelederen forbi, mente jeg var ret skarp til at skrive referat, og at det burde jeg gøre hver gang. Det synes jeg ikke. Jeg vil hellere strikke. 
  • Indskolingen var til Fritidsfestival og afprøvede forskellige fritidsmuligheder. 3.X sang rytmisk kor og spillede rollespil. De var ret gode til begge dele, og flere synes det var ret sjovt. 
  • Det blev tid til matematikvejledning af en af de kompetente matematiklærere på skolen. Jeg fik rigtig meget godt med, og vi aftalte at fortsætte vejledningen en gang imellem. 
  • I 3.X er de rigtig gode til at regne det ene regnestykke efter det andet, men knap så gode til den undersøgende og legende matematik. Vi spillede 31, for at lære spillekort at kende. Der er et stort spænd mellem hvad de kan, og det skal der helt klart arbejdes mere med. 
  • Husum Skole fyldte 95 år, og eleverne gav den hele armen med et show fyldt med modige elever, der turde stå på scenen foran alle de andre. Der blev både sunget og danset. Og bagefter var der is til alle. 
  • Jeg hentede Oscar, senere kom Emilie. De overnattede begge, inden de lørdag skulle til Knuthenborg Safaripark. Det var fødselsdagsgaven til barnet fra de to fastre. Den anden faster blev hentet på vejen. 
  • Oscar har længe badet i en lille balje. Han kan lige skrue sig ned i den. Jeg købte et oppusteligt badekar i Normal, det blev indviet (pustet op med hårtørreren sat på kold luft), og bestemt godkendt. Barnet var glad for at kunne få hovedet under vand. 
  • Jeg besøgte Sille i Kolonihaven. Hun var ved bygge hegn. Der er et hul ind til naboen. Nu er hullet lukket. Mens hun byggede spandt jeg. Indtil der skulle bores et hul og det viste jeg at jeg havde flere krafter end Sille. Det var lettere at bore firs centimeter hul end forventet.
  • Da stolperne var lidt for høje og Sille begyndte at fable om en elektrisk sav, mente jeg nok at kunne gøre det med en håndholdt sav. Det viste sig at redskabsskuret indeholdt en rusten fukssvans, som savede fantastisk. Vi var begge imponerede over mine evner med en sav. Sille over hurtigheden, jeg over hvor præcist jeg kan save. 
  • Emilie kom tilbage fra Knuthenborg, afleverede Oscar hjemme og besluttede at blive til i dag. Inden hun kørte hjem, lod hun sig overtale til at køre mig ud og købe rundstokke og danskvand. Det kan måske godt betale sig at samle sammen og blive kørt rundt, når hun kommer hjem med bil.










Læse:

Serien Mordene i Åre af Viveca Sten er underholdende. Jeg har lagt Forsoneren bag mig og fundet Vildlederen frem. 

En ung kvinde er fundet død. Er det et mord? Og hvem står så bag? Skal morderen findes mellem vennerne og hvad med naboen, som ærlig talt virker lidt suspekt. Og skal titlen tages alvorligt, bliver læseren for alvor vildledt?

Daniel og Hanna arbejder på sagen, mens deres privatliv udvikler sig i baggrunden. 


Spinde:

Jeg blev færdig med håndtenspindet, da jeg var i kolonihaven i går. I dag har jeg tvundet den første halvdel og lige om lidt er det hele færdigt. 

Måske ved jeg endda hvad det skal bruges til. Mens jeg sad og tvandt, slog det mig, at det kan blive til et ret lækkert sjal. Jeg troede ellers ikke jeg gad strikke flere sjaler, men Henriette inviterer til sjaler i september og jeg har brug for noget let og overskueligt. 

Så måske er et sjal en rigtig god ide. 




Hul til naboen

 

Sille skrev og spurgte om jeg havde planer i weekenden. Hun var alene i kolonihaven og jeg var velkommen. Det gad jeg godt, så jeg kørte mod havehuset lørdag formiddag.



Sille var ved at bygge hegn. Projektet har været længe undervejs, og nu var der tid. Der er mange projekter, når man erhverver sig et kolonihavehus og hegnet er et af dem. Der er nemlig hul ind til naboen, og Sille vil gerne kunne gå rundt uden ret meget tøj på, i egen have, når solen skinner. 

Hvorfor der er et hul, er uvist. Der er bygget hegn på den ene side af hullet. På den anden side er der hæk. Sille synes ikke hun har tid til vente på mere hæk skal vokse op, så valget om mere hegn var let. Der lå vistnok materialer til mere hegn, da hun flyttede ind, men det havde ligget så længe, at hun har købt nyt. 

Jeg havde taget den lille håndten med, og spandt mens Sille skruede brædder på det første fag. Stolpen var lidt for høj, og Sille mente at den skulle skæres over med en elektrisk sav. Jeg tror aldrig jeg har set en elektrisk sav, og mente at det kunne vi da gøre med håndkraft, hvis hun havde en sav. 

Sille mente hun måske havde set en sav et sted og i redskabsskuret fandt vi en temmelig rusten fukssvans. Tænderne så fornuftige ud, og jeg var klar til at give den en chance. Jeg målte op, brugte vinklen på saven til at sætte streger, smed kjolen, som var i vejen og stillede mig øverst på stigen og savede sidelæns. 

Helt efter stregen. Jeg var imponeret. 




Sille var imponeret over at jeg kunne. Og at det gik så hurtigt. 

Da det næste fag skulle op, skulle der bores et hul. Sille havde et pælebor, vi blev enige om at prøve om vi kunne. Ellers var der hjælp at hente. Men vi er sådan nogle, der kan selv. Sille startede, synes det var hårdt. Dernæst prøvede jeg. Kjolen røg af igen, Sille hentede vand til at hælde i hullet, så det var lettere at manøvrere og inden jeg så mig om havde jeg drejet boret ret langt ned. 

Sille prøvede igen, men opgav. Vi blev enige om at der muligvis er forskel på vores kræfter fordi hun har skrivebordsarbejde, mens jeg går rundt hele tiden. Boringen endte, da jeg ramte en sten, som sad godt fast. Da havde hullet en dybde på lige over firs centimeter - præcis det, der skulle til. 




Senere savede jeg også enderne af brædderne på fag nummer to. Det gik stærkt, og jeg fik alle enderne med hjem til min undervisning. 

Jeg tænker 3. klasse skal lære at save.