Wrummm, Wruummm

Vi havde været på Prototypemuseet i Hamborg. Dagen var grå og våd, så tanken om at være inde passede os fint.







Vi havde startet dagen tidligt, startet ud med en gåtur mod nord i sol og jagten på kaffe. Vi skulle langt mod nord og inkluderede S-bahnen og glædede os over den indkøbte billet, der gav os fri adgang over et par dage.

Senere gik turen sydpå, forbi Hovedbanegården og mod den nye havnefront og det der museum. Anders synes det var spændende, og vi brugte lang tid.

Det er et spændende museum, hvis man er til biler. Tyske biler vel at mærke, og selvom jeg ikke er voldsomt interesseret i lige den type transportmiddel, var det alligevel meget sjovt at se nogle af de variationer, der aldrig er nået på gaden.









Anders var imponeret af det meste. Specielt Schumarcher og Vettels første formel1-biler, Porche og mange små finurligheder rundt om. Den lillebitte lastbil eller de lækre detaljer på andre. Selvom museet ikke ser ud af meget, er det alligevel større end man umiddelbart tror - tre etager hvoraf den nederste klart er den kedeligste.

Jeg synes reproduktionen af Herbie var højdepunktet. Der blev brugt mange versioner af den lille bobel, under filmproduktionerne, ingen var helt rigtigt - der blev ændret for hensynet til det filmiske. For eksempel kunne bilen dengang ikke fåes med gråt indtræk.

Den version der står på Prototypemuseet er sammensat af dele fra de biler der blev brugt under indspilningerne, og kan dermed opnå prototypestemplet.







Det regnede da vi gik derfra. Ved den nærmeste U-bahn stod mange folk og ventede. Lige foran os stod en ung mor med en to-treårig pige i en klapvogn. Sådan en af dem med et lille bord foran. De legede mens vi ventede på toget, moren fangede pigens næse og pigen grinede det skønneste grin.

Da toget endelig kom, fik vi alle bugseret os ind i toget, der var ingen siddepladser, så vi stod op, tæt på døren og med udsyn til den lille pige i klapvognen og hendes mor. I togets tæthed var der ikke plads til at lege, så pigen havde i stedet fundet et par biler frem, de kørte frem og tilbage over klapvognens lille bord, mens hun gav dem lyde efter hurtighed.









Jeg kom til at kigge på Anders, der så opslugt og en lille smule trist ud. Adspurgt svarede han: Hør lige, hendes biler siger Wrummmm, Wruummm. Mine biler kunne kun sige Eernnn Eernnn.

Og så var pigen endda fuldstændig ligeglad med at hendes biler var godt slidte vogne fra et Briotog.