Hvor er jeg glad for ikke at tiltro vagtlægen noget som helst, men ringe til egen læge.Denne gang blev der undersøgt og kigget, spurgt og gjort ved.Med bamsen ved sin side turde hun godt og er også ved at vænne sig til tanken om stik, når vi i morgen skal ud igen, til en blodprøve og en endelig diagnose.Lægen tror det er kyssesyge, en ret voldsom en af slagsen. Så selvom der normalt ikke behandles, vurderede hun alligevel at binyrebarkhomon vil være at foretrække.Det er indkøbt, barnet sover igen og jeg føler mig langt mere tryg end jeg gjorde, da vi i søndags tog hjem fra lægevagten.
Den hemmelige gave er pakket ind og pakket ud igen - og bragte glæde, selv hos et feberhærget barn. En taske strikket af garnet fra kælderen - jeg skal helt sikkert også have en selv, også selvom det er hårdt at strikke i. Ud fra en syet taske jeg så engang, komponerede jeg en både nem og overskuelig opskrift, det hele strikket ud i et. Først da jeg nåede til monteringen og de få sømme, gik det op for mig, at det jeg havde lavet, absolut ikke lignede en taske, mens en stor baby sikkert ville kunne få glæde af den som blebukser :)
Færdigsyet og med nedbukket kant foroven, fik den to gange i maskinen og ændrede sig fra at være hård og kradsende, til at være blød og dejlig.
Et foer og en hank - der er ingen knap eller anden lukkemekanisme. Jeg overvejer en magnetlås i kanten. Der er en enkelt lomme indeni og et par blomster udenpå. Hvis der er interesse vil jeg gerne skrive opskriften ned :)
Efter at have ringet til lægen hele dagen i går, kom jeg endelig igennem i dag og tøsebarnet er presset ind om 1½ time. Hun har det stadig rigtig dårligt, er opsvulmet i ansigtet som havde hun været på en eller anden form for hormonbehandling og feberen stiger.
For et par dage siden lavede jeg chokomouse. Det hele er ikke spist og jeg fik en ide.Chokoladebetrukne marcipankugler med chokolademouse-fyld...
- Gad vide om det dur?Nu er det prøvet - Anders sagde Mmmmm Mmmmm Mmmmm og havde julelys i øjnene.De holder ikke så længe, ikke kun fordi de forsvinder, men fordi der er piskefløde i mousen.Men det gør ikke noget, de var lette at lave, opvaskemaskinen virker igen, så de mange skåle der bliver brugt bliver hurtigt rene.
Der skal helt sikkert laves en stor portion lige inden jul.Vi skal nemlig holde jul i år, for første gang i mange år.
Vi skal, som traditionen byder, stadig være sammen med yndlingsfamilien, der for en gangs skyld ikke skal arbejde i helligdagene, derfor kommer de til os.
Det bliver en lidt anderledes jul, men jeg har regnet den ud - blandt andet at sofaen flytter ind i vores seng, for en enkelt dag, så der bliver plads til både udslået bord og juletræ og os alle.
Til gengæld må træet så vige pladsen allerede dagen derpå så sofaen kan komme tilbage :)Jeg glæder mig.
Engang for længe siden fik jeg foræret en pose fuld af broderegarn.Jeg har både brugt det til broderi og pyntet via symaskinen.Nu har jeg også hæklet med det.Blomster blev det til, da den meget hemmelige kalendergave var færdig og manglede det sidste. Et par perler og så er den klar :)
Jeg har hemmeligheder - hemmeligheder jeg troede skulle klares i løbet af weekenden, mens ungerne var hos barnefaderen. Men sådan skulle det ikke være :)Det drejer sig om de sidste kalendergaver. Nu er den første fundet frem, mens tøsebarnet ligger i soveværelset, har jeg gået lidt frem og tilbage og er næsten færdig.
Emilie er ved at forstå systemet med blogs og kigger gerne med, når skærmen alligevel er tændt, så I får ingen billeder af det færdige projekt, før dagen for gaven :)Der venter flere hemmeligheder, måske jeg kan gemme mig lidt igen i morgen, og komme lidt videre.
Julesokkerne til trekløveret har været færdige de sidste dage, men jeg ville så gerne låne tøsebarnets fødder som model. Hun dukkede kort op fra tågerne for et øjeblik siden, og mens hun var opslugt af julekalenderlågeåbning, lånte jeg lige hendes fødder.
- Der er ikke meget lys i sådan et soveværelse :)
Ad omveje fandt jeg en beskrivelse af timeglashæle, der bare virker. (nederst på siden) Jeg ved ikke hvilken type hæl, der er "bedst", men jeg synes denne er lidt mere feminin, så den blev med succes afprøvet på tøsesokkerne, dernæst også som på hæl på babysokkerne - det virkede også rigtigt :)
Det er en fin måde at strikke timeglashælen på, uden omslag men med et par omgange mellem ud og indtagning, der virker rigtig godt.
Med to tråde på pind 4, tager det heller ingen tid at blive færdig med sådan en lille størrelse. Det er ikke sidste gang timeglashælen skal i brug. Det er rart at have noget at veksle mellem, for også hælen med kile og mulighed for sjov ned langs hælflappen har sin berettigelse :)
Selvom pigebarnet var syg, blev der alligevel indkøbt strømpegarn.18 nøgler blev det til. Om det er for meget - det ved jeg ikke. Men når der nu er dømt sokker til julegaver, skal der noget til!
De første startet - Elegant Ribbed Stockings af Ann Budd fra Favorite Socks.Emilie har allerede lagt billet ind på et par også - jeg har lovet at efter jul... :)
Nej ingen betændelsestilstande - blot en voldsom virusinfektion - sagde sagkundskaben!Jeg skulle heller ikke give hende noget, bare søvn og sove til det går over.Det er muligt det er en god ide, men jeg kan ikke lade være med at mene, at når nu barnet tydeligt har ondt i både øre og hals og er hævet i hele hovedet, så øjene er smalle sprækker, så vil i hvert fald noget lindrende være på sin plads.Vi gik forbi apoteket på hjemvejen. Fik lindrende sugetabletter.
Nu sover hun, hvilket hun også gjorde ved busstoppestedet og mellem de fire stop hjem!Samtidig tænker jeg, at får hun mere ondt, kan jeg godt finde på at stoppe hende med mere smertestillende eller vitaminpiller, bare fordi placeboeffekten eller tanken om samme også kan være med til at gøre det hele lidt bedre :)Får hun det ikke bedre i løbet af de næste dage, må vi have fat i vores egen læge!
I løbet af igår begyndte Emilie at få rigtig ondt i halsen og hævede op omkring øjnene.I dag vågnede hun med at næsten uigenkendeligt ansigt, ondt i hals og øre. Samtidig synes hun ikke hun kan høre noget md højre øre.Til gengæld er smerterne i maven væk.Æv æv - tænker jeg. Halsbetændelse? Mellemørebetændelse?Har lige snakket med vagtlægen. Vi var begge rørende enige om at en uges sygdom og svækkelse sagtens kan føre til andre sygdomme.Glostrup Hospital here we come - når lige vi er kommet i tøjet og har fundet en bus :)