Blende og dizze

 

Sidst i januar byggede jeg et blendingboard. En anordning til at blande uld og gøre klar til spinding. Sådan et blendingboard kan bruges til mange forskellige ting.

Jeg har længe gerne ville have sådan et. Det føles lettere tilgængeligt end et sæt uldkamme, som jeg også gerne vil have, og måske har fundet en udbyder af. På den anden side af Atlanten. Spinderedskaber er ikke billige, og et blendingboard kan man godt lave selv - så det endte jeg med at gøre. 

At det blev lavet sidst i januar havde et formål. Det skulle bruges til de tolv opslag, som jeg stadig synes er en god ide, og har det fint med at have startet op, uden nødvendigvis at arbejde videre på. 

Jeg havde op til jul byttet julekalender med en flok damer fra Spindeforeningen. Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig i forhold til de små pakker, men som jeg åbnede op, kom der alt muligt ud af dem. Uld i alle mulige forskellige stadier fra rå uld til vasket uld, kartet og kæmmet uld. Forskellige uldtyper og også fibre fra andre dyr. Angora, kamel og alpakka, for at nævne nogen. 

En del af fibrene var røde, pink og lyserøde. Dem satte Emilie sig på, og de blev første del af spindingen af julekalender-bytte-fibrene. Jeg lavede rolags på brættet. Det er sjovt, og absolut ikke sidste gang. 

Hvad skulle jeg så med resten af fibrene. Nu havde jeg prøvet rolags, og synes det skulle forberedes til spinding på en anden måde, men stadig så forskelligheden kunne blive et hele. 

Man kan lave batts på et blendingboard. Men fibrene kan hurtigt komme til at ligge i striber - er min oplevelse, jeg har ikke prøvet - og det var jeg ikke rigtig interesseret i. Jeg har set at man kan dizze ulden af, på tværs af brættet, så striberne bliver revet fra hinanden, og man ender med meget mindre striber. Hvis det giver mening.

Det skulle prøves. 

Jeg vejede den samlede mængde uld. Der var cirka 200 gram fibre, der kunne bruges på blendingboardet. Ved siden af var cirka 48 gram rolags af forskellig slags. Dem lod jeg være, og stopper dem ind i spindingen ind imellem. 

Jeg delte alle fibrene i seks bunker, der nogenlunde indeholdt de samme fibre. Ikke nødvendigvis samme farver. Langt størstedelen af fibrene er naturfarvede i alle de farver naturen kommer i, men nogen har også langt mindre naturlige farver. Jeg havde tidligere fjernet det røde, og de tilbageværende farver fungerer fint sammen. 

Bunkerne fordelte jeg på blendingboardet, på samme måde som dengang jeg lavede de pink rolags. Det var først da jeg skulle have det af igen, jeg ændrede fremgangsmåden. Det var her jeg skulle bruge en diz. 

En diz er et værktøj, der bruges til at hive fibre af et forberedelsesinstrument, og skabe et langt bånd, næsten som en kæmmet top, klar til spinding. En diz er en lille skive, der helst skal være en smule konkav, og har et hul eller flere i forskellige størrelser, som ulden hives igennem. 

Jeg havde ikke en diz, og blev lidt overrasket over hvad sådan nogle koster. Jeg købte en knap, der buer og har huller i en fin størrelse. Hullerne skal være ret små. Den buede del af dizzen skal vende ind mod ulden, der bliver trukket af, den trådes gennem hullet med en hæklenål (eller et specialværktøj) og sidder egentlig bare på ulden, og føre fremad, når der er trukket, nok til at der er plads. Jeg startede med at vende den forkert. Jeg startede også med at holde i den. Sådan er der så meget. 

Det var ikke let til at starte med, men jeg synes jeg blev rimelig god til det undervejs. At fibrene er så forskellige gjorde det bestemt ikke lettere. Til gengæld faldt jeg over en podcast, hvor fremgangsmåden blev forklaret, lige da jeg havde brug for det.

Jeg lagde et viskestykke over tænderne på blendingboardet, efterhånden som jeg arbejde mig op over det. Det har jeg ikke set nogen steder, men det virkede som en god ide.

De færdige lange strimler rullede jeg op som bolde. Bolde, der ser noget skrøbelige og rodede ud. Det hele hænger bedre sammen, end det ser ud til, og dermed kunne jeg gå i gang med at spinde.

 

Sokker med snoninger #2

 

Bunken af sokker til Anders vokser stille og roligt. Lige nu har jeg konstant et par sokker med mig i tasken, når et par bliver færdigt, starter jeg et nyt. Det går ikke hurtigt, for der er ikke meget strikketid, når jeg er hjemmefra.

Meen, et par pinde i pauserne bliver stille og roligt til noget.

Det andet par sokker jeg strikkede, var ligesom de første af det tykke strømpegarn fra Kvickly. De er tunge, de er lange og der er snoninger fra snoningsbogen både for og bag.

Jeg ved de bliver brugt. Anders tog dem nærmest i brug i det øjeblik han fik dem. Også selvom det var en ret varm dag. Han påstår de tempererer varmen om fødderne. Jeg er ikke sikker på om det er rigtigt, men det er dejligt at se, at han er så glad for dem. 

Design: Strømper. Jeg har ikke brugt en opskrift, bare erfaring efter mange, mange sokker.

Garn: Lane Cervinia Strømpegarn i en denimblå - farvenummer 186109. Garnet løber 150 meter pr 50 gram.

Jeg har strikket med to tråde og endte med et forbrug på 216 gram.

Pinde: jeg strikker på strømpepinde, træ fra KnitPro. De er efterhånden så slidte og ru i spidserne, at jeg overvejer om det er tid at købe nye. På en eller måde, føles det rigtigt at fortsætte med de ru pinde. de skal have lov at gøre sokkeeventyret færdigt, inden de kan komme på pension.

Sokkerne er strikket på pind 4. Jeg bruger fire pinde, og fordeler maskerne nogenlunde jævnt over de tre, og strikker med den fjerde. 

Størrelse: Anders har en stor fod - cirka størrelse 46. Der skal en del længde til, specielt når der samtidig skal høje skafter med også. 

Bemærkninger: Jeg slår 48 masker op til et par sokker i dobbelt strømpegarn til Anders. Det gjorde jeg også selvom garnet var en smule tykkere end det almene strømpegarn.

Jeg brugte snoning nummer 94 fra Knitted Cabled Source Book.

Når jeg strikker snoninger tager jeg et par ekstra masker ud, for at kompensere for sammentrækningen af snoningerne. Jeg lod to masker blive til fire, fire gange - to gange for og to gange bag, i opsarten af snoningsmønstret. Da jeg sluttede snoningerne, både for og bag, strikkede jeg de fire masker sammen til to igen. 

Jeg strikkede snoning på både for og bagside. 

Ved hælen stopper jeg snoningen og længden af skaftet bliver bestemt at hvor det er pænest at afslutte snoningen. 

Jeg strikker hælflap over halvdelen af maskerne - 24 masker. De 3 yderste masker strikker jeg ret, resten i rib - 2-2 som ribben øverst. 

Vendingen strikker jeg, så første vending ligger i 2 retmasker. Jeg har ikke nogen god grund til det, jeg synes det er pænt.

Jeg strikker hælflappen 10 retriller lang og samler 11 masker op. Den 11. maske samler jeg op i overgangen mellem forside og hælflap.

Jeg strikker kile på underfodens masker, til der igen er 24 masker under fødderne. Jeg tager ind på hver anden omgang. 

Når foden passer i længden - ca 5 cm før hele fodens længde, eller når de går til toppen af storetåen på min fod, sørger jeg igen for at strikke sammen i snoningen, så jeg igen har 24 masker over foden og strikker en båndtå.

Vil du se flere billeder af sokkerne, kan de ses på Ravelry.

12 Cast Ons 2025 - maj

 

Endnu en måned er gået, og det er tid til at se tilbage på månedens fremgang i udfordringen med de tolv projekter 

Til trods for at jeg har arbejdet en del med et par af projekterne, er ingen nye projekter færdige. Altså har jeg stadig fem færdige projekter og syv ufærdige. Af de syv har jeg arbejdet på de fire. 

Det ene arbejder jeg kontinuerligt på, og det kan først blive færdigt, når året er omme. Af de tre andre har de to fået en hel del kærlighed, også selvom jeg måtte bide i det sure æble og trævle temmelig meget op. Det sidste er vokset seks pinde. Jeg tænker seks pinde også tæller. 

De tre sidste venter. Det ene fordi det er hårdt for håndledet, men jeg gad godt. Jeg har bare endnu ikke fundet den rigtige metode til lidt men godt. De andre, fordi jeg ikke kan arbejde på alting på een gang. Men det var jo heller ikke meningen. 

Jeg har opdateret collagen og igen kan der aflæses, hvor langt jeg er nået. 

De grønne kanter betyder at projektet er færdigt. De nedtonede felter betyder at der ikke er arbejdet på projektet. Resten er det sidste billede af fremgange, der er taget.

Autumn Alpine

Færdig - 18. april 2025

Hjertesokken

Færdige - 13. februar 2025

Lucrezia Blouse

Andet er i gang, kun derfor må den her vente.

Saven Sweater

Den er så smuk og jeg gad rigtig godt strikke den. Også selvom den er til Anders og både krop og ærmer skal have en hel del længde. 

Jeg har arbejdet på den. Hele seks pinde er den vokset, og jeg tror jeg kan finde en måde at strikke en smule, bare lidt, i løbet af en uge. 

Så ender den med at blive færdig. På et tidspunkt. 

Temperaturhuse

Husene vokser i antal. Men kan ikke vokse hurtigere end dagene går. En dag skal være til ende, før farverne til det næste hus kan aflæses på DMIs vejrarkiv. 

Det er et projekt, der ikke kan forceres. Det tager den tid det tager. Men jeg er med, også selvom jeg ind imellem samler til bunke og bygger med lynets hast.

Pulsvarme

Færdige - 6. januar 2025

Karklude 

Færdige - 7. februar 2025

Vævede Klude

Væven kom aldrig ned ad væggen i løbet af maj. Det er ellers hyggeligt at sidde med den. 

Jeg er sikker på at der bliver tid. Og endnu er der masser af tid. 

Hæklet Taske

Her er min achilleshæl. Tasken har jeg drømt om at hækle i mange år. Måske har jeg valgt det forkerte garn. Måske bliver den aldrig færdig. 

Jeg har ikke givet op. Jeg har heller ikke arbejdet på den. 

Igen tænker jeg at håndled og tid bør arbejde sammen. 

Antique Filligree

Jeg strikkede hele kroppen. Efter opskriften. Jeg vidste godt det var forkert. Jeg vidste godt at ærmerne ville blive for stramme og ryggen for løs. Alligevel blev jeg ved. 

Jeg havde strikket ærmegabene lidt dybere end opskriften lød på. Prøvningen der lagde ryg til at trævle op til ærmegabet, betød også at det blev lettere at vurdere ærmegabsdybden, som var blevet for dyb. 

Nu er kroppen strikket igen, og ærmerne i gang. 

Jeg er en lille smule træt af den lige nu, kunne godt finde på at skifte den ud med noget andet. 

På den anden side, er det også godt at strikke ærme nummer to, med nummer et i frisk erindring...

Strikkede Bukser

Færdige - 24. marts 2025

Julekalenderspind

Jeg har blendet og blandet og lavet lange bånd af fibre, som nu køres gennem rokken. Jeg er ikke sikker på hvor mange spoler jeg kan fylde. Men jeg er sikker på, at jeg ikke er nået halvvejs. 

Jeg overvejer også stadig om garnet skal tvindes to- eller tretrådet. Jeg holder meget af det tretrådede og tænker det først. Men det andet kunne også blive godt.

Det vil tiden fortælle. 

Hvordan fremgangen vil se ud i juni, er spændende.

Bundledyeing

 

På en eller anden måde tiltrak tanken om at gå rundt i Nyborg ikke helt så meget, når vi kun var min mor og jeg, og ikke havde Emilie og min søster med. 

Det er noget vås, for det kunne have været superhyggeligt. Det er jeg på ingen måde i tvivl om. Men tanken, betød at jeg overvejede om garnnøglefestivallen mon bød på workshops, der kunne være spændende. 

Det gjorde de. Plantefarveren tilbød kursus i plantefarve, noget med at farve flere farver på samme garn. Se det kunne godt være interessant. Jeg spurgte min mor, og hun ville heldigvis gerne med.  Vi var bagefter enige om, at det var ret hyggeligt, og spændende. 

Vi fik en introduktion til plantefarve. Både noget om at bejdse materialerne - her garn - før brug, og hvad de forskellige planter kan tilbyde af farver. 

Herefter gik det løs. Der var et fed garn med i prisen, og så kunne man tilkøbe flere. Vi endte med at købe et ekstra hver. Min mor mente at alt garnet skulle med mig hjem, så hun valgte samme farver som mig. Jeg synes egentlig bare hun skulle have valgt, det hun selv synes kunne være pænt. Der skal nok findes brug for det hen ad vejen. 

Vi startede med grøn og brun. Rødløgsskaller og valnød. Jeg kan godt lide den farve valnødder giver. Rødløgsskallerne troede jeg egentlig gav gul, det er muligvis fordi jeg tidligere har farvet med både røde og hvide løgskaller sammen (og undret mig over de mintgrønne striber, som rødløgsskallerne har afgivet). Det skal helt sikkert prøves igen. Og det blev meget mere grønt, end jeg havde forventet. Jeg stoppede også lidt blåtræ i, for at få lilla accenter.

Mange danske planter farver gul. Jeg er ikke specielt vild med gul. Så det prøvede jeg at undgå. På det andet fed valgte vi derfor kraprod og cochenille - rød og pink. Det kan noget. Samtidig er det farvematerialer, der giver meget farve. 

Vi farvede på uldgarn, behandlet så det tager godt mod farve. Det betyder muligvis også noget.

Garnet blev i processen pakket i små pakker af husholdningsfilm. Der var tid til at pakke dem ud, og det kunne have været fint at se resultatet. Men det var så meget nemmere at tage de små pakker med hjem i toget, pakket i en større plastikpose. Så det gjorde vi.

Da jeg nåede helt hjem, inden jeg gik op, åbnede jeg pakkerne og rystede alle materialerne godt og grundigt ud af garnet på græsset nedenfor boligblokkene. Oppe blev det hele hængt til tørre og da det var helt tørt, vaskede jeg i uldvask. Der var overskudsfarve i vandet. Jeg vaskede ikke til det forsvandt, så det skal jeg lide huske, når jeg engang bruger det til noget. For noget skal det bruges til. 

Jeg er bare endnu ikke helt sikker på hvad.  

Det var vildt sjovt at prøve. Jeg ar leget med plantefarve før, og synes jeg ved en hel del. Jeg synes alligevel jeg fik rigtig meget med, som kan bindes op på det jeg allerede ved, og som i den grad kan bruges i kommende undervisning.

Nyborg

 

Det er efterhånden en tradition at vi tager til Nyborg, når der er Strik i Danmarks Hjerte. Vi, startede med at være Emilie og jeg. Året efter tog vi min mor med, og derfra udviklede det sig til mere end bare en bytur. Det er en tur der bringer minder. Minder fra min barndom, og mange minder fra min mors barndom. 

Det tredje år - sidste år - bragte endnu en dimension til turen, da vi lavede en aftale med min kusine, der er hjemmefødt i Nyborg og efter en flok år i København, er flyttet tilbage. Det er også hyggeligt. Vi ses for sjældent. 

I år skulle turen udvides med min søster, der har meldt, at hun også vil med. Men det ene med det andet betød at datoer var forsvundet fra radaren, Emilie havde dobbeltbooket og min Søster planlagt en tøsetur til Hamborg. Altså var det bare min mor og jeg. Og min kusine, som vi mødte senere.

Det holder aldrig op med at være hyggeligt at gå rundt i Nyborg, og tiden omkring første juni gør byen godt. Der er skønt, grønt og varmt. 

I stedet for byturen tilmeldte vi os en workshop. Det er også sjovt, og endte dagen med at tale nutid og datid sammen med Gitte, min kusine. 

Det blev en lang dag, men også en hyggelig dag. Vi startede med en tur forbi min mors barndomshjem og kirkegården, hvor min mormor og morfar bor. Vi havde gode snakke om dengang, om seje kvinder og kunstneriske mænd. En snak der fortsatte efter turen til garnnøglerne, gensyn med strikkere jeg ikke har set længe og hygge ude i byen sammen med Gitte.

Jeg købte kun det, der stod på indkøbslisten - garn til kant på det hæklede tæppe, som jeg lige nu tror kan blive færdigt i år. Det troede jeg også sidste år. Og minier, fordi jeg aldrig har forstået dem, men har en plan, der måske kan give en lidt større forståelse. 

Jeg tog ingen billeder af garnnøglefestivallen. I må tro mig, når jeg siger der var fint og en stort udvalg, selvom jeg synes spindefibre bør fylde mere.

Spind på en søndag - Uge 22

 

Ugen kort:

• Ugen startede med to dage som censor i håndværk og design. Det var en oplevelse af de gode. At observere og være på hele tiden, for at sikre at alle får de bedste betingelser, er hårdt. Sjældent har jeg været så træt efterfølgende. 
• Den sværeste del er helt klart karaktergivningen. Det er let nok at give 12, mens 02 ikke er en rar karakter at give.
• Jeg afleverede eksamensopgaven i pædagogik og didaktik. Nu venter den mundtlige del.
• Efter to en halv måned havde jeg endelig tid hos en ortopædkirurg, for at få kigget på mit knæ, der gør ondt. Det var samme læge, der for seksten år siden opererede, da menisken gik. Nu blev dommen, at der er muligvis en revne i samme menisk, men hellere end operere igen, vil det være godt at tabe nogle kilo - bare fem sagde lægen.
• Altså har jeg indgået en aftale og lovet at vende tilbage om tre måneder.
• Med torsdag og Kristi Himmelfart, blev det tid til en forlænget weekend, af ferieslagsen. Det har været skønt med et par ekstra dages fri.
• Jeg kørte gennem skov og skøn natur til Silles kolonihavehus. Det er et skønt sted hun har fundet, og både hun og Rose nyder at have adgang til have frisk luft.
• Lørdag tog min mor og jeg til Nyborg. Dagen var valgt fordi der var Strik i Danmarks Hjerte. Det er efterhånden blevet en tradition. 
• Vi startede på kirkegården, hvor min mormor og morfar bor under et smukt tulipantræ. Derfra gik vi videre til garnnøglefestivallen, brugte tid til at se det hele, var på workshop og plantefarvede garn. Inden vi mødtes med min kusine, snakkede tiden væk før toget kørte tilbage mod København.
• Søndag var Anders' fødselsdag. Vi fejrede dagen med frokost på Espehus Kro. Vi var mætte, da vi gik hjem, og aftensmad var ikke nødvendigt. 
• Endelig har vi styr på sommerferien, både togbilletter og overnatning. 

Læse:

Situationen udvikler sig, og hvem narrer hvem. 

Historien er spændende og jeg vender stadig side efter side.

Spinde:

Blendingboardet har igen været fremme. Jeg har blandet alle de forskellige fibre, jeg fik sidste år, da Spindeforeningen lagde op til at bytte adventskalender. 

Det bliver fint, og jeg glæder mig til at se det endelige garn. De forskellige fibre betyder at mine hænder helt af sig selv arbejder forskelligt, alt efter hvilke fibre der dukker op.