Armbåndsleg

Lige som jeg altid har gemt de mindste stofrester, for det kunne jo være de en dag kunne bruges, tager jeg mig selv i at gemme de mindste papirstykker med farvestrålende klatter på, for det kunne jo være…

Og det kunne være. Bunken med afklip og udrevne sider blev delt i bunker, små stykker klippet ud, foldet og flettet.

Nu har jeg en bunke armbånd, som måske kan sælges. Nogen som de er, andre med procelænsknapper eller andet pynt. I hvert fald gad jeg godt lave knapper.

De er hyggelige at lave, og bunken kunne snildt udvides, for der er stadig rester og udklip. Samtidig er det et overskueligt projekt. Selv når man som jeg klipper til flere ad gangen.

Om lidt har Daniel lavet pandekager. Det dufter og selvom mine ændrede kostplaner ikke giver meget rum til pandekager af kridhvidt hvedemel, skal der være plads til synd, når det føles rigtigt. Jeg spiser gerne en pandekage .. eller to … eller tre.

På en lørdag morgen

Med Emilie hos det fædrende ophav et sted i den anden ende af landet, har jeg kridtet skoene, og lige om lidt – når der ikke er mere the i min kop – vil jeg trække vognen af stalden og dele hendes reklamer og aviser ud.

Det skulle være så sundt…

Downloads

Morgenens bestilte arbejde er afsluttet. Emilies computer er nu udstyret med både Open Office og CD-ord. Det sidste er et rigtig godt værktøj til ordblinde. Ikke alene kan det foreslå hjælp, når der skrives. Det kan også læse op, scanne tekster og findes i øvrigt til flere sprog.

Stemmerne er efter sigende ikke de bedste at lytte til, men de virker. Der er ingen tvivl om at det skriftlige, der kommer fra Emilies hånd, er af en langt bedre kvalitet, når programmet har været tilgængeligt under nedfældningen.

Tøsebarnets første løn er indløbet og ud over is til sig selv og veninden og duft til badet, kom hun hjem i går med den mest nuttede usb-nøgle, jeg endnu har mødt.

Der er dømt klar til togtur, farmand og weekend. Både hun, computeren og pingvinen er parat.

Næsten weekend

Så lykkedes det vist.

Mens Anders snakkede om styresystemer, 32 versus 64 bits og komplikationer når de to ramler sammen, kunne jeg mærke min forståelse smuldre og hørelsen slå fra. Jeg har fået forbud mod downloads eller opdateringer af enhver art, indtil det sidste er på plads. Og så skal en snarlig oprydning og backup af alt det jeg har liggende – specielt billeder – sættes i gang.

Det er blevet fredag. Torsdag var forældremøde på en ny og bedre måde. Efter at have siddet med en eller to forældre år efter år, rykkede jeg sammen med Klubben, forældrene rykkede med, og muligheden for debat blev mangedoblet.

Samtidig passer det langt bedre i nye systemer og strukturer, for selvom vi som personale har været fælles altid, er det først nu vi udadtil i børnehøjde ser fælles ud.

Fredag er også Jylland. Egentlig var den mådentlige tur til farmand sidste weekend og Daniel var også af sted. Emilie prioriterede anderledes, og vil i virkeligheden hellere have sin far for sig selv, men var bange for at han ikke ville. Det ville han gerne, så i dag tager hun turen alene, jeg regner med at kunne følge, for hun er ikke helt sikker på at kunne finde det rigtige tog. Kan jeg ikke nå det, har jeg Daniel som backup.

Nu venter weekenden, og jeg glæder mig.

Brandøvelse

Alarmen lød, løbende skridt, overblik, samling på fodboldbanen.
Vådt græs, blød jord, tåspidsende løb over plænen.

Øvelser er altid godt.

Men knap så godt for pæne sko...
Også selvom de efterhånden er gamle, brugte og knap så pæne...

Hmm...

En helt almindelig simpel opgradering og download...
Nu ser Anders noget utilfreds ud, mens han febrilsk prøver den ene komponent efter den anden.
Mig... Jeg har lånt Emilies computer, leget med Picnik, og fået noget af netforbindelsesfeberen stillet...

Mandag

Dagen blev lang – og dejlig.

Nu vil jeg sætte mig i sofaen og nyde resten af aftenen med strik eller papirnusseri og baggrundsstøj fra husalteret.

August

August var både solskinstimer og regn. En god blanding, der både gav mulighed for vare ben og dage med varmere tøj. I august fik æblerne rødme og sommeren gik på hæld.

Mit bidrag til Petunias fotokalender fandt jeg på en af de regnvåde dage.

Corsage

Jeg har ikke flettet tasker i lang tid. havde pludselig lidt for mange på lager – på for lidt plads. Men så pressede en ide på. Et nyt projekt.

Denne gang er der ikke salg i vente. Det er en gave. Men hvor den ender er stadig ikke helt til at vide. Formen er lagt og planer er i støbeskeen. Men de der former, de opfører sig ikke altid som forventet og sjældent som den færdige udformning undervejs.

For eksempel synes Emilie at det nye – en del større end jeg havde regnet med – projekt, kunne danne omkreds for en smuk kjole i corsagestil.

Det er da ikke umuligt, at den ide en dag skal føres ud i livet.