torsdag den 13. januar 2011

Afsked


aftenstemning


I dag sagde vi farvel til en institution i institutionen. Farvel til en kvinde, der vil blive savnet for sit gode humør, sin evne til altid at lytte, være der, dele efter bedste overbevisning og for at være den, der altid har styr på alting.

Som en af lærerne fik sagt – hjertet, der både er pumpen der styrer energi og viden, og hjertet, der samler og er midtpunktet for hele organisationen.

Der blev grinet og grædt, talt og sagt pæne ord.

En afsked, der både er sorgfuld og glædesfuld og markerer overgangen til noget nyt og spændende.

Bedre end fitness


januar 2011


Der blev flyttet i går. Det kan mærkes i dag.

Musklerne i arme og lægge er ømme. Indersiden af fingerene har tidligere været langt mere samarbejdsvillige, håndledet begynder at give lyd fra sig og jeg føler mig stadig helt færdig.

Vækkeuret blev overhørt, og jeg vågnede først da Emilie kom ind. Da var klokken lidt over ni. Hun har fået lov at blive hjemme, mens Ungersvenden stadig sover. Han har fri. Der er terminsprøver i tysk, hvilket han fravalgte til fordel for fysik, dengang inden skoleåret startede.

Det skal ikke være jammer – det hele. Om lidt skal jeg ud af døren, mod endnu en planlægning i de nye tankers univers. Ud til en dag med glade unger, kjolefoldninger og måske endda et besøg af den forelskede fjortenårige, der lige nåede at vise kæresten frem, inden vi tog til byen i tirsdags.

onsdag den 12. januar 2011

Fri på en onsdag


januar 2010


Jeg er træt. Jeg er brugt. Jeg føler mig helt færdig. Og det føles godt.

En fridag godt givet ud til et menneske, jeg holder meget af, og som havde brug for min hjælp.

tirsdag den 11. januar 2011

Det glade arbejdsliv


I dag tog vi på tøsetur. To voksne og seks knap så voksne tøser. Strøget, kulde og godt humør.

Pigerne var glade, købte ind, shoppede, tjekkede udsalget og havde endda overskud, da pengene blev gjort op i toget på vej hjem.

Middagen blev indtaget hos Mama Rosa, der serverede store portioner og åbnede en hel etage kun for os. Lækkert, for så kunne der rigtigt fnidres tøserne imellem.

Og spøjst! Aldrig før har jeg oplevet en tjener komme med regningen, undskylde at hans regnemaskine har lagt ekstra retter oveni, strege det ud, der er for meget – og så overlade sammentællingen til gæsten…

Vi gloede noget på hinanden, overvejede om han ville komme tilbage og foretage udregningen, og endte med enighed om at det måtte vi vist gøre selv.. og håbede lidt på et forkert resultat til vores side – for han købte resultatet uden at regne efter selv…

Tilbage sagde vi farvel til glade pigebørn.

Det er ikke kun udenfor arbejdspladsen vi har det sjovt. Al den megen taskefoldning inden jul, har fået de mere kreative af pigerne ud i nye ideer.

Således er der i øjeblikket mellem lektier, sjov og ballade gang i en kjole, med modelprøvning, måltagning, alternativ sammensyninge og masser af gode ideer til følge.


starten på en foldet kjole

Retstrik


forsigtig retstrik


Det gør stadig ondt i mit håndled, og jeg burde nok ikke, men det er svært at lade være.

Jeg har længe haft kig på Nessie, og med udelukkende retstrik er det muligt at strikke uden at bevæge håndledet for meget.

Det fungerer fint at holde højre håndled helt stille og kun bevæge venstre. Det kræver ikke den store øvelse, det kom helt af sig selv.

Med lækre grønne garn fra Frau Putz, er der varme om halsen på vej.

søndag den 9. januar 2011

Der er så meget forældre ikke behøver vide


januar 2011

Hvordan er det lige man som forældre reagerer, når der om morgenen ikke kun står et par støvler tilhørende hustandens teenager, men også et par tilhørende en af det modsatte køn…

Jeg tænkte nu gælder det om at være cool. Ikke noget med at snage. Ikke noget med at kigge gennem dørsprækken. Ikke noget med noget som helst…

De sov godt. Eller også lod de som om. I hvert fald lød der ingenting fra værelset, før Tøsebarnet og jeg havde pakket os sammen, og var smuttet med tomme flasker og aviser til genbrug på vejen mod indkøb.

Vi mødte dem på tilbagevejen. Hilste, sagde hej og gik videre. Ungersvenden mumlede noget om at følge til bussen og jeg smilede og sagde: vi ses.

Vi nåede hjem, han nåede hjem, ingen sagde noget, ingen fortalte noget. I hvert fald ikke noget af det spændende… Jeg kunne godt stille en masse spørgsmål... jeg er fyldt med spørgsmål. Men helt ærligt, bare fordi en eller anden overnatter, behøver det ikke betyde en hel masse, og jeg er ikke ældre end jeg godt kan huske at forældre bare skulle blande sig udenom.

Og han er udstyret med kondomer og snakken om samme…

På tur


Jeg er løbet tør for skabeloner til patchworktæppet. Selvom tiden løb, troede jeg godt, jeg kunne nå forbi en butik med salg af den slags.

Jeg nåede det også, og ville også have været kommet hjem med flere, hvis ikke lige jeg havde forsøgt mig et nyt sted, med mulighed for flere småblomstrede stoffer til projektet.

Jeg valgte det forkerte sted, for de lå hverken inde med skabeloner eller stoffer med mønstre, der faldt i min smag.

Tiden var knap, og i stedet for at ende foran en lukket butik tog jeg hjem igen. På mandag er der så nye muligheder for at komme videre med sekskant på sekskant. Med hjælp fra nettet er det endda gået op for mig, at patchworkbutikken, der lå i Glostrup, og som jeg havde glemt – jeg plejer at tage til Lyngby – flytter og åbner nærmest lige rundt om hjørnet netop mandag morgen.

Via deres hjemmeside er jeg også ret sikker på, at de sælger de famøse skabeloner. Jeg er klar mandag formiddag…

Men inden jeg nåede helt så langt, stod jeg på hjørnet af Tårnvej og Roskildevej og ventede på en bus. Sjovt nok kommer der altid mange flere busser i den modsatte retning, når men har en smule travlt og tripper for at komme videre.

Mens jeg stod der, kørte endnu en bus forbi med noget der lignede en helt ny streamer på siden. Helt ny har den nok ikke været – men mindre nogen er tidligt ude, for streameren lovede mig åbent alle dage frem til jul.

Det synes jeg er sjovt, og så kan det blive helt hyggeligt at stå der, midt i et kedeligt kryds og vente på en bus, der er forsinket af vind og vejr.


juleåbent i januar


Hjemturen bød også på forsinkelser, så jeg travede derudad i ventetiden efter transport. Jeg endte ved Husum Station og frydede mig over tågen og udsigten.

Jeg kan godt lide tåge. Tåge der pakker ind og giver lidt mere eventyrstemning end almindeligheden, beton og hverdagen giver.


tåge over skinnerne

fredag den 7. januar 2011

De skønneste julegaver


Jeg ved godt julen forlængst er overstået, men jeg vil alligevel gerne flashe nogle af mine gaver.

Foruden Vennesamlingen, fik jeg også to fantastiske bøger om kanter. Den tredie bog i samlingen havde jeg i forvejen, så nu er der alle muligheder for at savle over lækre opsætninger og gode ideer.


julegaver julen 2010


I afdelingen af hjemmelavede gaver fik jeg tre af de helt fabelagtige.

Emilie havde lavet et strikkepindeetui i sløjd. Hun havde fået god hjælp af læreren, men selv farvet læderet fra sandfarvet til grønt. Etuiet er perkekt til alle mine strømpepinde og falder på et godt sted, for jeg har længe forsøgt at finde den rigtige opbevaring til strikkepindene.


julegaver julen 2010


Min dejlige kusine Lærke, havde med tråd og perler lavet de fineste øreringe, der har hængt på mig siden. Små fine blade, der selvfølgelig er grønne.


julegaver julen 2010


Den sidste af de lækre hjemmelavede er fra Anders, men den er ikke færdig, så I får kun et lille kig. Han er i gang med et svendestykke af en fyrfadsstage, der bliver hvor den er sat, når først den er sat – den vejer godt til.

Hvornår den bliver færdig er ikke til at vide, for den kræver maskiner, der normalt arbejder på helt andre dimser. Færdig skal den nok blive, og indtil da fungerer den fint – der manger bare lige det sidste.


julegaver julen 2010

Fredag formiddag


januar 2011


Fredag er ugens sidste dag og bebuder af weekenden. Jeg ville slet ikke have noget imod en tidlig weekend, men fredag er også årets første fest. Fester betyder sene hjemkomsttider og masser af glade børn.

Måske er jeg ikke helt klar lige nu, men det bliver jeg. I stedet nyder jeg formiddagen og visheden om at fredag starter sent og jeg kan tulle rundt og lave lige præcis det jeg har lyst til.

Lysten har givet liv til endnu et par blomster til samlingen.

Mit tæppe skal være stort nok til at sno om mig, ligge over mig eller under mig på en skovtur. Jeg har tegnet en plan, beregnet, klippet, presset, riet og er slet ikke nær færdig.

firs blomster skal der til, og efterhånden er bunken af de færdige vokset til knap halvtreds. De sidste er klippet men endnu hverken riet på skabeloner eller sorteret i forhold til midterbrikken i de enkelte blomster.


bunken vokser


Min plan går på at ikke to blomster må være ens. Helst må der heller ikke være to, der er modsatte. Så vidt jeg kan regne ud, er det muligt, men jeg mistede overblikket sidste jeg gang jeg sorterede, og er sikker på det er langt lettere, når den nuværende færdige portion hænger sammen.

Det skal nok lykkedes, og mens jeg diskuterer med den sekstenårige om vigtigheden af eksamener, tror jeg lige der kan blive tid til endnu en blomst – eller to.