Lidt sent på den hoppede jeg ned ad trapperne i går formiddags. Da jeg nåede bunden af opgangen, fik en pludselig indskydelse mig tíl at åbne postkassen, .
Jeg havde ingen andre forventninger end højst et brev af rudeslagsen, der kunne ligge og vente til arbejdstiden var overstået og turen igen gik op ad trapperne. Der var ingen breve. I stedet lå en pakke. Godt krøllet og presset gennem den smalle sprække i forsiden af kassen.
En pakke, der var ventet, men alligevel overraskede. En pakke der gjorde glad.
Den skulle ikke have lov at vente, så resolut blev den stoppet i tasken, til senere åbning, for nu havde jeg travlt.
Vel fremme kunne jeg åbne for det lækreste garn i grønne toner fra Cascade og et armbånd af den smukkeste slags. Et armbånd fyldt med de smukkeste håndlavede perler i de helt rigtige grønne toner.
Perlerne er håndfremstillede af Frau Putz. Mange gange har jeg set billeder af hendes arbejde, men at have dem i hånden gør perlerne mange mange gange mere ære, for hvor er de bare flotte og gennemarbejdede.
At pakken blev åbnet på arbejdet, gav kun flere begejstrede udbrud, end jeg alene kunne mønstre. Både børn og voksne var behørigt imponeret og mere end en gang blev værket beundret i løbet af dagen.
Tusind, tusind tak Karina.
Dine perler er så smukke og delikate og lækre og helt fantastiske.
Nørj, hvor er det et fedt armbånd! Jeg kan godt gi' mig til at banke hovedet i bordet, fordi jeg er så skide langsom til at opfatte mange af de der Give-aways. Jeg kommer ALTID for sent :-D
SvarSletAnita, jeg har det dobbelt med alle de give aways der findes rundt omkring. Jeg står helt af, når der kræves både det ene og det andet for at deltage. Jeg har fuld forståelse for reklameværdien af at få sin blog eksponeret hos andre, men specielt den med at skulle melde sig som fast læser og være med til at give udtryk for en hær af en læserskare, det kan jeg slet ikke have.
SvarSletNår der så en sjælden gang imellem er nogen, der gerne vil give noget væk og glæde af en eller anden grund, og ikke kræver både det ene og det andet, så kan jeg godt finde på at stå på. Det gjorde jeg her, men det er heller ikke altid jeg når at opfatte herlighederne, før det er for sent.
Men uanset krav eller ej, kan jeg ikke lade være med at synes det er almindelig god opførsel og pli at vise frem og takke og være med til at eksponere andres blogge, når man så er den heldige vinder.
Jeg har to gange i mit blogliv tænkt at nu ville jeg give noget væk, men når jeg hverken får tak, en viden om at gaven er nået frem eller bare den mindste tilkendegivelse, så får jeg ikke lyst en anden gang, og det synes jeg egentlig er synd, for jeg er sikker på at der er bloggerne derude, der giver væk af et godt hjerte og ikke kun for den reklamemæssige side af sagen...
Og Ja! Det er er superfedt armbånd :D
Fedt, fedt armbånd, og en dejlig overraskelse på en grå dag!
SvarSletIøvrigt er jeg aldeles enig i dine give-away-betragtninger. (Bortset fra at jeg - ups - har glemt at vise mine 2 gevinster frem...)
Bedre sent end aldrig Christunte :P
SvarSletDet var en dejlig overraskelse :)
Jeg rødmer helt...
SvarSletTusind tak for ordene - og velbekomme. Glæder mig, at du kan lide dem.
KH Karina
Hvor er de bare flotte.
SvarSletHvis du er til Give Away's hvor du kun skal lægge en kommentar, så kig forbi min og se om det skulle have interesse:
http://disign-keramik.blogspot.com/2010/10/som-lovet-give-away.html
God weekend.
Kh. Dianna
Karina, jeg elsker dem :)
SvarSletDianna, jeg har så meget broderigarn, at jeg ikke får det hele brugt foreløbig. Jeg synes hellere, jeg vil lade andre komme til.
Tak for linket :)
Jeg fik formuleret mig, så det ikke var så let at se, at jeg heller ikke er til den slags Give-Away's, hvor man skal være med til både det ene og det andet, for at få en del af kagen. Jeg ville heller ikke kunne huske, hvor jeg havde meldt mig til, så det ville være dumt af mig at gøre :-D
SvarSletErgo er jeg helt enig med dig og vil også allerhelst den gammeldags slags, hvor man giver væk, fordi man har lyst. Jeg vil så sige, at det tit og ofte varmer rigtig meget at linke til den person, som har givet en gave, som du også er inde på. I mine øjne viser det ligeså meget goodwill som giveren og det er bare generelt god kotyme i Blogland, men der er nogle stykker som ikke gør sig i den slags, har jeg bidt mærke i og så må det jo være sådan.
Jeg synes det er en skam, at du har mistet lysten til det, men jeg forstår dig jo også så godt. Det er ikke længe siden jeg oplevede nogenlunde det samme og jeg blev simpelthen så skuffet over det. Ihvertfald ved jeg, at jeg ikke kommer til at glæde de samme personer igen, for jeg vil hellere finde nogle, som oprigtigt er glade for det de modtager.
Høflighedsfraser er der nok af, men den ægte glæde er altså ikke til at tage fejl af :-)
Jeg tror du har formuleret dig før, Anita. I hvert fald er jeg ikke i tvivl om din holdning.
SvarSletJeg tror bare jeg havde brug for at komme af med min.
Og så giver jeg dig ellers ret :)