Forfald

Fra sommerens ferie.
Jeg synes det er smukt.

Hovedløst strik

Strik til møder skal helst være ukompliceret og uden brug af store tankevindinger.

Da gårsdagen bød på mange timer, der både skulle bruges på at lytte og senere selv forsøge, greb jeg til bomuldsgarnet, der efterhånden íkke er så meget tilbage af.

Retstrikkede striber, der skifter farve efterhånden som de små bundter af rester når til enden. Et hurtigt arbejde, der både var hyggeligt og skiftede karakter som dagen skred frem.

Snart er bunken af bomuld i farver jeg ikke anede, hvordan jeg nogensinde skulle få brugt forsvundet. Det er ganske rart, sådan at få ryddet ud, og der skal tidsnok havne endnu en bunke bomuld i kasserne.

Inspiration

Inspiration kan komme mange steder fra. Om noget er inspirerende består af et væld af faktorer.

De sidste to dage har bragt inspiration. Men mens gårsdagens arrangement var ment som, og blev kaldt inspiration, var dagens oplevelser i højere grad et spørgsmål om at opnå nye færdigheder.

Gårsdagens inspiration var en katastrofe af den slags, der er lagt stort op, kun for at falde sammen som et korthus. Gårsdagens inspirerende miljø var ikke andet end luft, og bargte ikke andet end sammenfaldne forhåbninger, skuffelse og en træthed, der var til at skære i.

Dagens oplæg derimod, var af den slags der på forhånd var tippet til at ville braklægge os alle, men som kun gav ekstra energi og opmuntring. Et indslag der åbnede øjne og gav nye muligheder sammen med et væld af gode vibrationer.

At dagen i dag startede længe før vi som hovedregel er stået op, kaldte på stive ører og øjne på stilke betød ingenting. De fem timer – inden dagens arbejde, der ikke sådan kan aflyses – beød nye tanker og nye metoder og nye muligheder – ny inspiration.

Når vi mødes igen næste gang er jeg klar. Klar til en formiddag sammen med de skønneste mennesker og kolleger og til endnu mange timer, der – er jeg overbevist om – vil gøre os endnu bedre til vores job.

Hjemme igen

 

 

Så lykkedes det. Efter flere dage med hovedrysten og problemløsen er jeg endelig tilbage med fod under egen del af bordet. Fingrene i eget keybord og egne programmer på egen harddisk.

Det tilbageblevne problem er så at routeren under ingen omstændigheder tilllader mere en een computer på nettet ad gangen. Havde Anders haft hår, var det med sikkerhed revet ud i store totter, da han i aftes for hvem ved hvilken gang, atter måtte se sig slået og uden en mulig løsning på problemet.

Så mens han de næste dage kan rode og regere, melder jeg mig ud og satser på at sove, de få timer der de næste dage er afsat til hjemmetid.

Det bliver spændende – det er jeg sikker på, men det bliver også hårdt. Jeg skal inspireres, jeg skal blive klogere, jeg skal grine og hygge, jeg skal arbejde og tænke klare tanker. Programmet er sat og jeg tror det bliver godt!

Fiberhjælp søges

Jeg fik et opkald i går. En forespørgsel om ikke jeg ville strikke.
Det ville jeg og var det ikke fordi garnet endnu ikke var fundet, var jeg begyndt med det samme.

En opskrift var fundet, tilbage stod at finde det rigtige garn. Det blødeste, bløde der kan tænkes, for det mindste krads, og det færdige resultat vil aldrig blive brugt.

Jeg foreslog Alpakka fra Sandnes. Fordi alpakka er blødt, fordi jeg husker lige netop det produkt som blødt og dejligt at strikke i - og fordi jeg ved min lokale garnbutik ligger inde med netop den type blødhed.

Et kig på det virtuelle farvekort og en opringning senere, var farven også valgt.
Inden arbejde i dag stod jeg i butikken for at købe det valgte og hoppede en smule, for at komme i gang.

Der stod jeg med nøglet i hånden og så føltes det bare slet ikke blødt. Måske det kræver en vask og måske det kræver strik før blødheden kommer frem. Jeg blev i tvivl - er det, det rigtige valg?

Den rigtige farve var ikke i reolen. En rask beslutning og jeg forlod butikken uden at bestille det nummer, der stod med blåt blæk på min hånd.

For jeg tænker. Alle I der kender garn og alle I der kender virtuelle muligheder for hjemsendelse. Jeg er modtagelig og tager hellere end gerne imod gode ideer til blødhed, der aldrig kradser. Blødhed der kan bestilles derude i verdenen.

Hvad er det blødeste, bløde garn I kender?
Garn der kan varme og bruges igen og igen?

Lidt til skuldrene

I løbet af weekenden er et sjal røget af pindene. Andrea's shawl af Kirsten Kapur.
Et fint mønster, der er lige til at gå til.

Jeg havde en plan, da jeg påbegyndte, men undervejs blev jeg i tvivl. Mit valg af garn gjorde udslaget, for almindeligt billigt strømpegarn kradser en lille smule og lækkerheden er ikke helt i højsæde.

Det betyder ikke mine planer er skrinlagt.. med så gennemarbejdet en opskrift er der lagt op til en efterfølger - denne gang i garn, der er blødt og varmer.

Så er det jeg nogengange godt kan misunde de strikkere, der har reoler og skuffer fulde af det lækreste garn, der kan hives frem når lejligheden byder sig og straks kaste sig over lækre projekter.
Men jeg har ikke plads.. eller råd, så i stedet vil jeg gå ud i byen og finde det helt rigtige garn til næste forsøg!

Skew

Jeg troede jeg havde planer søndag, men det var før min mave vågnede og lavede om på det.

I stedet har både lørdag og nu også søndag budt på en smule strik - altså da jeg vågnede lidt op og maven begyndte at samarbejde bare en smule.

Det betyder at der nu er færdige projekter og det er slet ikke så dårligt.

Sokkerne der er strikket på alt for tynde pinde og godt kan gå hen og blive et par yndlinge er færdige, på og dejlig varme.

De drillede noget, for med en smule større pinde end beregnet i opskriften, måtte jeg både regne og strikke om, før det endelige resultat så dagens lys. Jeg har været forudseende nok til at skrive ændringerne ned, så jeg en anden gang kan kaste mig på projektet, skulle jeg få lyst igen.

Jeg er ret vild med den måde maskerne snor sig om fod, specielt hælen og senere benet.
Og opskriften var let og ligetil. 

Natteroderi

Jeg misunder ikke småbørnsforældre. Måske havde jeg glemt det - fortrukket til tågerne - men jeg skal lige love for det vendte tilbage, så jeg lige nu ikke er i tvivl.

Gårsdagen var fantastisk, et dejligt barn, der hygger og giver udtryk for både glæde og mindre glæde, så ingen er i tvivl. Et barn, der formår at hygge sig alene med klodser og brikker. Et barn der gerne er social med de andre, men lige så gerne er i eget selskab. Et barn, der falder i søvn ca to minutter efter at have ramt puden. Et barn jeg gerne passer igen.

Det føltes nærmest som venstrehåndsarbejde, og et kort øjeblik kunne jeg næsten forledes til at ønske mig tilbage til dengang mine egne var små.

Formiddagen i dag var lige så skøn. Et glad barn, der hyggede, spiste kusinens specialfremstillede havregrød, knasede kiks i min seng - for nogen gange må man gerne, selvom det ellers er forbudt. Et barn der kiggede bag forhæng, nynnede glade børnemelodier og synes ham fætteren gerne måtte vågne.

Men natten!

Jeg vidste godt han vågner nogle gange. Jeg vidste godt han bare skal aes lidt og så falder i søvn igen. Men det er mange år siden jeg var der sidst, og selvom natten på ingen måde var forfærdelig, endte jeg alligevel med en søvn, der på ingen måde gav hvile eller udhvilethed, for antennerne var slået stort op og hver eneste gang, der lød den mindste lyd, stod jeg klar til at putte igen.

Lige nu har jeg det som dagen derpå - eneste ønske er Cola og tidligt i seng. Da Ungersvenden så ud som jeg føler mig (og havde en helt anden og måske i virkeligheden bedre grund), var der ikke langt fra tanke til handling, da først drengebarnet var hentet. Nu sidder eller ligger hele hustanden mere eller mindre brak, med Cola og chips inden for rækkevidde.

Min lørdag indeholder heldigvis ingen planer - og det har jeg ingen intentioner om at ændre på!

Fredagsaktivitet

Der nåede at være optræk til storm, da Moar gik, men ikke mere end en chokoladekiks og lidt sidden på skødet kunne klare.

Værre var det at jeg bestemt mente, vi var indehavere af saftevand. Men vi var udgået for saft og vand var bestemt ikke at ønske. Så vi trak i tøjet, fandt klapvognen, der ellers kun bliver brugt til transport af tunge indkøb eller affald og gik mod Fakta og den gode røde fra Rynkeby.

Det passede herren, og da vi samtidig lukkede op til kælderrummet og hentede legetøj, der noget støvet kom ned fra hylderne, var lykken næsten gjort.

Zacharias finder de reelle klodser mest attraktive, Emilie har kastet sig over duplodukkerne, der må være et levn fra hendes meget unge dage. Jeg kan ikke forestille mig de dukkede op før hun nåede duploalderen.
Og mens kasserne bliver endevendt, lyder her glade pludrende lyde, som vidner om hygge og tilfredshed.