Hvordan jeg lige besluttede at tage tynde fine små sko på, en novemberdag der lovede regn hele dagen er stadig et godt spørgsmål.
På kom de og på var de, da turen efter arbejde gik mod ydre Nørrebro og små stille gader lige bagved al balladen, hvor alting er tyst og ånder af fred og ro. På cykel gennem byen i øsende regnvejr, for selvom andre valgte mere komfortable metoder til fremdriften, cykler jeg hellere og står ikke en sen nattetime uden mulighed for busser og tog.
Min søde kollega tog samme vej og når jeg nu jeg ikke er indehaver af regntøj og, han har flere set, endte jeg formummet i herreudgaven af Helly Hansen, med høje hæle og fine handsker.
Ind gennem Sallingvej og Hillerødgade, over Nørrebrogade og videre af Mimersgade cyklede vi side by side i et vejr der kun blev mere og mere vådt – selv gennem regntøjets lyksagligheder.
Pladdervåde nåede vi frem, med vaskebjørnsøjne og gennemblødte strømper. Frem til et hyggeligt varmt køkken, der duftede af retter frembragt af de noget hurtigere kolleger, der var sat til både at sørge for steg, suppe og sovs.
En hyggelig aften med fantastiske mennesker i dejlige rammer, der endte alt for sent. Hjemad kørte cyklerne nærmest ad sig selv, gennem nattetomme gader i mørke og uden regn, før jeg kunne tumle mig i sengen ved siden af en varm kæreste, der havde opgivet at sidde oppe og vente.
En dejlig aften.
Altså en varme kæreste i sengen, slår boller og kakao med flere længder, når man sådan kommer vår og kold hjem ;))
SvarSletDet gør det, Henriette :)
SvarSlet