En dejlig dag

Bevæbnet med indsamlede grene, blade og kastainer, min mor og Annelise havde fundet på en tur i skoven, blev bordet både pyntet og dækket.

Yndlingsonklen fra Jylland lagde sig med hold i ryggen og både han og resten af familien måtte melde fra. Skuffelsen kunne læses i ansigterne på børn og voksne helt fra København til Århus. Emilie mente at have ryddet op på værelset til ingen verdens nytte, når nu ikke længere Lærke skulle overnatte ved hendes side – det har vi så delte meninger om.

Også jeg kunne mærke en skuffelse over ikke at skulle ses, men nu må vente helt til jul. På den anden side – god bedring derovre nordpå og pas godt på jer selv.

Med fire mindre endte selskabet på 16 – halvdelen børn.

Masser af mad, var der og moderen min, mente vi måtte spise for alle de 20, der var bestilt til – det var svært, selvom maden var lækker. Til gengæld behøver vi ikke tænke på mad de kommende dage.

Dagen sluttede sent, efter gensyn og snak, opfølgning, hygge og børn, der legede, hoppede og udstødte glade lyde. Minstebarnet – min yngste nevø og Emilies tro følgesvend (eller er det omvendt) har lært at sige Ja! med eftertryk, så ingen er i tvivl om ægtheden – og det selvom ja ikke altid betyder ja, men også kan betyde det modsatte :)

Min mor havde haft en god dag og var glad for udformningen af arrangementet og selvom klokken endnu ikke havde passeret 22.00, da vi gik hjem føltes det sent. Vi gik – trak cyklerne – for kun jeg havde lygter med. Emilie i en noget slingrende gangart med halvt lukkede øjne og et ønske om snarlig gensyn med seng og dyner.

Vores planer om Mojitos, når aftenen var ovre og vi igen nåede eget hjem sammen med yndlingsfamilien, der aldrig kom, blev alligevel indfriet og et enkelt glas nydt, inden jeg også måtte bukke under og finde ind under dynerne, faldt i søvn og sov længe i morges.

Om lidt er der friskbagte boller og en søndag, uden krav til andet end langsommelighed og nydning.

Tak for en dejlig dag.