mandag den 23. november 2009

På tur


til hest

14 kilometer på cykel med en 11-årig kan måske lyde af meget. Men når de første 6 af slagsen er turen til den hjemlige station, hvor vejen kendes, er det sidste stykke pludselig ikke så langt.

Når turen så går op og ned ad bakke, gennem hyggelige omgivelser er det bare endnu bedre – endda så godt, at da jeg mente vi havde kørt mindst halvdelen af vejen, udbrød Tøsebarnet en noget overrasket lyd.

En enkelt overnatning kræver heldigvis ikke megen oppakning, også selvom der var ekstra skiftetøj til efter cykelturen. Alt kunne være i et par cykeltasker, der ikke fylder meget. Det giver god frihed når turen foregår på to hjul.

gravhøje

Lige uden for Stenløse mødte vi to gravhøje, der gav anledning till en snak om hvad sådan nogen egentlig blev brugt til og endnu vigtigere hvordan de blev bygget. Historietimerne sidste år blev for langt størstedelen brugt på vikingetiden, så der var noget at hænge ny viden op på.

længere fremme stødte vi på Slagslunde kirke. Sjældent har jeg set så lille en kirke, der alligevel rummede det hele. Smukt ligger den på toppen af en bakke, med udsigt til alle sider.

Helt fremme kendte vi omgivelserne, der kun bliver endnu bedre af  at være set før, men endnu ikke fra novembers årstid.

slagslunde kirke

2 kommentarer: