lørdag den 15. oktober 2016

Paris


Det er femten år siden jeg var i Paris. Jeg var nyskilt, efterårsferien stod for døren og jeg havde pludselig en hel uge uden børn i udsigt. Det var helt sikkert Sille der pressede på, ellers var jeg aldrig kommet af sted.

Til gengæld slog min mor til i samme øjeblik jeg spurgte, og inden jeg så mig om, havde vi bestilt billetter, hotel og var på vej mod byernes by. Det var mit første og til dato eneste besøg i Paris. Jeg husker det som en fantastisk uge, med masser af oplevelser og skønne ture gennem byen.


På toppen af Eifeltårnet - oktober 2001


Jeg tror det var dengang ideen om at tage til Paris sammen med Emilie blev født. Jeg tror jeg sagde det højt da hun var omkring ni, og siden har vi snakket meget om det, Emilie har igen og igen ønsket at skulle bo på Montmartre, men det er aldrig blevet til noget. Specielt økonomien har jeg ikke rigtig kunne overskue. Årene gik, pludselig flydte hun atten, og det stod klart at skulle det være, skulle det være nu.

Jeg kontaktede alt, for at være sikker på hun kunne komme af sted. Sørgede for selv at få fri i efterårsferien, ringede til det kommende uddannelsessted, for at være sikker på at de holdt efterårsferie og var forbi arbejdspladsen, for at sikre at hun kunne blive friholdt for vagter i hele uge toogfyrre og weekenden før. Alle ønskede os på forhånd en god tur, holdt tand for tunge og til sidst blev billetter og hotel (selvfølgelig på Montmartre) booket, nærmest i samme øjeblik Anders og jeg kom hjem fra Berlin. På dagen for dagen, da vi sad i Sverige og spiste rødt kød til frokost, fik hun overrakt en konvolut med alle detaljer om rejsen.

Hun har danset rundt på lyserøde skyer siden.


Versailles - oktober 2001


Omvendt har jeg slet ikke kunne forholde mig til at skulle af sted. Min kalender har været så fyldt at jeg ikke har kunne rumme andet end de nærmeste dage. Men nu er det nu. I morgen flyver vi, og jeg er ikke i tvivl om at det bliver en helt igenenm fantastisk uge.

Lørdag handler om at pakke. Jeg har checket ind online, vi tager af sted i god tid og så håber jeg bare vi kan finde rundt i lufthavnen. Det er trods alt femten år siden jeg sidst har fløjet, og meget er sket siden da.

I morges vågnede jeg klokken fem og kunne ikke tænke andet end lufthavn, lufthavn, lufthavn  og tænk hvis det går galt… Det tror jeg ikke det gør, til gengæld tolker jeg mine tanker som en smule sommerfugle i maven og glæde mod den kommende uge.


Paris - oktober 2001


Computeren bliver hjemme, det gør kameraet ikke. Og mon ikke, der kommer flere billeder med hjem end de ti jeg havde på filmen dengang for femten år siden, da min mor og jeg kom hjem.


Jeg tror det.


farver

prikker

14 kommentarer:

  1. Det er en fantastisk gave du har givet din datter :) jeg ønsker jer begge en rigtig dejlig tur :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri, det var dejligt at kunne give hende sådan en gave. Jeg er sikker på vi får en dejlig tur :)

      Slet
  2. Det bliver en go' tur, det er jeg sikker på. Lufthavnen skal I nok klare. Hvis I skal flyve fra en F-gate (dvs. Easyjet), så gå derud i rigtig, RIGTIG god tid, for der er længere end langt. Og der er ikke noget værre end at skulle løbe det sidste stykke.
    Jeg elsker stemningen inde i Sacré-Cæur, der er bare for mange turister, så prøv at finde tid på et ydertidspunkt, så I får den rette stemning med.
    Go' tur.
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette L, vi finder et ydertidspunkt til Sacré-Coeur. Tak for tippet. Hvis vi er heldige kan vi se kirken fra hotellet (alt afhængig af hvilken side af vejen vi har udsigt mod), så det skulle være muligt at komme forbi mere end en gang :)
      Vi flyver med Air France, jeg ved ikke hvilken gate det er, men vi tager af sted så vi har god tid, og jeg husker at skulle der stå F, går vi derud i mere end god tid :)

      Slet
    2. Air France er ikke i F-fingeren, så du kan ta' det helt roligt. Det er kun lavpris-ruterne, der er derude.
      Mette L

      Slet
    3. Jeg lover vi tager det helt roligt Mette :)

      Slet
  3. Hvor er det en dejlig gave, rigtig god tur til jer, Paris er en fantastisk by. På gåben kommer man langt omkring, men metroen er også nem at bruge. Jeg er sikker på I vil få mange dejlige oplevelser, bare at sidde på en lille fortovscafe og betragte livet i byernes by. Og glemt ikke en tur i Lafayette, det er overvældende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, jeg har læst mig til at man kan købe et femdageskort til Metroen, det var vi rigtig glade for i Berlin. Vi skal helt sikkert i Lafayette, og vi skal vist også omkring Les Halles. Tøsebarnet har i hvert fald planer om at shoppe :)

      Slet
  4. Rigtig god tur til jer.
    Jeg har stadig Paris til gode, så må se om der ikke snart kan blive råd til en tur derned.

    SvarSlet
    Svar
    1. Trine jeg glæder mig til et gensyn, men der er også mange steder jeg endnu aldrig har været :)

      Slet
  5. Ønsker jer en super skøn tur, og vil glæde mig til at se billeder, når i er hjemme igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Violykke, mon ikke der dukker et par stykker op :)

      Slet
  6. Go' tur til det franske {;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lona, vi havde en dejlig tur :)

      Slet