På tur

Sådan en hyttetur indeholder nogle helt faste og på forhånd tilrettelagte elementer. Hvert år bringer også nye elementer, men som en fast bestanddel gælder at, aftensmaden fredag byder på lasagne og lørdag formiddag skal bruges på en tur mod nærmeste indkøbsmulighed for opfyldning af sukkerdepoterne.

Som en sidste fast bestanddel plejer der altid at blive spillet Risk – det blev der af uransagelige årsager ikke i år – måske det hang sammen med de voksnes engagement i lørdagens middag, der krævede en del ekstra i køkkenet end normalt?

Fredagens lasagne er efterhånden også indarbejdet til at være lavet på forhånd, så aftensmaden er hurtigt overstået og blot behøver skubbes i ovnen og varmes godt igennem.

Som sagt så gjort, og først da vi stod klar med mad og alting, måtte vi med noget røde ører konstatere at ikke alene havde vi en muslim med, vi hjemmefra havde helt styr på mad til – ingen problemer der, men blandt ungerne kunne vi også tælle en vegetar!!!

En hurtig gennemgang af køleskabet fremviste både æg og kartofler og en hurtig omelet så dagens lys. Han var heldigvis tilfreds og gik ikke sulten fra bordet.

Lørdagen blev reddet af sms frem og tilbage til kærstesten, der for efterhånden en del år siden ikke bare var kok, men ansat på en vegetarrestaurant. At vi så ikke helt forstod budskabet og fik rodet lidt rundt i det, gjorde ikke noget, for vores unge ven synes det vi fik frembragt smagte godt!

Lørdagens tur mod proviantering blev lidt anderledes end normalt, for nærmeste butik lå 9 kilometer væk, og så langt ville vi ikke engang bare forsøge at gå.

I stedet gik vi op til bussen, der kun kørte en gang hver anden time og tog ind til Hvalsø. Her havde vi det meste af 2½ time, før bussen kørte tilbage igen. Nu er Hvalsø ikke den mest ophidsende by, så to en halv time er ganske lang tid. Derfor besluttede vi at spise i byen inden vi tog tilbage mod forberedelser til aftenen.

Når bussen kørte så sjældent, var det vigtigt at nå den, og med to kilometer til stoppestedet besluttede vi at gå i god tid. Derfor endte vi med at stå på hjørnet af en meget lidt befærdet landevej i næsten 20 minutter før bussen endelig kom.

Hygge kan man altid, så nogen slog sig ned i vejkanten og snakkede, andre undersøgte vegetationen mens atter andre hurtigt fik lært at klunse og tog det op igen næste gang, der var ventetider.

 

Mens ungerne blev sluppet løs i byen og brugte flere penge, end jeg i min vildeste fantasi havde forstillet mig, de kunne, gik vi voksne byen igennem  - fra den ene ende til den anden og fandt at sådan en lille by rummede særdeles mange muligheder for fast food.

Vi endte i et lille pizzaria, hvor medarbejderne fik ekstra travlt, da vi afleverede bestilling på 28 gange pizza og sodavand. Med maverne fulde og poserne bugnende af alt det indkøbte sukker, chips og sodavand, fandt vi bussen og nåede hytten inden det for alvor var tid til at gøre klar til aftenens udskejelser.