Formiddag

I går var en lang dag, der sluttede sent. Hjemme igen gik jeg i brædderne, længe nok til at sætte mig foran fjernsynet med et program min søde kollega mente jeg skulle se.

Sjældent har jeg set noget, jeg i den grad ikke kunne bruge til noget. Det han mente var sjovt og grinagtigt, fandt jeg ynkeligt og fornedrende. Den eneste grund til jeg blev siddende, var trætheden og snak med Emilie, der stadig er syg og havde sovet en stor del af dagen, og derfor stadig var oppe alt for sent.

Nu er det blevet dag igen og mine egne faste rutiner blæst væk, for Ungersvenden skriver projektopgave, har valgt at arbejde hjemmefra i løbet af formiddagen og forlanger svar på spørgsmål jeg intet ved om. I stuen kværner tv’et sammen med et tøsebarn, der vist har bedst af at blive hjemme igen i dag…

… Jeg savner pludselig mine stille formiddage.