Jubel

Emilie kom hjem med elevplanen i går.

Efter år i samme rille om manglende koncentration, om at hun kunne hvis bare hun ville, om ikke at kunne sidde stille og modtage fælles beskeder. Efter år hvor det der skole-noget ikke har stået højest på ønskelisten, er hun endelig havnet på rette hylde.

Hendes skolegang efter sommerferien har været en stor solskinshistorie, hun hver dag glad løber ud af døren efter. Endelig oplever hun at kunne, at kunne læse og forstå, at have lyst til at lave lektier og skrive lange sætninger, med lange ord. At have kammerater, hun glæder sig til at se og lærere hun nærmest forguder.

Når jeg i elevplanen kan læse:

Emilie er faldet godt til i klassen. Hun er samvittighedsfuld, stille og rolig og meget omgængelig. Hun drager omsorg for sine kammerater. Hun er vellidt i klassen… Emilie respekterer sine kammerater for deres forskelligheder og har en god voksenkontakt, hun hviler godt i sig selv. Emilie er god til at koncentrere sig om det faglige i undervisningen. Hun er rigtig god til at indordne sig under klassens spilleregler og kan følge rutiner og aftaler. Hun udviser pli og empati. Emilie er en elev, der bidrager til at gøre klassen til et rart sted at være.

Var kampen alligevel værd at kæmpe, selvom jeg stadig kan blive en lille bittte smule bittter over, at det skulle være så svært!

Nu er hun lige løbet – med kage, for mobilen havde bimlet i timen og det kræver aflad. Der blev bagt i går, men ingen måtte smage :)