Mens dagen langsomt begyndte og gik hen over en skyfri himmel i et langsomt tempo, gik jeg med. Vågenede sent, sad med garn og pinde, vækkede Anders før vi begge nåede til at være klar til at gå ud.
Turen gik mod købmanden og aftensmade, lidt til madpakken og de fornødenheder, der er vigtige i en husholdning. Vi havde god til, så vi vendte næsen den modsatte vej og gik mod Espelunden og volden.
Solen skinnede på røde bær, der fik tanker om udstenede fyldte oliven til at svirre, og på en plæne fuld af bellis, der nægtede at november betyder, de ikke længere er velkomne.
På volden står svampe tæt, under træer, på åbne plæner og i skyggen under buske. Mange forskellige arter vi ikke kender, men godt gad vide, om er spiselige.
Solen gik på hæld, tusmørket satte ind og pludselig var klokken meget mere end beregnet. Før vi nåede butikken, fyldte poser og satte hjemefter var dagens sidste lys forlængst forbi.
Hjemme lå mobiltelefonen, men besked om at ungerne var på vej og snart forventede at blive hentet fra stationen. Løb ned ad trapperne og hastige skridt mod Roskildevej, lod mig møde dem, lige rundt om hjørnet.
Hjemme igen efter uddelte knus og en hurtig snak om weekenden er fjernsyn og computer indtaget – sådan en tur på tre timer sætter spor, og mens maden sætter duft i hele lejligheden er der tid, tid til ingenting og udflydning inden mandag og en ny uge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar