torsdag den 19. november 2009

Et stille smil


Jeg er ikke uden forståelse for at penge bliver samlet og udbedringer sker i større grupper i stedet for lappeløsninger, der i sidste ende alligevel skal udbedres igen.

Måske netop derfor trækker jeg hver dag på smilebåndet, når jeg trækker gardinerne fra og ser på mærket med energiglas i ruden, der blev smadret sidste gang nogen prøvede at bryde ind og samtidig tænker på vinduesrammen, der af ælde eller mangel på vedligeholdelse har trukket sig så meget sammen at kold luft trænger igennem på dage med blæst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar