De første julerier

Jeg holder som regel på at der ikke skal jules i mit hjem, før december gør sin entre. Men når adventstiden starter allerede i november, bliver starten rykket lidt. I dag skal kassen med juleting findes frem og Emilie har store planer om at fylde hjemmet med alskens julerier.

Det er vi så flere om at bestemme. Jeg holder på lidt, men godt og heldigvis er lageret af juleting ikke større, end det bliver til at holde på et plan, hvor vi også kan være her, uden at støde hovedet mod nisser overalt.

De sidste dage er der alligevel tænkt og begyndelsen blev allerede taget i går aftes, da Emilie og jeg sad alene hjemme og et par sider af Liselottes nytårsugler, der hastigt blev besluttede tilpas julede, blev klippet, lamineret og sat på tråd.

Morgenen startede med boremaskinen og skruer, før uglerne kunne få frit spil under hylden med ungernes portrætter.

Også en adventsting er det blevet til. At lysene blev så høje var udelukkende et spørgsmål om at den lokale ikke kunne få afsat og pludselig havde hvide lys af ren stearin til ingen penge. Resten er stort set genbrug og ting jeg havde liggende.

Den grønne ugle er en gave fra min allerførste barnepige. Naboens datter, der passede mig dengang, jeg var to, og som inden hun flyttede hjemmefra og en anden nabopige overtog barnepasningen gav mig uglen, jeg siden altid har haft – uden dog af den grund at kunne huske hende. Nu kom den frem fra skyggen og får lov at hygge med hele julen.