Det er efterhånden også længe siden sidst, men med en beliggenhed i gadeplan og en ydervæg fuld af vinduer ind til computere, X-box, Playstation og en hel masse karaokeplader (godtnok med tiltrukne gardiner) kan det være fristende.
Vi havde indbrud i nat. Heldigvis skete der ikke noget, vagten stod der allerede 9 minutter efter alarmen lød. Denne gang blev jeg først informeret, da jeg mødte på arbejde og der stadig blev ventet på en tekniker fra Politiet, der kiggede efter fingeraftryk. Det er nu noget mere behageligt, end at blive ringet op hjemme, som jeg også har prøvet.
Et vindue var brækket op, og de uindbudte var gået direkte efter sikringsskabet med X-box og Playstation. Med et koben eller noget ligende havde de forsøgt at brække skabet op – det var også næsten lykkedes… men hvor må det have været trist at flå lågen op, kun for at opdage den inderste del af lågen stadig sad sikkert på sin plads.
Ud over et ødelagt vindue, der for nuværende er skruet fast til karmen og et par ødelagte døre til vores aflåste skab, der alt sammen kan erstattes, var der en smule rysten i stemmerne at spore da det viste sig at entreringen gennem vinduet havde afsat mudrede fodspor på de julekalendre tøserne har siddet og tegnet de sidste dage. Det største aftryk var heldigvis på den enste side, der endnu ikke var tegnet på, og den tog teknikeren med sig. Resterne kunne heldigvis børstes nogenlunde fri for mudder, da vi igen måtte bevæge os frit gennem lokalet.
Det værste er næsten at mistanken hurtig rettes mod stedkendte – for hvorfor var computerne ikke rørt? – Hvem ved de er boltet fast? Hvem kunne vide at sikringsskabet indeholder værdier, eller rettere i hvilket hjørne skabet står i?
Det var ikke første gang det skete – og sikket heller ikke sidste!
Nej, pyha for en oplevelse. Det er bare aldrig rart at opleve, når der har været langfingrede gæster. Jeg håber, politiet får fingre i dem, der heldigvis måtte gå med en lang næse i stedet.
SvarSletOg så håber jeg, at I får genoprettet trygheden hurtigt igen.
KH
Det gør mig så vred ! Indbrud.
SvarSletKan huske da mine stadig gik i Folkeskole, næsten HVER Mandag mødte de op til en skole med knuste ruder og manglende computere , samt hærværk.
Det værste er nemlig, at dem, der stjæler, er på samme alder, måske endda kender dem, der har glæde af tingene, og alligevel ikke tænker over den skade, de forvolder andre, ØV
SvarSletMette b, trygheden bliver hurtigt genoprettet, måske fordi det ikke sker i dagtimerne og børn er børn og ikke lige til at slå ud.
SvarSletMen jeg tvivler oprigtigt på at nogen nogensinde bliver fanget. Formentlig arbejder de på sagen - ellers var der vel ingen grund til at bruge teknikertimer, men jeg forestiller mig ikke ressourcerne holder til meget mere.
Losarinas mor, det sker desværre stadig, og hvor er det trist. Hos os er det oftest cyklerne det går ud over. Jeg forstår det ikke :(
Nemlig Lene, ØV!
SvarSletÅh det er så forbandet! Det er så trist, at man efterhånden skal tage det med som almindelige hverdagsbegivenheder. Det er alt for normalt. Og desværre et problem rigtig mange steder.
SvarSletGodt at børnene tog det med oprejst pande - men de er jo seje, de børn :-)
KH Gittemay
Årh det er så træls den slags!
SvarSletTingene kan jo i vidt omfang erstattes (GODT det ikke var gået for hårdt ud over tegningerne), men det er da frygtelig ubehageligt.
Gittemay, det er bare forbandet. heldigvis harr vi været forskånet rigtig længe, men ... og der er vist et men... respekten for andres ting, har flyttet sig så langt, at det helt sikkert sker igen - engang.
SvarSletLotten, det er sjovt med børn - en masse snak i går, i dag er det nærmest glemt :)