4 kilo æbler, skrællet, skåret, befriet for kerner, orme og stødte steder.
Kogt sammen med hel kanel og og en flækket vaniliestang, bredte duften sig i Caféen og ud i forhallen, hvor alle altid kan dufte aftenens menu.
Lagt sammen med ristede havregryn og toppet med pisket skum, blev det enden på dagens anretninger, der startede med bryststykker af and, flankeret af ovnbagte kartofelbåde, sauce af stegeskyen og en grøn blanding med pinjekerner og appelsin.
Oveni fik resterne af chips og sodavand fra hytteturen ben at gå på, og alle rejste sig mætte fra bordet, inden teenagerræset satte ind, stemmerne igen steg, arme og ben fægtede i een forvirring og glade lyde lød fra højre og venstre.
Om 14 dage er datoen d. 24., og traditionen tro serveres der risengrød. Min søde kollega er af den slags, der kan spise risengrød året rundt – så falder tirsdag på d. 24. er menuen givet på forhånd… også selvom kalenderen skulle sige juni.
Lige inden lukketid stod pludselig to ambulancemænd og kiggede forvirret. De var sendt til skolens adresse, med telefonnummeret til en kommunal telefonsvarer. En kvinde skulle være faldet.
Vi var rundt. Oppe og nede. I festsalen hos bingospillerne, i hallen hos gymnastikfolkene, på førstesalen hos aftenskolen og hos os selv i fritidsordningen. Ingen kendte til ulykker og ventende ambulancer.
Man skulle vel tro, at nogen ville møde op og vente ved døren? Eller nogen ville være i den anden ende af et telefonnummer?
Ambulancefolkene gik mod den ventende bil og tilbagekald for om muligt at finde en bedre fortolkning. Jeg gik mod aflukning, farvel til unger og hjemtur.
Jeg håber, de fandt det, de søgte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar