Min chef kom forbi i går… “åh forøvrigt…. jeg har en udfordring til dig…”
Vores månedlige nyhedsbrev trængte til en opstramning. Efter flere år, med skiftende kvalitet (og en redaktør – undertegnede - der ind imellem, har følt sig nødsaget til at rende rundt og spørge efter indlæg fra de forskellige afdelinger), besluttede vi hver måned at skrive spændende artikler om det at arbejde i en skolefritidsordning.
Det kunne være med fokus på pædagogikken, børnene, arbejdspladsen, vores visionen eller hvad som helst. Kan vi ikke selv finde på, har pædagogisk udvalg (en lille gruppe, der mødes en gang om måneden og har repræsentanter for hver afdeling) fået opgaven at uddeligere.
“Ja?” sagde jeg og blegnede lidt da opgaven kom frem:
Skriv om hvordan du forbereder dig til at modtage pubertetsunger!
“Øhh!?” tænkte jeg – jeg gør da ikke noget…
Det er selvfølgelig ikke rigtigt, jeg trænker måske ikke så meget over hvad jeg gør eller hvordan jeg opfører mig, for i bund og grund er jeg bare mig.
Men hvem er så mig? Hvad gør jeg, der gør mig speciel? Og er det nødvendigt at forberede sig?
Tankerne kørte rundt i hovedet på mig, i aftes på vej hjem.. Min umiddelbare konklusion er at jeg møder ungerne med respekt og interesse for dem, og deres interesser (hvilket er grunden til, jeg i sin tid begyndte at spille WoW, og i dag kan tale med om både quests, mounts, gear, instances og specifikke steder på det interaktive kort. – Jeg siger dig bare, det kan dupere ret så mange 6. klasses drenge, der aldrig foretager sig andet end lige netop det spil…).
Jeg er selvfølgelig også bevidst om min rolle som rollemodel og hvordan jeg går ind i konfliktsituationer. Alle de kurser og pædagogiske dage jeg har været til og hørt om relationer, anerkendelse, frirum og vanskelige samtaler har selvfølgelig farvet mig i mit daglige virke.
Men som udgangspunkt vender jeg alligevel hele tiden tilbage til respekt!
Heldigvis har jeg et par månedet til at tænke og skrive, så mon ikke jeg kan finde et par sparringspartnere og få den helt rigtige vinkel på – for opgaven er jo spændende :)
Ja gu er den spændende, og jeg er sikker på at den kan du sagtens løse. Godt der er lidt tid til det. ;)
SvarSletIngen skal være i tvivl om, at jeg beundrer dig for den tilgang du har til ungerne, det vidner om et stort hjerte og et rummeligt sind, noget jeg meget gerne ville besidde meget mere af. Jeg ville føle mig tryg som mor, hvis jeg vidste at det var dig der skulle passe på mine unger i eftermiddagstimerne :))
Mange knus og god fredag.
Henriette
Vildt spændende - den opgave :-)
SvarSletSelvom det er så usandsynlig svært at sætte ord på det, vi 'bare' gør....Men du har jo noget tid, så¨mon ikke du bare skal lave dig selv til selvstudium :-))))
KH Gittemay
Tak skal I have :)
SvarSletDet er superspændende opgave og et selvstudium er nok ikke nogen dårlig ide.