At Emilie går i klubben dør om dør med min egen arbejdsplads betyder, vi godt kan rende hinanden lidt på dørene i løbet af en dag.
Især i denne tid, hvor julegaveproduktionen så småt er begyndt at indfinde sig, skal jeg lige overveje en ekstra gang om, det nu også er nødvendigt at gå forbi klubbens hobbyværksted, når noget skal vendes med kolleger.
Det er sket mere end en gang, jeg af et temmelig bestemt Tøsebarn, bliver bedt om ikke lige at kigge i hendes retning.
I går var det mig der fik besøg. Af et tøsebarn med en gave. Hun kender min yndlingsfarve og synes det var på tide med en ny knytning til nøglerne.
- Og det selvom den gamle slet ikke er slidt endnu :)
I søndags, vel hjemkommen fra hyttetur, havde hun også lavet en gave til mig. Tid har hun helt sikkert brugt, på 24 halve A4-sider med tegninger og tal, hæftet sammen til en afrivningsjulekalender.
Jeg nænner ikke at hive siderne af og smide dem ud. De skal da gemmes og bruges igen næste år, og næste år, og næste….
Gavmild – det er hun :)
Hvor er hun sød :-)
SvarSletLosarinas mor - Dét er hun :)
SvarSlet