tirsdag den 3. november 2009

Afgang


Skoven

En sidste fast ingrediens på sådan en hyttetur er brunch søndag formiddag. Ikke fordi vi disker op med alt muligt, men friskbagte boller, røræg, pølser og bacon er der helt sikkert. I år kunne vi oveni servere resterne af kagen for dem, der synes kage er godt om morgenen.

Grundlaget for brunch opfandt vi for nogle år siden, da det gik op for os, hvor meget hurtigere sammepakning og oprydning går, når ikke der er mad, før alt er klaret.

Nogengange kan det være nemmere bare at sende ungerne ud, og så selv klare rengøringen, men det gider vi ikke. Så derfor kræver vi at al bagage er pakket og sat udenfor, værelserne er ryddede, fejede og gulvene vaskede, før nogen får noget at spise – det virker!

6. klasses drengene gik til opgaven med liv og sjæl, og inden vi så os om, var de færdige, gulvet skinnede og de fortsatte på drengenes badeværelse og toiletter – helt uden brok … superfantastisk.

Helt så hurtige var hverken 6. klasses pigerne eller 7. klasserne, hvis værelse jeg ikke kunne dy mig for at stikke kameraet gennem døren til. Men færdige blev de, værelser, badeværelser og toiletter ryddede – minus et enkelt, der bliver taget som det sidste.

pakning

Efter maden plejer vi at ordne det sidste og så ellers komme hjemad. Men i år havde vi grundet bussens knappe afgangstider masser af tid, så spisesalen blev omdannet til venteværelse, med musik, kortspil, tegnebord og hygge i al almindelighed.

Min søde kollega fandt bat og bolde frem og indtog et fladt stykke af grunden, til en omgang rundbold, vores trediemand klarede køkkenet, mens jeg fik (næsten) styr på en firmandwhist.

En halv time inden afgang mod bussen, blev alle jaget ud og fællesrummet ryddet, stolet op, fejet og gulvet vasket. Endnu et barn blev hentet – denne gang heldigvis ikke på grund af sygdom, men en fødselsdag, der ikke kunne nås efter hjemkomsten.

Mens trediemanden, der skulle køre hjemad med al bagagen påtog sig opgaven med gangarrealerne og det sidste toilet tog vi andre samme vej hjem, som vi kom fredag. Denne gang uden myldretid og med masser af plads til både at hygge og sidde både i busser og tog.

selvom det er store børn, var der alligevel glæde over at langt de flestes forældre stod klar til afhentning, da vi igen nåede skolen og de, der ikke blev hentet kastede taskerne over nakken og begav sig frejdigt hjemad.

Vi andre tog hjem for at indhente noget af den tabte søvn. De er hårde sådan nogle weekender, men de er også superskønne :)

Rundbold

2 kommentarer:

  1. Tusind tak for alle indlæggende om denne herlige og hyggeligt weekend. Jeg bliver så glad når jeg læser om den positive og varme stemning der præger sådan en tur.

    Det er fedt her at læse a de voksne der er med på sådan en tur, også selv glæder sig, og har fornøjelse af at være med. :)

    Det har været en rigtig god tur kan jeg fornemme.

    Herligt herligt og hurra for det Pernille. Så er det alle antrengelserne værd ik..

    SvarSlet
  2. Henriette, det er altid en fornøjelse at tage på ture med min arbejdsplads. Jeg er helt sikker på at en stor del af grundlaget for det, er fabalagtige og fubeskrivelige kolleger, der bare er dejlige at være sammen med.

    Ja det er alle anstrengelserne værd - og fordi vi ved det på forhånd, giver vi den lige lidt mere og nyder hvert sekund :D

    SvarSlet