lørdag den 14. november 2009

“Helt fantastisk”


Hvor ville jeg ønske, jeg kunne beskrive så I slog jer på lårene af grin. Jeg tvivler på mine beskrivelser vil nå dertil, man skulle nok have været der.

Fredag aftens hyggelige komsammen i hjemlige omgivelser var grundet fødselsdag. At dagen for dagen var et halvt år gammel, betød ikke noget, for vi glæder os over at ses ud over dagligdagen og griber enhver chance.

Fødsellaren hører til blandt den generation, der er vokset op i skyggen af krigens knaphed og gerne gemmer alt, der kan bruges senere. At vi andre nyder godt af dimser og skruer, fra velassorterede kasser er ingen hemmelighed, men ind imellem er der brug for klarhed og udsyn.

Vi er broget forsamling, der spænder fra ungdommen, der netop går på barsel til de ældste, der i en alder af 69 er på vej mod pensionen. Netop den anledning harr givet grund til en større oprydning af klubbens hobbyværksted, der ikke længere var det store overblik over.

Selv med en personalegruppe, der arbejder sammen og dækker hinanden, er det nødvendigt med tovholdere for værksteder og enekltdele og nye der overtager. Efterårsferien blev tiden, hvor der blev taget hul på et nyt kapitel og de næste uger bragte både nye systemer og nye ideer sammen med udsmidning af alt det, der ikke blev brugt eller var plads til.

De gamle – deriblandt aftenens fødselsdagsbarn – havde svært ved at se sæk efter sæk fyldes med skrammel, og hev op, mens de unge fyldte i. Sjove fortællinger om hvordan pose efter pose måtte lukkes og tapes til, inden indholdet på mystisk vis dukkede op på borde og reoler nåede mine ører og kulminerede  i stolen, der var sat væk, men blev hevet frem, med ordene om hvor fantastisk den var at sidde på, hvor mange muligheder den gav og hvorfor den ikke måtte smides ud.

En beslutning blev taget og stort var øjeblikket, da stolen blev overbragt, nymalet og med navn og citat påskrevet…. Vi fik endda demonstreret, hvordan rygstøtten passer perfekt i lænden og hvilke muligheder for at sidde, den giver.

Første tanke var, at den skal tilbage – være i klubben, for den nye ejers skyld. Ingen andre end han selv brød sig om den tanke, så nu er spørgsmålet om den en dag dukker op og hvortil den i så fald bliver forvist.

stol

Jeg har nogle fantastiske kolleger, der ikke bare er kompetente, men også sjove, finurlige og helt igennem vidunderlige.

3 kommentarer:

  1. Hvilken lykke at have humoristiske kolleger, og denne er da virkelig sjov. Hvad sagde fødselaren til gaven? :))

    Rigtig god søndag Pernille
    knus Henriette

    SvarSlet
  2. Jeg sidder med det bredeste smil og ved faktisk ikke helt hvilken lejr jeg tilhører; dem der smider ud eller dem der ser muligheden i ALT!

    SvarSlet
  3. Henriette, han kiggede på stolen, smilede og sagde: Det er sjovt... og fortalte nøjagtigt samme historie, jeg havde hørt før, bare fra hans synsvinkel :)

    Marianne, jeg hører helt sikkert til dem, der gemmer. Men nogengange er det nødvendigt at smide ud - og det var det her :D

    SvarSlet