tirsdag den 17. november 2009

De små sjove oplevelser


Efter farvel til ungerne var første stop festsalen på den lokale skole, hvor afstemning tiil dagens valg skulle ske.

Lige inden for døren stod en hel skoleklasse og inden jeg fik set mig om, spurgte en lærer om hans klasse måtte følge med og se hvordan deltagelsen i valget foregik.

Selvfølgelig måtte de det, og i samlet trop nåede vi valgbordet, hvor der for en gangs skyld sad en jeg kender. Jeg blev næsten lidt ked af det på skoleklassens vegne, over ikke at skulle aflevere fødselsdato eller på anden måde dokumentere mig selv. Til gengæld nåede læreren med store armbevægelser, der også indebar en håndgribelig indvirken på valgkortet, eleverne lige skulle se på nærmere hånd, at fortælle om hvordan jeg ikke kunne komme til at stemme mere end en gang, når jeg først havde afleveret og fået hak i bogen sammen med stemmesedlerne.

Jeg overvejede et kort øjeblik om hele flokken skulle med i stemmeboksen, men det fik jeg lov til alene :)

november

Jeg cykler som regel, men i dag besluttede jeg mig for bussen. Den nåede selvfølgelig lige at køre, inden jeg nåede helt frem til stoppestedet, men pyt med det -  A-busser kører igen og igen og…. så jeg satte mig med garn og pinde, for at slå op til endnu et par sokker.

halvvejs gennem opslagningen kom en mor og en lille pige. Pigen udbrød – meget fortørnet: Man må ikke noget udenfor!

Moren var ikke helt med, men hurtigt gik det op for hende at det drejede sig om strømpestrikningen, og mens jeg sad og smågrinede, holdt pigebarnet stædigt fast i at man må ikke noget udenfor! og moderen forsøgte at forklare hvor smart det er at strikke, mens man venter….

Jeg nåede aldrig at sige, jeg gerne måtte – bussen dukkede op!

4 kommentarer:

  1. Dejligt, at du kunne være detgodeeksempel for skolebørnene. Vores børn skal altså bare opdrages til forståelse af demokratiets fordele.

    God onsdag!

    SvarSlet
  2. Mette b, jeg håber de fik noget ud af det, for mest af alt så lærerne glade ud. De udstrålede en iver jeg selv som elev mere end en gang er faldet for og fundet interesse i :)

    SvarSlet
  3. Har også altid mine unger med - men der er nu ikke noget med at skulle dokumentere sig selv eller noget. Til gengæld er der slik, så dét husker ungerne altid begivenheden for. :o)

    SvarSlet
  4. Jeg har også haft mine unger med mange gange.
    I år havde ungersvenden helt af sig selv fundet ud af hvem han støtter, og sad endda og kiggede valg i aftes :)

    SvarSlet