En aften med sokker

Endnu en aften i selskab af dejlige kvinder, der forstår at slå hovedet på sømmet og ramme præcist, når det kræves.

Jeg troede jeg havde god tid, og kunne sagtens presse en skole-hjem-samtale med i kalenderen inden jeg nåede hjem. En givtig samtale – synes jeg. Måske Ungersvenden er af en anden mening, men sådan er der så meget.

Tiden gik og inden jeg nåede hjem, var der kun en halv time til aftenen skulle begynde. Heldigvis er der god plads, både til snak og tid og knapt bagte boller – vi nåede det hele.

Eller, vi nåede at snakke og hygge, kigge opskrifter, få gode råd om garnbutikker, kigge på garn og vi nåede også at strikke en smule, men måske ikke helt så meget som beregnet.

Jeg holder meget af de aftener, og glæder mig allerede til næste gang, hvor jeg ikke længere lægger hus til, men skal finde nordpå mod Bettina – Ihh det bliver hyggeligt.

Og tænk, så fik jeg en gave. Bettina havde den skønneste blanding af mohair og silke med. Dejlig blødt er det og passer vist lige til det stykke stof, der ligger og engang skal blive til varme på en vinterdag.. men måske først næste år…

Garnet her, kunne godt gå hen og blive til varme om halsen, hvis jeg kan finde en fin lille opskrift til noget blødt og varmt. Men først engang efter jul, for indtil da presser andre projekter sig på.

Tak for i aftes :)