Lillebitte

I 5.A har de gang i projekt kylling. I en rugemaskine ligger et æg for hver elev i klassen og i dag var de første tre små dunede kræ klækkede.

Jeg har aldrig før været så tæt på så lille en kylling. Ej heller nogensinde rørt ved sådan en lille en. Det har jeg nu.

Ikke bare er de supersøde, også børnene er supersøde. Ingen af dem råbte højt og alle var meget opmærksomme på, at de skal være stille (eller ikkelarmende) omkring kyllingerne. Og det selvom skolen var slut for i dag.

Kyllingerne bor midt i klassen, når de kommer ud af rugemaskinen. Den nyeste lille kylling var helt ny, endnu våd og lå under varmelampen, mens den med mellemrum forsøgte at rejse sig op.

Planen er vistnok at de skal have kyllingerne i klassen en måned. Hvad der så skal ske ved jeg ikke... Anders mente at så er de mad... Om de skal på græs undervejs er jeg heller ikke klar over, men jeg kan forestille mig det bliver sjovt svært at undervise, når de alle er klækkede.

Og det er i hvert fald ikke sidste gang jeg skal forbi og kigge på kyllinger.

Skønhed i solen

I går, mens Emilie arbejdede og Anders nød dagen alene, sad Sille og jeg i Søndermarken. Vi spiste pizza, drak cola og snakkede om alt og ingenting. Alt det, der er skønt en søndag, en sommer i solen.

Vi havde også håndarbejde med. Sille er ved at lave en blå flyvemaskine. Det blev ikke til meget der i solen, det var bedre at vrikke med tæerne, nyde og grine lidt af omverdenen.

Vi vælger altid Søndermarken, for Frederiksberg Have - lige ovre på den anden side af vejen - er meget mere befolket. Men nogen var der altså. I baggrunden lød skønsang fra de små haver. Gamle Labansange om hvor vi skal sove i nat, nåede vores ører. Det er hyggeligt, men de fleste af klangene forsvinder for vinden.

Da et afrikansk selskab bevæbnet med trommer i flere formater dukkede op, håbede jeg et øjeblik på at de ville slå sig ned og give et nummer. Desværre skulle de videre. Rundt om os solede andre par og et par familier med mindre børn. De fleste i fuldendt harmoni, kun en enkelt lille pige var temmelig insisterende i sin råben og hulken efter at få sin vilje. Så er det nemt at sidde på afstand og tænke tanker.

Lige inden vi pakkede sammen kom endnu en lille familie. Måske havde der lige været fødselsdag. I hvert fald havde de den største og flotteste fjernstyrede helikopter, jeg nogen sinde har set, med. Den satte af, fløj en runde og endte i toppen af et af de højeste birketræer.

Der hang den. Uhjælpeligt fast. Den flaprede ellers godt med propellerne uden at komme fri. Her var ingen skrig og skrål. Da vi gik havde de fat om træet og rystede alt hvad de kunne. Helikopteren sad stadig fast, men jeg tror de var tålmodige, og jeg krydsede fingre da vi gik, for at de skulle få den helskindet ned igen.

Forbigået i stilhed

Det er første juli juni. Solen skinner og Anders har fødselsdag. En dag han helst glemmer. Han gider ikke, så han bestemmer - næsten.

Jeg har været hos bageren, jeg har lavet kaffe og jeg har sunget fødselsdagssang. Emilie hjalp lidt. Anders har drukket kaffen, spist en halv chokoladetrekant og nu sover han igen.

Han har pakket gaver op, fået kaffedimser, blev glad og indrømmede at den røde var helt rigtig.

Nu pakker jeg mig sammen og tager ind til Sille. Lidt senere tager Emilie på arbejde, og Anders får dagen for sig selv. I aften vender jeg hjem til duften af vildsvinekølle. Ikke fordi Anders har fødselsdag, men fordi han glemte at tage den ud af fryseren, så den kunne laves i går.

Og selvom han ikke vil, bliver dagen måske alligevel en lille bitte smule festlig.

Tankdyret

I dag ved jeg en hel del mere om stegosauruser end jeg vidste for en uge siden. Anders har nemlig læst op på lektien, og det er ikke så lidt man kan lære på wikipedia og andre steder på nettet.

Vidste I for eksempel at en stegosaurus har været ualmindelig dum. Sådan virkelig uintelligent. Anders mener at Garfields Futte har været afsindig kvik ved siden af. Det er nærmest et under at hjernen har kunne spænde over mere end at trække vejret og flytte fødderne. En stegosaurus var temmelig stor. meget større end et menneske. Alligevel vejede dens hjerne rundt regnet firs gram. Til sammenligning vejer den menneskelige hjerne omkring halvandet kilo.

En stegosaurus var planteædende og Anders har med den færdige model vist mig hvordan den formentlig har vadet rundt og set spiselige planter, stoppet op og gnasket i sig, mens den ikke rigtigt kunne andet. Måske overdriver han, men det er sjovt.

Rygpladerne på en stegosaurus sad forskudt, og jeg kan ikke huske hvad de skulle bruges til. Noget med sol og varme eller kulde... Eller måske noget helt andet. Jeg hørte ikke lige godt efter det hele. (Indrømmet)

For at forsvare sig havde den to sæt drabelige pigge på enden af halen. Det har HeidiBears version ikke. Men det skulle Anders' have. Så jeg har hæklet pigge. Dem er jeg faktisk ret tilfreds med. Det er Anders heldigvis også.

Jeg tænkte at sådan en skulle have små sorte øjne. Anders var af en anden mening og mente noget mere reptilagtigt var at foretrække. Farverne var det mest camouflagemulige i indkøbsøjeblikket. Stoff & Stil på Vesterbrogade har nemlig åbent om søndagen, og dengang projektet blev sat i gang havde jeg en meget vigtig opgave, som jeg lidt havde glemt.

Det er en hel anden historie, men det betød at jeg kunne købe garn til monstrummet samtidig med at jeg købte tyl til det skørt, jeg havde lovet at flikke sammen til Tøsebarnets sidste skoledag forleden. Anders valgte farver fra kataloget, som jeg heldigvis havde liggende, jeg tog til byen, skørtet så dagens lys og de første fem- og sekskanter blev hæklet den der søndag.

Skørtet blev forresten meget hurtigt syet sammen. Det var mere vigtigt det virkede end hvordan det så ud. Efter festlighederne havnede det alligevel i affaldsspanden. Jeg giver Emilie ret - mange ting kan reddes efter et møde med barberskum.. Men tyl...

Nå! Men monstrummet - eller tanken, som Anders ynder at kalde den - er færdig, Anders er superglad, og jeg synes det var et rigtig sjovt projekt. Og så endte jeg med at blive helt glad for farverne undervejs.

Design: Puff the magic Stegosaurus African Flower Crochet Pattern  af Heidi Bears.

Garn: Wool fra Stoff & Stil. 100% uld. Jeg har brugt farverne Lys grå, Mørk grå, Koksgrå, Oliven, Mørk oliven, Brun og Sennepsgul.

Den færdige stegosaurus vejer 1033 gram. Garnet står for 438 gram, resten er fyld. Til fyldet har jeg brugt det meste af to af de billige puder fra IKEA.

Nåle: Hæklenål 3.

Størrelse: Stor! Den færdige stegosaurus måler 65 cm fra næse til halespids. Det har et stangmål på 33 cm når der måles helt til toppen af den øverste rygplade og måler ca 18 cm det bredeste sted.

Bemærkninger: Anders ville have den så naturtro som muligt, trods uvidenheden om hvordan den rent faktisk har set ud på ydersiden. Han valgte camouflagefarver med de oliven som hovedfarverne. De grå skifter en smule hen over kroppen. Langt størstedelen er hæklet med de to mørkeste grå, mens den under maven, halen og halsen er lavet med de to lyseste grå. Rygpladerne indeholder slet ingen grå men til gengæld den mørke oliven kombineret med brun og sennepsgul. De fine pigge på halen er den lyse oliven.

Jeg flyttede på rygpladerne, så de sidder forskudt. Ifølge opskriften skal de sidde overfor hinanden, men det er helt forkert. Siger Anders. I første omgang synes jeg de skulle sidde forskudt, fordi jeg havde set Mrs. Cuddles version med pladerne siddende forskudt. Anders blev bare glad og fortalte så at den også skulle have pigge på halen.

Øjnene havde jeg forestillet mig sorte og små. Anders mente de skulle være syregrønne og reptilagtige. Så det er de. Som han siger, fornægter det sig ikke at dinosaurer er i familie med fuglene. Han nåede endda så langt i sine undersøgelser, at han - godtnok noget overrasket - kunne konstatere at dinosaurerne slet ikke er uddøde. Stegosaurusen er og tyrenusaurus og hvad de nu ellers hedder. Allesammen. Hver og en. Men som familie er de ikke uddøde, fordi videnskaben først betragter en race som uddød, når alle medlemmer af familien er væk. Og fugle er altså i familie med dinosaurerne. Det sidste vidste jeg godt.

Piggene på halen lavede jeg hen ad vejen. Jeg slog tretten luftmasker op til de længste og tolv til de korte. De er hæklet af fastmasker rundt og rundt og rundt. Undervejs hæklede jeg med mellemrum to masker sammen sådan cirka over hinanden - ved starten af omgangen - og placerede en flok halve stangmasker over hinanden på modsatte side et par gange for at få dem til at bøje en lille smule. Den sidste omgang hækle jeg maskerne sammen to og to hele vejen rundt.

Jeg kunne ikke huske fra den ene til den anden præcis hvordan jeg placeret maskerne. Altså er jeg temmelig overbevist om at ingen af dem er ens. Men cirka.

Den er stor og tung og varm. Jeg ved det, for jeg har sovet sammen med den. Dengang den endnu ikke havde rygplader og drabelige pigge på halen. Nu ved jeg ikke rigtig om jeg tør sove sammen med den igen...

ETA: Der skulle flere rygplader til, og efter megen overvejelse og siden hækling af fire et halvt sæt ekstra plader, er den blevet meget mere masculin og rå end den oprindelige cute model.

Har du lyst til at se flere billeder af Tankdyret, kan de ses lige her på Ravelry.

En færdig stabel

I morges var dinoen færdig og rygpladerne klar til montering.

Sådan noget kan godt tage lang tid.

Specielt når der skal passes aftaler og opfindes pigge undervejs.

Efter en lang dag

Jeg er totalt smadret efter en begivenhedsrig dag, der sådan set slet ikke havde noget med mig at gøre.

Først revy. I år en rigtig god ide, en fin gennemførsel og desværre den obligatoriske alt for lave lyd.

Dernæst skumsprøjt og endelig fodboldkampen, der i forlænget tid med straffespark lod de glade afgangselever vinde. Det er skønt at kunne gå videre i livet med visheden om at have banket sine lærere.

Derefter spiste alle de glade eksamensaspiranter frokost med deres lærere, mens vi andre passede noget arbejde.

Jeg er som sagt smadret - Emilie, hun er taget på Bakken.

Allersidste skoledag

Så er det i dag.

Lige om lidt.

NU!

Emilies sidste skoledag ...

På en mandag

Nogen dage når jeg mere end andre. I dag var en af dem med masser af fyld.

Jeg har vasket og været inde om byen efter garn (dionoen kræver mere end først indkøbt). Jeg har været på arbejde og kreeret et skema Berit havde en løs ide til, og var helt sikker på jeg kunne udføre. Jeg har snakket med børn, med kolleger og med chefen. Jeg har vasket æbler og skåret frugt. Jeg har nydt solen, cyklet frem og tilbage og spist chokolade. Jeg har siddet i en sofa og strikket sammen med snak og hygge. Jeg har knuset Emilie og Anders og talt med Daniel i telefonen.

Alt sammen uden den mindste stress. Mest bare hyggeligt.

Og så på en mandag.

Komplet med rygplader og alting

Kan I huske Heidi Bear? Hende, hvis african flower frøer jeg producerede en hel af sidste år? Hun har lavet en dinosaur. En stegosaurus. Da Anders så den, udbrød han: MIN! Og sådan må det selvfølgelig være.

Anders valgte farverne. Jeg valgte uld. For at prøve noget nyt. Alle frøerne og hesten og næsehornet jeg lavede sidste år, hæklede jeg af bomuld. Uld er fiint, men jeg vil nok vende tilbage til bomuld en anden gang.

Farverne. Anders vil helst have den så naturtro som muligt. Nu er der jo egentlig ikke nogen, der ved hvordan sådan et monstrum så ud. Jo skelettet, men ydersiden er noget helt andet. Jeg har forsøgt at argumententere for lilla og orange, men Anders er temmelig overbevist om at sådan en planteæder nok er gået efter noget mere i retning af camouflage. Han har jo nok ret...

Den bliver stor.Jeg er ikke engang nået halvvejs, og den tegner allerede temmelig omfangsrig.

Anders glæder sig.