Onsdagsmasker

Dagen har været lang. Natten ligeså. Jeg var så bange for ikke at vågne, at jeg ikke sov særlig meget - sådan kan det gå, når vækkeuret er sat til timer før normalt.

Dagen er brugt på Lolland. Det er vigtigt for min far at vi henter de ting vi gerne vil have. Vi gennemgik huset i lørdags sammen med ham, dag havde min søster sørget for at leje en bil og turen gik til Nakskov.

Selvom vi ikke tog meget mere med, end det vi havde snakket med min far om, fyldte det meget mere end vi havde regnet med - vi havde nær aldrig fået fyldt det hele i bilen. Men det lykkedes. Ting fylder. Undervejs kom min fars lillebror forbi, han var på vej hjem, observerede en fremmed bil i indkørslen, og stoppede op. Han blev glad, da han opdagede det var os.

Min far sidder i uskiftet bo, og dermed fik vi også et gensyn med Lises søn, som vi ikke har set i umindelige tider. Han fik de af sin mors ting med, han kunne forestille sig han og hans søster ville få glæde af. Selvom omstændighederne er lidt kedelige, var det superhyggeligt at se ham igen, og vi havde et par hyggelige timer i min fars hus.

Vi mindes, huskede og genopfriskede historier undervejs. Vi pakkede, tog ned fra hylder og ud af skabe - og var enige om at det føltes mærkeligt. Men også i orden, fordi det er sådan min far gerne vil have det.

Nu står det hele hos min søster. En dag kommer min del herind. Gerne snart, for det fyldet godt i min søsters gangareal. Claus har lovet at køre, vi troede hun kunne have det med på lørdag, når Emilie holder fødselsdag, men skal der også være plads til børn, bliver det svært i den lille bil, vi troede var stor nok.


Vi kørte omkring hospice på vej hjem. Min far nævnte jordbær og fløde forrige gang vi var dernede. Ann-Dorthe fortalte videre, og derfor havde vi både jordbær og fløde med i rigelige mængder. Claus lader ikke sådan noget usagt, så han kørte forbi min søster tidligt i morges på vej hjem fra grønttorvet, hvor han arbejder, med begge dele.

Der blev glæde, og det var godt der kom andre gæster end os, for min far vil da aldrig komme gennem alle de jordbær vi havde med.
















Læse:

Sidste uge læste jeg Blodrus af Thomas Enger. Den var hurtigt læst. Det er historier, der fanger, lægger op til næste side og med kun to bøger tilbage i serien, kan jeg næsten ikke vente med også at få dem med.

Jeg var egentlig startet på en helt anden bog. Sådan en der vejer et ondt år, men med timer i toget foran mig og en i forvejen stoppet taske, lod jeg mursten være mursten, standsede ved biblioteket i går på vej hjem og hentede de sidste to i serien om Henning Juul.

Altså var det Våbenskjold, der holdt mig med selskab både på turen ud og turen hjem. Når ikke jeg lige havde brug for at lukke øjnene og hvile lidt. Det sidste mere på vej hjem end på vej ud.

Jeg synes bare de bliver bedre og bedre. Thomas Enger forstår at bygge spændingen op og de mange tråde, der ender i et samlet hele kan tider være svære at holde styr på. Bare lige svære nok til ikke at kunne gennemskue plottet.



Strikke:

Projekt-strik-en-masse-strømper skrider meget hurtigere frem end jeg forventet. Faktisk er jeg halvvejs gennem par nummer fem.

Jeg strikker Rumpelstiltskin. Et navn, der ligger lige på tungen. Jeg strikker i Glitter med glimmer fra The Danish Dyelot i den fabelagtige farve Fairy Underworld.

Hvis du nu sidder og tænker at det ikke passer med antallet af færdige strømper du har set, så har du helt ret. Jeg har haft to færdige par liggende og ventet på fototagning i noget der føles som uger.

Det lykkedes i dag, så mon ikke de kommende dage kan give tid til præsentation at et par strømper til Anders og et par til mig.

Min lige nu er jeg altså halvvejs gennem par nummer fem. Så halvvejs, at den første strømpe er færdig, og jeg endnu ikke har slået op til den anden.

Af en eller anden grund trækker opslagningen lidt ud.


Det kunne godt handle om overskud.

Og en bog, der lige nu trækker mere end strikkepindene...