I går gjorde jeg noget - for mig - meget grænseoverskridende.
Jeg er introvert. Jeg har det ikke godt med at tale med fremmede. Eller med alt for mange mennesker i det samme rum. Jeg er meget tilbageholdende, og er yderst sjældent den der stiller mig forrest.
Det er efterhånden flere år siden jeg skar kulhydraterne ud af min mad. Det er flere år siden jeg på regelmæssig basis spiser kartofler og brød. Jeg savner det ikke. Tværtimod. Da jeg i sin tid startede fik jeg hjælp til inspiration fra bogen "Spis maven flad". En bog som jeg var rigtig glad for længe, men som jeg efterhånden blev irriteret over, specielt i forhold til at mælkeprodukter altid fokuserede på det mest forarbejdede. I stedet for det naturlige.
Så opdagede jeg LCHF. Og fandt Jane Faerbers "Spis dig mæt og glad". Den har jeg været glad for. Som med alle mulige andre opskrifter - både strik og mad - har jeg brugt bogen primært som inspiration. Det er den til gengæld rigtig god til. Den er også fyldt med rigtig mange rigtig lækre opskrifter, som jeg så altid kommer til at lave lidt om på...
Nu har Jane skrevet en ny bog. I aftes holdt hun reception. På en bar. I København. Altså tæt nok på, til at jeg havde mulighed for at tage forbi. Og længe nok til at jeg lige kunne nå det efter arbejde.
Så det gjorde jeg.
Det var afsindig grænseoverskridende. Men jeg gjorde det.
Og nu er jeg indehaver af en samling sider fyldt med lækre billeder, ord og opskrifter, jeg glæder mig til for alvor at tage hul på. Og så endda med forfatterens signatur.
Jeg synes der var mange mennesker i den bar. Ikke en eneste jeg kendte. Og meget småt. Så jeg opgav boblerne, der blev tilbudt, tog bogen under armen og gik hjem til Sille, der bød på the.
Det er nemlig meget mere mig.
Selvom mange opfatter mig som extrovert...og fuldstændig åben over for nyt...så ville det altså også være noget af en overvindelse for mig, at skulle gå ind et sted, hvor jeg bare ikke kender en eneste en...så godt gået Pernille. :-)
SvarSletTak Anne. Jeg kom også meget hurtigt ud igen :)
SletWow du er modig. Det var super flot du gjorde det !
SvarSletDin beskrivelse gav mig kildren i maven, for uh hvor jeg kan følge dig der, men jeg havde aldrig gættet at netop du havde det sådan. Jeg har igennem din blog fået en fornemmelse af at du var meget mere gåpå-type, men det er selvfølgelig også noget helt andet at sidde og skrive til en flok læsere, som man ikke kan se end at gå ud og møde fremmede i flok. Sejt Pernille !
Evi, det er nemlig noget ganske andet at skrive end at tale ansigt til ansigt. Eller i telefon. Det hader jeg :)
SletFaktisk er jeg i dag kommet på en ide, der kræver at jeg sætter mig i forbindelse med en hel masse ukendte mennesker - og det synes jeg er svært... Spørgsmålet er, om forbindelsen kan skabes med et brev, for det tør jeg godt. Det synes jeg er nemt. Og i nogen sammenhænge kan det være den helt rigtige tilgang :)