søndag den 19. juni 2011

Tykmavet og fyldt med foer


Det er blevet sommer, Jeg kan mærke det på computeraktiviteten. Jeg glemmer lidt, jeg har en computer. Jeg får ikke lavet blogindlæg, de ulæste indlæg i Google reader hober sig op. Jeg får ikke kommenteret, og jeg sidder ikke meget foran skærmen.


Lille og tykmavet


Jeg savner det ikke. Om det også har noget at gøre med at vi stadig er tre der deler den ene funktionelle computer, er muligvis også en stor bestanddel, men det er sommer og jeg savner ikke bekendtskabet. Jo – nogen gange kan jeg blive irriteret over og brokke mig over at der altid sidder nogen foran den ene skærm og tastatur, når jeg vil bruge den, men det går hurtigt over.

I stedet har jeg flettet. Og samlet, og syet, og sat foer i. Jeg har en hel del halvfærdige tasker stående, der alle mangler foer, lukninger, lommer og bæreagregater. Nu er den første færdig.

En lille tykmavet skulderting med foer og lomme og alting. Et par knapper holder på skulderremmen og efter Frau Putzsk forbillede er overgangen mellem kinesisk avis og udklip fra et gammelt Vogue magasin flydende hele vejen rundt.


Lille og tykmavet


Lille og tykmavet


Lille og tykmavet


Jeg overvejer om jeg skal bruge den selv. Om jeg skal være den, der finder ud af om knappesystemet holder. Eller jeg bare skal satse og slå den stort op. Sætte den til slag når resten af den halvfærdige bunke også kan smykke sig med foer, lommer og knapper.

Et stort spørgsmål, der i skrivende stund slet ikke er svært at besvare. selvfølgelig er jeg nødt til at vide om stingene holder. Selvfølgelig er jeg nødt til at bruge den selv.

Men formen er god. Jeg har helt lyst til at klippe til en mere.. eller to, eller tre…

Endnu en god grund til at slippe skærmen og rykke ud i solskinnet på altanen.

2 kommentarer:

  1. Jeg strikker til gengæld så meget, at jeg end ikke har fået sat foer i min flettede pung endnu. Og min gamle kunne ellers godt trænge til en afløser...

    Glæder mig til at høre, hvordan knapperne holder ;)

    ~ Karina

    SvarSlet
  2. Kommer tid, kommer råd, Karina. Du når det nok - lige pludselig. Eller når du ikke længere kan holde den gamle ud :)
    Jeg er også spændt på knapperne.. og som sædvanligt avler ideer ideer, så jeg har allerede planer om hvordan systemet kan udviddes :)

    SvarSlet