En-to-tre

Da håndværkerne gik hjem i går, havde de fjernet et enkelt vinduesfag, og sat en plade for. Da de gik hjem i dag, sad der syv nye fag, med vinduer og det hele. Det går godt nok strækt. Jeg er imponeret.

Da jeg kom i dag, var de første fag allerede fastsatte og rengøringen, der absolut er i top i gang efter nedtagning af mere og inden opsætning af næste etape.

Glæden blev dog noget kølnet, da Lotte konstaterede at det vindue, der før kunne åbnes, nu bare er en ramme med glas. Efter at have kigget lidt spurgte jeg, og ham der senere viste sig at være sjakbejdsen, havde da også undret sig, men der var slet ingen oplukkelige vinduer.

Han tilføjede for egen regning, at han vidste ikke hvad tankerne bag var, men måske var det for at forhindre ungerne i at lege med vinduerne, eller noget. Forøvrigt får vi to døre i stedet.

Jeg er helt sikkert glad for de to døre, men når solen står på har vi det som i en bageovn, og så er to døre ikke det samme som fire vinduer. Og om vinteren ville jeg nok foretrække at kunne sætte er vindue på klem, i stedet for at åbne en hel dør.

Værre blev det da flere spørgsmål gav viden om, at heller ikke Klubben vil få oplukkelige vinduer. De har en dør, endda en dobbelt-en af slagsen, men de har også et diskorum, der så pludselig er helt uden luftmuligheder udadtil… gad vide om det er lovligt.

Da jeg gik sad der allerede syv fag inklusive en dør… det bliver så lækkert – specielt fordi vinduet, der sad hvor døren nu sidder, er vinduet ungerne altid hopper ud og ind ad om sommeren.

Henrik blev straks sat ind i situationen og kort efter løb han først den ene vej, så den anden i forsøget på at finde nogen med kontrol. Chefpedellen kunne ikke hjælpe, han var tidligere blevet bedt om at blande sig udenom og er bare bindeledet mellem skole og håndværkere. Chef-chefen, der oprindeligt var tovhjolder på projektet er på ferie og suppleanten sad i møde.

Så var det min søde, tidligere kollega dukkede pludselig op, og spurgte hvorfor vi ikke ringede til teknisk forvaltning og arkitekten, hvilket jeg staks sagde videre til Henrik. Kort efter foregik en livlig trafik med telefoner for ørene. Både Henrik og sjakbejdsen snakkede på skift og blev atter og atter ringet op.

Det var en fejl, selvfølgelig får vi vinduer, der kan lukkes op. Sjakbejdsen lovede at det er forholdsvist let at tage et allerede opsat fag ud og sætte et andet i, så alle åndede lettet op og nu er vi spændte på hvornår de oplukkelige ankommer.

Gammelt, delvis nedtaget og nyt – vist endda vedligeholdelsesvenligt – i skøn forening. Den åbne dør markere i øvrigt mellemgangen mellem Klub og Café.