Hjemme igen…

…efter en lang dag, der startede tidligt med glade sommerferieramte skolebørn, og sluttede sent med sommerferiesammenkomst, fællesspisning og farvel til den søde kollega, der nu definitivt er stoppet.

Da resten af mine kollegaer gik mod lærerværelset og festen, der har været i gang en stor del af dagen, takkede jeg af, proppede den seksstrengede i cykelkurven og kørte hjemad til fire fridage. Slet ikke dårligt, at ugens timer sådan kan flyttes lidt rundt i ferieugerne, så der blev et par ekstra fridage til overs.

Nu er vi hjemme igen, både den med stengene, der kan igen og mig, der bare glæder sig til dage uden planer. Emilie er for længe siden taget med søsteren min hjem, for pasning lørdag og videre færd mod Falster, Marielyst og mormor, der er på ferie med  fællesmeninghedsrådet og familier uden andre feriemuligheder, søndag. Tre stk børnebørn får et par dage med, inden de bliver hentet – igen af søsteren min – og Emilie forventes at være hjemme engang onsdag.

Onsdag kan vi så formentlig forvente guitarspil af den mindre pæne slags. Formentlig noget i retning af det jeg frembragte dengang i ‘80, da jeg var med mine forældre, søster og nogle venner og deres børn på sommerferie i Østeuropa. Jeg var ni, Sonja havde en guitar med, og spillede om aftenen eller mens vi kørte i den store gule ombyggede varevogne, mine forældre havde omdannet til autocamper, mens vi andre sang til.

Jeg var vild med guitaren og ønskede brændende at lære at spille. Sonja lærte mig nogle akkorder, hvorefter jeg gik løs på “Ude midt i Rude Skov…”. Jeg husker tydeligt hvor svært det var at skifte uden at stoppe spillet. Ret hurtigt besluttede jeg, at det var nemmest bare at vedblive med A7, så skulle jeg ikke stoppe musikken mens jeg sang, og hver tredie gang ramte jeg så den rigtige akkord.

Min far fandt billedet, der er fra en campingplads et sted i tjekkoslovakiet – hvis jeg husker ret – jeg husker i hvert fald tydeligt situationen, og kan kun forestille mig, hvordan det har lydt. Min mor ligger i øvrigt ved siden af på originalen og soler, uden at se ud som om, det er alt for forfærdeligt. Måske var hun bare god til at lukke af for larmen…

Min far har navngivet billedet – måske er min fornemmelse af hvordan det har lydt ikke helt forkert!

Ferien var den direkte årsag til guitarkøbet, og selvom jeg endnu ikke er nået meget længere i guitarspillets kunst end dengang, har jeg den endnu. Måske jeg skulle sætte mig på altanen, slå A7 an og skråle “Ude midt i Rude Skov…”