Omkring klokken otte trak skyer for solen. Det tog lidt af varmen, men kun lidt.
Da mørket faldt på oplyste de smukkeste lyn himlen i splitsekunder. Helt lydløse, skinnende hvider streger omgivet af ulmende rødt.
Senere begyndte det at rumle i det fjerne, en rumlen der langsomt kom tættere på med mere buldren til følge. Derefter faldt de første dråber. Siden har det regnet med mellemrum. Nogen gange voldsomt og heftigt, andre gange stille og dryppende.
Jeg forstår bare ikke, hvorfor heden ikke forsvinder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar