lørdag den 4. juni 2011

Aftensolen


en noget utraditionel størrelse strikkeprøve


Dagen er ved at gå på hæld. Parasollen er pakket væk, solen på vej ned under kanten af Vestvoldens træer og jeg er i gang med den største strikkeprøve, jeg længe har lavet.

Det der ret hurtigt, selv med det blotte øje, så helt forkert ud, fortsættes lige nu, for at have en regulær prøve at måle på. Visse mønstre opfører sig helt anderledes i større format end en lille firkant. Større format er på vej.

Jeg har fundet et tæppe frem og holder stædigt fast i pladsen på altanen, inden der senere blændes op for sidste del af Dødbringende Våben og al den nostalgi jeg lige kan mestre.

Når jeg rammer sofaen, er der også mulighed for endnu et par pinde på det uldne sjal, der blev for varmt tidligere. Jeg har sagt det før, og jeg mener det stadig. Jeg er ikke vild med farvesammensætningen. Men færdigt, det skal det være.

Karina foreslog et farvebad, når det endelige resultat er nået. Det er slet ikke nogen dårlig ide, og bare tanken om at slippe for den røde, jeg synes skærer mest, gør projektet spændende igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar