Jeg havde ønsket mig ear-knits i fødselsdagsgave. Dem fik jeg ikke. Til gengæld havde Henriette ladet sig inspirere og selv siddet med bittesmå perler, halve tandstikkere og minigarnkugler. Jeg holder meget af at kunne selv og lade sig inspirere. og hvad er bedre end begge dele, når det samtidig kommer mig til gode.
Jeg havde garnnøglerne i ørene på arbejde i går. Da de første to piger trådte ind ad døren, udbrød den ene noget i retning af: Neeeej, hvor er de søde, det er sådan nogen rigtige Pernille-nogen… Jeg nåede at fortælle om veninden, der selv havde lavet dem, mens den anden pige sagde; Øhh, hva, og aldrig nåede længere.
Siden kom mange forbi, flere kommenterede og alle var enige om at selvfølglig skal jeg have strikkepinde og garnnøgler i ørene. Først ved lukketid, da de samme to piger, der dukkede op som de første, var på vej ud af døren, udbrød pige nummer to: Neeej, sikke nogen søde øreringe…
Der var mere end bare grin på vej ud af døren.
Hvor er de skønne :)
SvarSletJeg kan ikke være mere enig, Helle :)
SvarSletDe er skønne. Men hvis jeg også laver mig nogle, vil det jo være ren copy-cat ;)
SvarSletKH Karina
Jeg er så glad for at du kan lide dem Pernille :)
SvarSletOg PUTZ: Gå bare igang. Det er da kun fedt at inspirere :)) Vi kan også lave dem sammen næste gang vi ses... ?
Knuus
Karina, jeg giver Henriette ret, bare kom i gang. Du skal se, du får nok tilsat dine egne ideer til dem også. Det er nemlig det bedste ved at lade sig inspirere :)
SvarSletDu kan tro, jeg kan lide dem, Henriette :)
Hvor er de fine!
SvarSletsælger du af dem viljeg gerne købe et par
SvarSlet