En aften i haven

Jeg kan ikke lade være med at fnise lidt. Her sidder jeg og har selv lært og lærer samtlige børn omkring mig, at internettet kan være et farligt sted. At det er vigtigt at være forsigtig, hvis man roder sig ud i noget med at mødes med andre mennesker fra den virtuelle verden.

Og så er samme internet grundlaget for møder med mennesker jeg aldrig ville have mødt, havde det ikke været for et klik og en kommentar på en blog. Mennesker jeg uden at blinke inviterede indenfor i eget hjem og ikke har sluppet igen siden.

Jo selvfølgelig skal man være varsom, og selvfølgelig skal man ikke tro på hvad som helst. Men møder mellem mennesker via computere er slet ikke så farligt endda – er jeg gået hen og besluttet mig for.

Og sådan en aften – og nat – med venner og påhæng, der også fungerer sammen er noget helt specielt. At mændene så også tager teten, laver maden og ser glade ud, mens de snakker om alt muligt og skyder huller i et brædt, er en særlig oplevelse. Og mens mandfolket passede gryderne, kunne vi andre sidde til pynt, vende verdenssituationen og strikke alt det vi orkede.

Det blev sent før vi nåede hjem. Faktisk først dagen derpå. De er guld værd – alle mine computervenner, og jeg glæder mig til at se dem igen.

Tak for en dejlig aften.