Arg.. Igen..

Det lader til jeg er inde i en stime.. en stime af strikkepinde ødellæggende dårlige vibrationer.

Først knækkede pinden, nu er wiren gået. Heldigvis har jeg flere wirere.

Det er nu egentlig ikke fordi det kommer bag på mig.

Sjalet jeg strikker og som efterhånden er der, hvor jeg kan se lyset for enden af tunellen, har været hyggeligt men også hårdt at strikke.

Det hårde handler mest om den ene pind, hvor tre masker transformeres om til ni, ved at strikke gennem alle tre på een gang, slå om og strikke gennem alle tre igen og fortsætte, til der er ni nye masker på pinden. Det har været hårdt for håndledene, og tanken om hårdhed for pindene har været på banen og var åbenbart ikke helt forkert.

Men jeg har heldigvis flere wirere – og bonen – så næste gang jeg ender inden om byen, er der mulighed for en ombytning.