Med afsluttet kjole og sommerdage er uld pludselig ikke helt så attraktivt at strikke i. Jeg har bomuld og jeg har planer om en lille sommersag. Planer er til for at ændres og efter endeløse søgninger på nettet, på Ravelry, og i Drops’ mangfoldigheder af mønstre er jeg endt med en kjole.
Noget blev startet op, og noget blev sluttet af, for selvom jeg egentlig synes at vævestrik kan være rigtig fint, så passer det alligevel ikke rigtigt med mit temperament. I øvrigt passede størrelserne heller ikke, selvom jeg måske nok kunne presse mig ned i den største af de to der var til rådighed.
Men ideen er god og aftenen gik med nye strikkeprøver og mønstermuligheder. Der er så absolut lagt op til udregninger og tegninger inden noget nyt kan begyndes.
Den knækkede pind blev byttet med et smil, og i morgenkøligheden på altanen, mens solen stadig holder til på den anden side af tagryggen, har ulden overtaget. Uld er nu meget dejligt at sidde med, trods alt. En beslutning om endnu to mønsterrapporter inden kanten, gør det pludselig også meget mere spændende at strikke, og når de to tænderskærende pinde i hver rapport er overstået for første omgang, går det hele som en leg, og lige om lidt er der udsigt til kant, der giver nye muligheder og vistnok også endnu flere tænderskærende pinde.. men den tid, den sorg. Og nyt er altid sjovt.
I øvrigt er det en smule underligt med en søn, der vågner op med stempler fra Københavnske natklubber…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar