Min gode kollega Helmer, der spiller guitar og synger med ungerne. Manden der er et hit omkring ethvert lejrbål, og som med en engels tålmodighed lærer og genlærer de interessede unger om strege og akkorder, var en af gæsterne ved lørdagens fødselsdag.
Hvorfor ikke slå to fluer med et smæk, tænkte jeg, og introducerede ideen om ikke han kunne have lyst til at skifte mit instruments to resterende strenge med lidt flere. Slet ikke noget problem, og selvom jeg har haft guitar siden jeg var ni og endnu aldrig har lært at spille på den, er det unægteligt lidt federe at have et fuldt funktionsdygtigt instrument stående, end den vinde og skæve af slagsen, Emilie har tævet løs på med mellemrum, og som sjældent lyder særlig godt.
Ved fælles hjælp blev jeg udstyret med strenge og sørgede for at guitaren nåede med på græs. Først der gik det op for ikke bare mig, at det stakkels undertrykte musikspillende stykke træ, er gået en smule i stykker. Ikke meget, men nok til at det var umuligt at sætte strenge på.
Helmer mente nu nok at kunne fikse, om ikke andet kunne han købe en ny dims, der senere kunne sættes på sammen med de famøse strenge. Blot skulle jeg huske at tage guitaren på nakken .. i går.
Det glemte jeg selvfølgelig. Så nu står den parat ved døren, klar til nye eventyr. Mit store problem kan så være at få den stoppet ned i cykelkurven. For sådan en fiks anordning, så jeg måske kunne have haft den på ryggen er hverken jeg eller dyret indehaver af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar